Annonce
Klumme

Elsker I mig? Ilden er lige så krævende som kærligheden

Hvor julen er et barn på et skød og et hjerte, der banker varmt og ømt for verden, er pinsen en ild og en kraft, der gives til os, så vi kan elske vor næste som os selv. Foto: Bjørn Kähler/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Annonce

Elsker du mig? Kan du høre, hvor meget der er på spil i de tre ord: Elsker du mig?

Sådan spurgte Jesus disciplen Peter, da de mødtes første gang efter Jesu opstandelse.

Tre gange spurgte Jesus Peter, om han elskede ham. For hver af de tre gange, Peter havde fornægtet Jesus, fik han mulighed for at sige: ”Ja, det ved du, at jeg gør.”

Der er noget andet på færde, når Jesus i dag siger: Elsker I mig, så hold mine bud. For det begyndte med kærligheden. Verden blev skabt ud af Guds kærlighed og vi lever af Guds kærlighed. Det er, hvad pinse handler om. Pinseunderet gør det levende for os, at også vi er omsluttet af Guds kærlighed.

En anden talsmand: Jesus fortæller, at han vil sende os en anden talsmand, Helligånden, så den kan holde liv i vor skrøbelige tro. Troen på, at Guds kærlighed virkelig slår ring omkring os, så vi aldrig kan falde ud af Guds kærlighed. Den tro vil Helligånden plante i os og holde i live. Som en ild skal vor tro være, en kraft, et lys – ild.

Hvor julen er et barn på et skød og et hjerte, der banker varmt og ømt for verden, er pinsen en ild og en kraft, der gives til os, så vi kan elske vor næste som os selv. Tunger af ild og dog prædiken mild, synger vi til pinse. Ild rimer på mild, men først og fremmest er ild en glød, der ved hjælp af ilt kommer til at blusse og brænde og varme og lyse.

Sådan er det, når vi på knæ ligger foran bålet og ser glødernes rødglødende varme langsomt ebbe ud. Det eneste, der kan få det til at blusse op og brænde varmt og kraftfuldt igen, er det samme som kan slukke det, hvis det får for meget: Ilt.

Den første pinse: Det var hvad Guds Helligånd gjorde den første pinse, hvor de modløse og bange disciple sad og gemte sig på et loftsværelse. Deres hjerter havde brændt, hver gang de hørte Jesus fortælle om Gud og Guds rige, og hver gang han rejste et menneske op. Men nu, da han var faret op til Gud i himlene igen, var der kun svage gløder tilbage. Men pinsemorgen skete der noget. Som et kraftigt vindstød, der fór gennem rummet, som et sus fra himlen, blev døren sparket ind og der blev pustet mod og kraft ind i deres liv igen.

De begyndte at brænde. Brænde for det, de havde set og hørt sammen med Kristus. Og en vilje til at fortælle om det blussede op i dem igen. De måtte ud og brænde igennem, så Helligilden også kunne vågne i andre mennesker og springe ud i fuld lue.

For sådan er kærligheden, den er en gammel, gammel flamme. Den er Gud, som vi kender ham i Jesus Kristus. Og han sagde: Elsker I mig, så hold mine bud. Og mit bud er, at I skal elske Herren jeres Gud og jeres næste som jer selv.

Ildsjælene og kærlighedsgløden: Vi skal være ildsjæle for kærligheden i verden. Utrætteligt skal vi elske og ære Gud og hinanden. Det kan vi ikke af egen kraft. Hvis ikke Guds Helligånd puster til kærlighedsgløden i vore hjerter, så dør kærligheden imellem os.

At elske sin næste som sig selv er ikke altid at nære varme og kærlige følelser for enhver, vi møder på vor vej, eller at være enige om alt. Men det er altid at bestræbe sig på at se Guds billede i det andet menneske. Og derfor bøje sig for den anden, som jeg ville bøje mig for Gud, og ophøje den anden, som jeg ville ophøje Gud.

Ilden er som kærligheden krævende, men Jesus har lovet, at han vil fodre den med sin kærlighed: ” og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.”

Glædelig Pinse. Amen.

Pinsedag. Johannes evangeliet kapitel 14, vers 15 – 21

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce