Annonce
Videbæk

Elever sang danske sange på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter

Der blev nynnet med, da børnene sang på Spjald Pleje- og Akvititetscenter. PR-foto

Spjald: Traditionen tro var elever og lærere fra indskolingen på Spjald skole på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter i anledning af Spil dansk dagen.

Lærerne havde i ugerne op til brugt de daglige morgensamlinger på at øve med eleverne, så de var klar til at give de mange tilhørere en god oplevelse.

Der blev sunget et bredt og varieret repertoire af danske sange. Børnene startede med at synge ”I østen stiger solen op”, hvilket tydeligvis fik sangstemmerne i gang hos tilhørerne. Jonna Nielsen, som bandt sangene sammen, fortalte blandt andet om netop denne morgens smukke solopgang, hvor der virkelig var ”guld i mund”.

Derefter sang børnene den gamle Carl Nielsen børnesang ”Jeg ved en lærkerede”, hvilken også faldt i god jord hos tilhørerne. Børnene havde også øvet på ”En lærke lettede”.

Af efterårssange blev der sunget ”Nu falmer skoven”.

Det sluttede med en gammel John Mogensen sang ”Så længe jeg lever”, og den fik smilene frem og fødderne til at trampe taktfast med.

Annonce
Herligt at være ude og synge for publikum i Spjald. PR-foto
Elever og lærere fra Spjald Skole havde øvet sig grundigt, inden de sang for publikum i anledning af Spil Dansk ugen. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce