Indland

EL og Radikale vil skære i støtten til EU's klimasyndere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Klimaprofessor Sebastian H. Mernild mener, at EU spiller en stor rolle i kampen mod klimaudfordringerne.

Det skal koste på pengepungen, hvis EU-landene ikke lever op til målsætningerne i Parisaftalen fra 2015.

Det mener spidskandidaterne til europaparlamentsvalget fra Enhedslisten og De Radikale.

Parisaftalen er egentlig juridisk bindende. Alle lande, der tilslutter sig aftalen, skal bidrage til at reducere de globale udledninger. Men det er dog frivilligt, hvad hvert enkelt land vælger at sætte som mål.

Det var på et klimatopmøde i Paris i 2015, at 196 lande skrev under på, at man vil begrænse temperaturstigningerne til under to grader og gerne tættere på 1,5 grader.

- Jeg er klar til at skære i EU-støtten til de lande, der ikke lever op til vores grønne målsætninger, lyder det fra De Radikales spidskandidat, Morten Helveg Petersen.

Hans kollega hos Enhedslisten er enig.

- Det støtter vi selvfølgelig op om, siger Nikolaj Villumsen.

- Vi ser gerne, at EU's budget indrettes sådan, at der er mere støtte til dem, der bidrager til den grønne omstilling. Og det er klart, at det ikke er tilfældet for de lande, der ikke gør det, tilføjer han.

Så langt vil Dansk Folkepartis Peter Kofod ikke gå.

- Det hører du mig ikke sige så tit, men netop klima er et område, hvor EU kan spille en stor rolle.

- Jeg synes jo, at man skal leve op til de aftaler, man indgår. Men jeg synes, at man skal passe på med at finde stokken frem og så ellers bare slå løs på alt og alle.

- Klimapolitikken rundt i Europa er meget forskellig, og den forskellighed skal selvfølgelig også respekteres, siger Peter Kofod.

Når man kigger på den totale CO2-udledning, ligger EU på 6,9 ton C02 per person årligt. Til sammenligning ligger USA på 16,5.

Alligevel spiller EU en stor rolle, mener klimaprofessor Sebastian H. Mernild, der leder det anerkendte norske klimainstitut Nansensenteret i Bergen,

- Det gør EU selvfølgelig. Vi skal have EU-landene til samlet set at få udledningen ned. Hvis EU ikke gør noget - eller nok - er der jo nogle lande, der skal gøre endnu mere, siger han.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce