Annonce
Videbæk

Elever sang danske sange på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter

Der blev nynnet med, da børnene sang på Spjald Pleje- og Akvititetscenter. PR-foto

Spjald: Traditionen tro var elever og lærere fra indskolingen på Spjald skole på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter i anledning af Spil dansk dagen.

Lærerne havde i ugerne op til brugt de daglige morgensamlinger på at øve med eleverne, så de var klar til at give de mange tilhørere en god oplevelse.

Der blev sunget et bredt og varieret repertoire af danske sange. Børnene startede med at synge ”I østen stiger solen op”, hvilket tydeligvis fik sangstemmerne i gang hos tilhørerne. Jonna Nielsen, som bandt sangene sammen, fortalte blandt andet om netop denne morgens smukke solopgang, hvor der virkelig var ”guld i mund”.

Derefter sang børnene den gamle Carl Nielsen børnesang ”Jeg ved en lærkerede”, hvilken også faldt i god jord hos tilhørerne. Børnene havde også øvet på ”En lærke lettede”.

Af efterårssange blev der sunget ”Nu falmer skoven”.

Det sluttede med en gammel John Mogensen sang ”Så længe jeg lever”, og den fik smilene frem og fødderne til at trampe taktfast med.

Annonce
Herligt at være ude og synge for publikum i Spjald. PR-foto
Elever og lærere fra Spjald Skole havde øvet sig grundigt, inden de sang for publikum i anledning af Spil Dansk ugen. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce