Annonce
Ringkøbing

Elektrisk Vestrum dropper elbilerne og får færre delebiler: - Projektet er meget succesfuldt

Tre elektriske Hyundai Ionic fræsede frem til 1. november rundt i landsbyklyngen Vestrum. Nu har Byens Bil med Arne V. Andersen i spidsen droppet elbilerne, fordi de bliver for dyre, nu hvor brugerne i forsøgsprojektet Elektrisk Vestrum skal til at betale fuld kilometerpris. Arkivfoto: Mads Dalegaard
El-delebilerne i projektet Elektrisk Vestrum bliver for dyre, så kun benzinbilerne fortsætter. Men forsøgsprojektet er en stor succes, mener både biloperatør, kommunen og landsbyklyngen selv.

HEE/NO/STADIL/TIM: ”Elektrisk Vestrum vil være med til at fremme brugen af alternative transportformer som f.eks. delebiler og i særdeleshed dele-elbiler”.

Sådan lyder det på hjemmesiden for delebilsfirmaet Byens Bil. Men nu har delebilsfirmaet sendt Elektrisk Vestrums tre elbiler i garagen for bestandig. Nu kører fire delebiler og en minibus, der alle kører på benzin, i landsbyklyngen Vestrum nord for Ringkøbing. Det er derfor udelukkende elcyklerne i Vestrum, som stadig sørger for, at der er noget elektrisk i Elektrisk Vestrum.

Hos landsbyklyngen, kommunen og delebilsfirmaet Byens Bil kan man da også godt forstå, hvis folk trækker lidt på smilebåndet af det faktum.

- Det er jo ærgerligt, at vi mister den allergrønneste del af projektet. Men man skal huske på, at hvad enten delebiler er fossile eller grønne, er det bedre, end at hver enkelt har en bil, siger kommunens projektleder for Elektrisk Vestrum, Jens Hove Bjerregaard.

Annonce

Jeg har spurgt folk, om de er klar til at betale mere for at køre på el. Så siger de ja. Når jeg så forklarer, hvor meget mere de skal betale, er svaret nej.

Arne V. Andersen, direktør og hovedejer, Byens Bil

For dyrt med elbiler

Frem til 1. november har projektet undersøgt, hvor mange mennesker i landsbyerne Hee, Tim, Stadil, Vedersø, No, Hover og Torsted man kan få til at køre i delebil, hvis prisen kun er halvdelen af, hvad den normalt er for Byens Bils delebiler. Nu skal delebilisterne betale fuld kilometerpris. Det er den ændring, der har fået Byens Bil til at kvitte de tre elbiler.

- Der er meget kort og hårdt sagt ikke økonomi i at lade elbilerne køre videre, siger direktøren og hovedejeren hos Byens Bil, Arne V. Andersen.

For hvis Højmark-virksomheden Byens Bil skal købe en elbil med lige så stor rækkevidde som de benzindrevne minibiler, koster elbilen omtrent tre gange så meget. Derfor skal forbrugerne betale lige knapt 50 procent mere per kilometer for at køre i en el-delebil, før Byens Bil kan få en forretning ud af det.

- Jeg har spurgt folk, om de er klar til at betale mere for at køre på el. Så siger de ja. Når jeg så forklarer, hvor meget mere de skal betale, er svaret nej, siger Arne V. Andersen.

Succes at beholde alle benzinbiler

Delebilsdirektøren var fra start overbevist om, at det økonomisk ikke kunne køre rundt at lade elbilerne køre rundt til fuld pris. Den spådom fik han ret i. Spåkuglen spillede ham omvendt et puds med benzinbilerne. Arne V. Andersen regnede nemlig med, at kun to af de fire benzindrevne Suzuki Celerioer kunne køre videre til fuld pris. Nu giver han alle fire benzinslugere chancen, fordi bilerne, da de kørte til halv pris, smagte på mere asfalt, end han havde turdet håbe på.

- Jeg har været ovenud tilfreds. Jeg satte et omsætningsmål per bil, og sagt på vestjysk kan jeg også sige, at bilerne nåede målet, siger Arne V. Andersen.

Hee, No, Tim og Stadil kan derfor stadig bryste sig af at have en delebil, mens Tim også som minimum frem til jul beholder minibussen. Det glæder Irvin Christensen, der er landsbyklyngens tovholder på projektet.

- Det er meget succesfuldt, for det er et kæmpe gode for sognene, at de har delebilerne inden for rækkevidde, siger Irvin Christensen.

Byens Bil fra Højmark vandt i 2018 prisen som årets iværksætter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Trods succesen med delebiler havde direktør Arne V. Andersen ikke regnet med, at alle fire benzindrevne Suzuki Celerioer ville kunne køre videre i Vestrum, når brugerne fra 1. november skulle fuld pris. Men han er blevet positivt overrasket. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Hammergodt samarbejde

Hos kommunen kalder Jens Hove Bjerregaard det for ”fuldstændig uhørt,” at fire delebiler kan fortsætte i landsbyer. Jens Hove Bjerregaard mener, projektet i Vestrum cementerer, der er muligheder i landdistrikterne.

Det kræver, at landsbyerne ser delebilen som landsbyens egen bybil, mener Arne V. Andersen. Knapt 30 delebiler har Byens Bil udstationeret i byer og landsbyer rundt om i Vestjylland og på Djursland.

Med kommunen og Vestrum som samarbejdspartnere er det gået hurtigere med at skabe det lokale ejerskab i Vestrum, synes han.

- Samarbejdet med kommunen og landsbyerne har været hammergodt. Bestyrelsen i Vestrum har virkelig informeret borgerne godt. Hvis jeg havde rullet delebilerne ud alene på den normale måde, havde vi ikke fået fire biler til at køre videre. Der skal landsbyklyngen have kæmpestor applaus, siger Arne V. Andersen.

Kommunen og Aalborg Universitet følger projektet Elektrisk Vestrum frem til midten af foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce