Kultur

Elisabeth kommer til Skjern med sin nye bog

I sin nye bog, 'Store børn', beskriver Elisabeth Gjerluff Nielsen blandt andet sit forhold til sin storebror, Peter A.G. Nielsen. Foto: Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017
Elisabeth Gjerluff Nielsen udgiver 22. august 'Store børn', der bygger på erindringer om hendes familie og alt det, hun er rundet af i Skjern. Dagen efter udgivelsen besøger hun sin fødeby for at signere bøger.

Skjern: Men min far mener ikke, at det var Jens, der begyndte. Så nu, hvor Peter ikke vil sige undskyld, kan han blive fri for at komme med til Kvie Sø og i stedet få lov at blive alene hjemme i en søndagsstille, sommerdøsig, tung, varm by en hel lang helligdag med udsigt til De Gamles Hjem og kirken. Her kan han gå og stege i sit eget fedt og spille 'martyr', som det hedder, når man ikke vil bøje sig. Og det vil man ikke i vores familie.

Der er masser af fine, små fortællinger fra Skjern og omegn i den bog, Elisabeth Gjerluff Nielsen torsdag 22. august udgiver på forlaget Gyldendal.

- Det er på en måde en kærlighedserklæring at gå ned i det her stof, siger hun om 'Store børn', der bærer undertitlen 'Erindring om en familie.'

Dagen efter den officielle udgivelse vender Elisabeth Gjerluff Nielsen hjem til sin fødeby for at signere bøger hos Bog & Idé i Jernbanegade.

Et kompliceret forhold

'Store børn' er også en skildring af den sorg og smerte, der sætter sig i krop og sjæl, når man ikke kan nå de søskende, man som udgangspunkt burde have allermest til fælles med - blandt andre Peter A.G. Nielsen.

Om sit forhold til sin Gnags-berømte storebror siger Elisabeth Gjerluff Nielsen, at 'det er kompliceret.' I bogen kommer det blandt andet til udtryk i beskrivelsen af en ophedet diskussion mellem Elisabeth og Peter - i en situation, hvor de er dybt uenige om, hvorvidt mellemnavnet skal staves med et eller to f'er.

- Der er nogle glansbilleder af uproblematiske familieliv, jeg ikke ønsker at give videre, siger Elisabeth om en af grundene til at have skrevet den 264 sider lange 'Store børn.'

For de, der ikke har mulighed for at kigge ind hos Bog & Idé 23. august, venter der en ny mulighed for at komme tæt på Elisabeth 28. november, hvor hun klokken 19 deltager i et forfatterforedrag på Skjern Bibliotek.

Læs uddrag fra bogen og interview med Elisabeth i Dagbladet Søndag.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce