Annonce
Danmark

EL kræver særlig politienhed til at bekæmpe hadforbrydelser

Scanpix/Ritzau Scanpix
Nyt politiforlig skal have en specialenhed i politiet, som skal bekæmpe hadforbrydelser, mener Enhedslisten.

Der skal oprettes en specialenhed i politiet, som er specialiseret i at håndtere hadforbrydelser mod minoriteter i Danmark.

Det stiller Enhedslisten som krav til de kommende forhandlingerne om et nyt fireårigt politiforlig.

- Vi mener ikke, at der i dag er tilstrækkeligt med ekspertise til at håndtere hatecrimes i Danmark.

- Derfor kræver vi, at der bliver etableret en specialenhed i politiet, som kan bekæmpe hatecrimes mod jøder og andre minoriteter i vores samfund, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.

Med "hatecrimes" henviser Rosa Lund til danskere, som er blevet overfaldet på grund af deres religion eller for eksempel har fået tegnet en jødestjerne på deres hus.

I de senere måneder har der været flere episoder med hadforbrydelser især rettet mod jøder i Danmark.

Netop derfor mener Rosa Lund, at det nu er endnu mere vigtigt, at der bliver gjort noget konkret for at nedbringe antallet af hadforbrydelser.

- Kommende politibetjente skal have langt mere undervisning i hatecrimes og diskrimination, end de får i dag. Desuden skal der være en særlig uddannelse til den her specialenhed.

- Det skal være sådan, at uanset hvor i landet man bor, skal der være en specialenhed i ens politikreds, som har den rette ekspertise til at beskytte minoriteterne bedre, siger hun.

Der er sat 1,2 milliarder kroner af på finansloven for 2020 til det kommende politiforlig.

Rosa Lund er godt klar over, at en specialenhed kommer til at koste penge. Men hun er klar til at kæmpe for den.

- Det kommer i hvert fald til at kræve 50 millioner at oprette denne her specialenhed.

- Men det skal ikke være spørgsmålet om, hvilken type uddannelse politibetjentene i specialenheden skal have, som skal skille os i forhandlingerne. For os er det bare vigtigt, at vi får denne her specialenhed, siger hun.

Det nye politiforlig skal sætte rammerne for politiet og anklagemyndigheden de kommende år. Det skulle oprindeligt være trådt i kraft ved indgangen til 2020, hvor forliget fra 2016 udløb.

Men på grund af store udfordringer hos politiet og anklagemyndigheden besluttede regeringen i efteråret at udskyde forhandlingerne for at få mere tid til at danne sig et overblik over problemerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kommunalforsker: Der kan være tale om inhabilitet i Ørskov-sag

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce