Indland

EL og Radikale vil skære i støtten til EU's klimasyndere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Klimaprofessor Sebastian H. Mernild mener, at EU spiller en stor rolle i kampen mod klimaudfordringerne.

Det skal koste på pengepungen, hvis EU-landene ikke lever op til målsætningerne i Parisaftalen fra 2015.

Det mener spidskandidaterne til europaparlamentsvalget fra Enhedslisten og De Radikale.

Parisaftalen er egentlig juridisk bindende. Alle lande, der tilslutter sig aftalen, skal bidrage til at reducere de globale udledninger. Men det er dog frivilligt, hvad hvert enkelt land vælger at sætte som mål.

Det var på et klimatopmøde i Paris i 2015, at 196 lande skrev under på, at man vil begrænse temperaturstigningerne til under to grader og gerne tættere på 1,5 grader.

- Jeg er klar til at skære i EU-støtten til de lande, der ikke lever op til vores grønne målsætninger, lyder det fra De Radikales spidskandidat, Morten Helveg Petersen.

Hans kollega hos Enhedslisten er enig.

- Det støtter vi selvfølgelig op om, siger Nikolaj Villumsen.

- Vi ser gerne, at EU's budget indrettes sådan, at der er mere støtte til dem, der bidrager til den grønne omstilling. Og det er klart, at det ikke er tilfældet for de lande, der ikke gør det, tilføjer han.

Så langt vil Dansk Folkepartis Peter Kofod ikke gå.

- Det hører du mig ikke sige så tit, men netop klima er et område, hvor EU kan spille en stor rolle.

- Jeg synes jo, at man skal leve op til de aftaler, man indgår. Men jeg synes, at man skal passe på med at finde stokken frem og så ellers bare slå løs på alt og alle.

- Klimapolitikken rundt i Europa er meget forskellig, og den forskellighed skal selvfølgelig også respekteres, siger Peter Kofod.

Når man kigger på den totale CO2-udledning, ligger EU på 6,9 ton C02 per person årligt. Til sammenligning ligger USA på 16,5.

Alligevel spiller EU en stor rolle, mener klimaprofessor Sebastian H. Mernild, der leder det anerkendte norske klimainstitut Nansensenteret i Bergen,

- Det gør EU selvfølgelig. Vi skal have EU-landene til samlet set at få udledningen ned. Hvis EU ikke gør noget - eller nok - er der jo nogle lande, der skal gøre endnu mere, siger han.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce