Annonce
Erhverv

Elcon vil være grønnere: 25 nye el-varevogne er bare begyndelsen

- Hvis det bare handlede om penge, så havde vi købt dieselbiler. Der er nogle, som spørger: ”Kan det betale sig?” Men man kunne også vende det om og sige: ”Har vi råd til at lade være?” siger Tim Pindstofte (t.h), regionsdirektør i Elcon, der her ses sammen med servicechef Jesper Godsk, der er daglig leder i Holstebro. Foto: Thomas Maxe
Hvis ikke vi skulle gå foran, hvem skulle så? spørger Tim Pindstofte, som er regionsdirektør for el-installatøren Elcon.

HOLSTEBRO: ”Den, der har evnen, har pligten”, lyder et gammelt ordsprog.

Sådan tænker de også hos en af Danmarks største installationsvirksomheder, Elcon, som blandt andet er kendt for at leve op til sit ansvar for at oprette ekstraordinært mange lærepladser til kommende elektrikere på uddannelsesaftaler, som gælder hele praktikperioden. Nu har virksomheden lagt en ny 2025-ambition, og den er malet i grønne farver.

- Vores strategi hedder ”#1”. Det betyder ganske enkelt, at vi vil være ”nummer ét” på alle de parametre, som vi har udvalgt. Og et af punkterne er, at vi vil gå foran på bæredygtighed og klima, fortæller Tim Pindstofte, som regionsdirektør for Elcon i Midt- og Vestjylland.

Det første meget synlige tegn er, at Elcon har indkøbt 25 nye el-drevne varebiler. Ikke bare hybrid, men ”100% el”, som der står skrevet på siden af bilen.

- Hvis det bare handlede om penge, så havde vi købt dieselbiler. Der er nogle, som spørger: ”Kan det betale sig?” Men man kunne også vende det om og sige: ”Har vi råd til at lade være?” Interessen for grøn omstilling eksploderede under den seneste valgkamp, og der er bred enighed om i samfundet, hvor vi skal hen, og så er spørgsmålet bare hvordan. Jeg er overbevist om, at vi de kommende år vil få glæde af teknologier, som slet ikke er opfundet endnu, men vi kan ikke blive ved med at vente på, at der kommer løsninger på alting. Der skal være nogen, som har modet til at gå foran, og det har vores direktion og bestyrelse heldigvis, siger Tim Pindstofte.

Annonce

For de unge er alt dét med affaldssortering, økologi, klima og bæredygtighed naturligt og selvfølgeligt, for de yngre generationer har aldrig kendt andet.

Tim Pindstofte, regionsdirektør i Elcon om de kommende generationers forventninger til virksomheders indsats for bæredygtighed.

Transport koster CO2

Han sidder ikke og pudser den grønne glorie. Tværtimod er han meget bevidst om, at de 25 nye el-varevogne blot er en begyndelse på noget, der gerne skulle vokse sig større i takt med den teknologiske udvikling, udbygget infrastruktur og skala som bedre understøtter økonomien i en omstilling.

- Elcon har over 500 servicebiler, men de 25 elbiler er jo en start. Det ville ikke være praktisk muligt for os at udskifte alle biler på én gang, og der er også nogle udfordringer forbundet med opladning og rækkevidde, som gør, at el-varevognene er bedst egnet til at løse opgaver i bynære områder, forklarer han og fortsætter:

– Det er på transportområdet, vi har den største og hurtigste CO2 gevinst at hente, så her har vi et særligt stort fokus.

Unge forventer mere

Elcon, sammen med deres kunde Clever, løser selv opgaver for el-bilbrugere med opstilling af ladestandere til elbiler, både i private hjem, på arbejdspladser og ved offentlige bygninger. Firmaets egne erfaringer med daglig brug af elbiler vil være værdifulde, vurderer servicechef Jesper Godsk, som er daglig leder af afdelingen i Holstebro.

- Når du køber en elbil, indgår du normalt samtidig aftale om opstilling af en ladestander. Men bilsælgeren er jo ikke ekspert i, hvor og hvordan ladestanderen skal installeres – og det kan man heller ikke forlange af ham, synes jeg. Så der kan vi rådgive den nye bilejer og hjælpe ham med at få laderen placeret på et godt og praktisk sted - og jo, der kan vi selvfølgelig bruge vores egne erfaringer. De af vores montører som kører el-varebil har nemlig også en ladestander derhjemme privat, så forstår de bedre kunderne, siger Jesper Godsk.

Tim Pindstofte og kollegerne glæder sig til at høste erfaringer med de nye elbiler. Og så kommer der helt sikkert flere grønne tiltag, både på kort og langt sigt.

- For nogle årtier siden, da CSR (Corporate Social Responsibility eller på dansk: ”virksomheders sociale ansvar”, red.) var nyt, var der nogle virksomheder, der bare skrev lidt om det på hjemmesiden, og så skete der ikke så meget. Men både CSR og især grøn omstilling fylder rigtig meget nu, og der bliver virkelig arbejdet seriøst med det, siger Tim Pindstofte og fortsætter:

- Jeg er ikke i tvivl om, at både kunder og vores egne medarbejdere vil forvente mere og mere af vores adfærd på det grønne område i fremtiden. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi har så mange unge i Elcon, både lærlinge og andre medarbejdere, som vi kan lytte til og få input fra. Vi andre har skullet omstille os og lære nye vaner, men for de unge er alt dét med affaldssortering, økologi, klima og bæredygtighed naturligt og selvfølgeligt, for de yngre generationer har aldrig kendt andet.

Bæredygtigt byggeri

Foruden de nye el-varevogne har Elcon også besluttet at reducere CO2-udledningen (og spare tid) ved at afvikle flere interne møder over Skype i stedet for at køre i bil til fælles destinationer. Og mere lavpraktisk så bliver for eksempel kildevand i plastikflasker erstattet af postevand.

Endelig er Elcon undervejs med at opføre nyt regionskontor i Fredericia og nyt hovedkontor i Aarhus. Ud over, at bygningerne skal have et lavt vand- og energiforbrug og godt indeklima, skal selve opførelsen foregå efter DGNB-certificering for bæredygtigt byggeri.

Certificeringen er meget omfattende og vil blandt andet betyde, at der ikke må fragtes flere materialer hen til byggepladsen, end der bliver brug for (så man sparer transport og spild). Byggematerialerne skal vurderes med udgangspunkt i livscyklus og deraf følgende miljøbelastning/gevinst, og der skal ligge en detaljeret plan for håndtering af byggeaffald med fokus på genbrug i videst muligt omfang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce