Annonce
Indland

Eksperter: Sundhedsplatformen har brug for hastereparation

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ekspertråd er særdeles hård i sin kritik af Region Hovedstadens håndtering af it-system.

Der skal tages helt andre midler i brug, hvis de sjællandske regioners it-system, Sundhedsplatformen, skal komme til at fungere tilfredsstillende, og lægernes og sygeplejerskernes tillid til Sundhedsplatformen skal genskabes.

Det er konklusionen fra et råd af uafhængige eksperter, som torsdag er klar til at fremlægge sin vurdering af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen. Det skriver Politiken.

I vurderingen skrives der blandt andet, at Sundhedsplatformen har udløst en række problemer for patientsikkerheden, først og fremmest på grund af fejlmedicineringer.

- Der er brug for markante forbedringer, siger Lilian Mogensen, der er formand for ekspertrådet og tidligere koncerndirektør i ATP.

I sin rapport påpeger ekspertrådet en række mangler i regionens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen:

Der har manglet en klar plan. Der har manglet udmeldinger fra ledelsen. Det er uklart, hvem der bestemmer. Det amerikanske selskab Epic har ikke deltaget aktivt nok. Regionens it-afdeling har slet ikke været indrettet til at løse opgaven, og det har taget alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.

Ekspertrådet understreger, at det "nu haster det med en fokuseret forbedringsindsats".

Men samtidig er det "uklart, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler" til hurtigt at opnå de "nødvendige forbedringer".

Regionsledelsen får med egne ord "med grovfilen", erkender Jens Gordon Clausen, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

- Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet, siger han til Politiken.

Region Hovedstaden nedsatte ekspertrådet, efter at Rigsrevisionen sidste sommer havde rettet en hård kritik mod de to sjællandske regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel og kritisabel måde.

Ekspertrådet konkluderer nu, at ledelsens arbejde med at forsøge at forbedre Sundhedsplatformen har været lige så dårligt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce