Indland

Eksperter: Sundhedsplatformen har brug for hastereparation

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ekspertråd er særdeles hård i sin kritik af Region Hovedstadens håndtering af it-system.

Der skal tages helt andre midler i brug, hvis de sjællandske regioners it-system, Sundhedsplatformen, skal komme til at fungere tilfredsstillende, og lægernes og sygeplejerskernes tillid til Sundhedsplatformen skal genskabes.

Det er konklusionen fra et råd af uafhængige eksperter, som torsdag er klar til at fremlægge sin vurdering af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen. Det skriver Politiken.

I vurderingen skrives der blandt andet, at Sundhedsplatformen har udløst en række problemer for patientsikkerheden, først og fremmest på grund af fejlmedicineringer.

- Der er brug for markante forbedringer, siger Lilian Mogensen, der er formand for ekspertrådet og tidligere koncerndirektør i ATP.

I sin rapport påpeger ekspertrådet en række mangler i regionens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen:

Der har manglet en klar plan. Der har manglet udmeldinger fra ledelsen. Det er uklart, hvem der bestemmer. Det amerikanske selskab Epic har ikke deltaget aktivt nok. Regionens it-afdeling har slet ikke været indrettet til at løse opgaven, og det har taget alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.

Ekspertrådet understreger, at det "nu haster det med en fokuseret forbedringsindsats".

Men samtidig er det "uklart, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler" til hurtigt at opnå de "nødvendige forbedringer".

Regionsledelsen får med egne ord "med grovfilen", erkender Jens Gordon Clausen, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

- Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet, siger han til Politiken.

Region Hovedstaden nedsatte ekspertrådet, efter at Rigsrevisionen sidste sommer havde rettet en hård kritik mod de to sjællandske regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel og kritisabel måde.

Ekspertrådet konkluderer nu, at ledelsens arbejde med at forsøge at forbedre Sundhedsplatformen har været lige så dårligt.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce