Annonce
Skjern Håndbold

Elvar Jónsson og Morten Bjørnshauge kunne ikke rigtig glæde sig over personlig succes

Stig-Tore Moen Nielsen bremses af en meget velspillende Morten Bjørnshauge for Skjern Håndbold. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Elvar Jónsson og Morten Bjørnshauge spillede begge en meget fin kamp mod GOG, men det var svært for dem at glæde sig over efter et nederlag, de begge mente, var unødvendigt og ufortjent.

Gudme: En god indsats rent personligt kunne ikke redde humøret for Skjern Håndbolds Morten Bjørnshauge og Elvar Jónsson efter kampen mod GOG.

- Nej lige nu er det hele bare træls, sagde Morten Bjørnshauge.

Han havde både offensivt og defensivt leveret på højt niveau. Det blev endda til fem scoringer fra stregen og et tilkæmpet straffekast.

- Jeg føler, timingen bliver bedre og bedre. Og når Kasper Søndergaard er på banen, så er det bare om at række hånden op, så skal bolden nok komme. Der er fremgang, men tingene skal blive endnu bedre, fortalte Morten Bjørnshauge.

Han var irriteret over, at Skjern ikke vandt.

- Vi dummede os, når vi skulle lukke kampen. Vi spillede egentlig for godt til, at det blev marginalt. Det positive er, at vi har rykket os meget rent spillemæssigt det sidste par uger. Vi har trænet meget koncentreret, og der arbejdes sindssygt hårdt defensivt. Det er lykkedes at få overført det, vi snakker om til spillet på banen, og det er meget sværere, end det lyder, fortalte Morten Bjørnshauge.

Elvar Jónsson mente, resultatet var uretfærdigt.

- I mere end 50 minutter lignede vi vindere. Men mod et så godt hold som GOG er 50 minutter ikke nok. Så skal man spille godt i 60 minutter, og det gjorde vi bare ikke. Derfor endte det med, vi tabte, fortalte Elvar Jónsson.

Han var træt efter en god præstation med otte scoringer.

- Det var en hård kamp rent fysisk. Der skulle arbejdes hårdt i hver eneste duel og aktion. Meget af tiden spillede vi godt, og vi gav publikum en spændende kamp, men det var ikke nok. Vi lavede lidt for mange tekniske fejl i perioder - også mig selv - og det var der ikke råd til. Så jeg er ikke tilfreds. Hverken med resultatet eller egen indsats, sagde Elvar Jónsson.

Viktor Gisli Hallgrimsson må her give fortabt efter en scoring af Elvar Jónsson. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce