Annonce
Udland

Elselskab skal betale milliarder for ansvar for naturbrande

Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Elledninger fra Pacific Gas & Electric var sidste år med til at starte store naturbrande i Californien.

Californiens største elselskab, Pacific Gas & Electric, skal betale 13,5 milliarder dollar for at have medvirket til store naturbrande sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De 13,5 milliarder dollar, der svarer til godt 92 milliarder kroner, bliver betalt for at kunne indgå forlig i en række retssager mod selskabet.

Det var fejl på nogle af selskabets elledninger, der menes at have været skyld i, at der sidste år udbrød store brande i det nordlige Californien.

86 personer døde i brandene.

Ifølge AFP er Pacific Gas & Electric blevet anklaget for ikke at have været tilpas opmærksom på sine forældede faciliteter og haft større fokus på at tjene flere penge end at have fokus på sikkerheden.

I januar søgte selskabet om konkursbeskyttelse, da det stod over for krav på mere end 30 milliarder dollar - eller knap 204 milliarder kroner - for sin andel i naturbrandene.

Med forliget og betalingen af de 13,5 milliarder dollar kan Pacific Gas & Electric igen komme ud af konkursbeskyttelse før en deadline i juni, meddeler firmaet i en meddelelse fredag ifølge AFP.

- Vi vil hjælpe vores kunder, vores naboer og vores venner i de ramte områder med at komme på benene igen og genopbygge efter disse tragiske naturbrande, siger Bill Johnson, administrerende direktør hos Pacific Gas & Electric, i meddelelsen.

Det indgåede forlig er fortsat afhængigt af godkendelsen af en konkursdomstol.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce