Annonce
Sport

Emma Aastrand booker VM-finalebillet i enerkajak

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen skal lørdag ro finale i 200 meter enerkajak.

Der er dansk finaledeltagelse ved kajak-VM i ungarske Szeged lørdag.

I sin enerkajak roede Emma Aastrand Jørgensen sig i sin semifinale til en tredjeplads, som var minimumkravet for at kvalificere sig til lørdagens finale.

Hun sluttede efter den stærke newzealænder Lisa Carrington og portugiseren Teresa Portela.

Selv om danskeren tog det yderste mandat til finalen, var finaledeltagelsen aldrig i fare, da hun havde god afstand til fjerdepladsen.

Emma Aastrand Jørgensen stiller op i tre discipliner ved VM, og hun er nu i finalen i den første af dem.

Finalen afvikles lørdag klokken 11.33.

Også Bolette Nyvang Iversen er klar til finale lørdag. Hun snuppede også den nødvendige tredjeplads, da hun var på vandet i 1000 meter enerkajak.

Til gengæld blev der ingen finaleplads til kollegaen og landsmanden René Holten Poulsen, som fredag roede semifinale i 1000 meter enerkajak.

Han sluttede sidste i sin semifinale og var hele 22 sekunder fra vinderen af semifinalen, Josef Dostal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce