Ringkøbing

Elbæk om magtspillet: Politik er ikke altid kønt

Ringkøbing: Søren Elbæk (A) til Ringkøbing Skjern kommunes valgfest i Rofi centeret i Ringkøbing på valgdagen under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag den 21. november 2017. Foto Jørgen Kirk

Det taktiske spil var nødvendigt for at vi kunne få maksimal indflydelse, siger kommende viceborgmester Søren Elbæk (S). I aftes brød socialdemokratiet overraskende med de små partier for at konstituere sig med Venstre og gøre Hans Østergaard til Ringkøbing-Skjerns nye borgmester.

Ringkøbing-Skjern: Mens Søren Elbæk (S) glæder sig over, at det i aftes lykkedes at lukke en konstitueringsaftale med Venstre, der sikrer ham posten som viceborgmester og formand for erhvervsudvalget og partiet yderligere to udvalgsformandsposter og en række bestyrelsesposter, hagler kritikken ned over ham.

De små partier raser over at have siddet i realitetsforhandlinger det meste af dagen og under en spisepause opdage, at Socialdemokraterne havde indgået en aftale med Venstre, som får borgmesterposten.

Søren Elbæk valgte ikke selv at informere partierne om aftalen. De skulle se det på tv.

- Politik er ikke altid kønt. Min professionelle konstitueringsrådgiver anbefalede, at vi gjorde det på den måde. Jeg tager ansvaret for det og forstår kritikken. Jeg er godt klar over, at der nu venter et stort genopretningsarbejde, erkender Søren Elbæk.


De små partier mener, at de får svært ved at stole på dig fremover. Hvordan har du det med det?

- Det er ærgerligt. Jeg forstår vreden og er ikke stolt af forløbet. Men for mig handlede det om at sikre maksimal indflydelse til Socialdemokratiet. Jeg er til gengæld målløs over, at SF ikke ville pege på mig som borgmester. De fik chancen, men ville ikke, siger Elbæk.

Personligt er han tilfreds med konstitueringsaftalen, hvor han "pressede Hans Østergaard til det yderste", men bestemt ikke mener, at han skylder Venstre noget. Derfor vil han bestræbe sig på at den bredere konstituering, som de øvrige partier vil blive inviteret til, kommer til at falde ud til de små partiers fordel.


Hvordan vil du overbevise dem om, at du vil kæmpe for, at de også kan få indflydelse?

- En del af den genopretning af tilliden vil komme til at bestå af, at jeg vil kæmpe for, at de mindre partier får flere poster, end de er berettiget til, siger han og fortsætter:

- For os handlede det om at få lavet en konstitueringsaftale, hvor vi fik maksimal indflydelse. Det er lykkedes, og det er jeg meget tilfreds med, siger Søren Elbæk.


Hvorfor blev det Venstre og ikke Kristendemokraterne, du indgik en aftale med?

- Der er to grunde til, at jeg ikke kunne være med til at give borgmesterposten til Kristendemokraterne. Det ene er, Kristendemokraterne er et lille parti, som ikke har et netværk på Christiansborg. Det andet er, at der er nogle værdimæssige forskelle på os og KD for eksempel i forhold til vielse af homoseksuelle. Vi bruger i Ringkøbing-Skjern millioner på at brande os, og vi kan ikke holde til, at der bliver tegnet et billede af os på baggrund af Kristendemokraternes værdisæt, lyder forklaringen fra Elbæk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce