Fodbold

Elkjærs gamle ven og stenkast i Tbilisi

Den georgiske forsvarsspiller Tengiz Sulakvelidze blev første gang kendt af den danske offentlighed, da han var ude af stand til at bremse Preben Elkjær i den berømte 4-2-sejr over Sovjetunionen grundlovsdag i 1985. Her er han (tv.)i en duel med selveste Diego Maradona i en veteranlandskamp mellem Georgien og Argentina i Tbilisi i 2008. REUTERS/David Mdzinarishvili (GEORGIA)

Der var tre mand med erfaring fra den danske Superliga i georgiernes startopstilling: Otar Kakabadze og Lasha Parunashvili fra Esbjerg. Førstnævnte spiller nu for schweiziske FC Luzern. Randers-profilen Saba Lobjanidze startede inde på venstrekanten.

Georgien ligger nummer 94 på Fifa's verdensrangliste. I 1998 var nationen helt oppe som nummer 42 i verden. Nationens største spillere har været Kakhaber Kaladze tidligere AC Milan og Shota Arveladze, som Michael Laudrup spillede samme med i Ajax Amsterdam og georgieren spillede også for Glasgow Rangers.

Danmark spillede første gang mod Georgien i en VM-kvalifikationskamp i Tbilisi den 17. november 2004 og spillede 2-2. Danmark førte to gange på mål af Jon Dahl Tomasson. Danmark vandt samtidig en U21-landskamp på et stadion, som spillerne og danske pressefolk måtte flygte fra, fordi tilskuerne - hvor af flere var bevæbnede - begyndte at kaste med sten fra det smuldrende betonstadion. Ingen led overlast.

Andreas Christensen blev hædret for sin 25 A-landskamp, som han spillede mod Irland forleden.

0/0
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Fodbold For abonnenter

Måltørken skal stoppes: RIF er på jagt efter to målfarlige angribere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg