Annonce
Indland

Eksperter: Klimaforandringer vil kunne presse huse i værdi

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Klimaekspert venter, at interessen for kystnære huse vil dale af frygt for, at havudsigten ender i kælderen.

Det var en sag af principiel karakter, da en familie fra Kalundborg i sidste måned fik sat deres grund- og ejendomsværdi ned med 35 procent af den offentlige vurdering.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Sagen kørte i Landsskatteretten, og ejendommen endte med en vurdering på 2,4 millioner kroner fra 3,7 millioner.

Det skyldtes, at huset og haven udsættes for oversvømmelser, når vandet i Kalundborg Fjord ved stormflod presses op på vejen.

Grundværdien blev også sat ned. Fra lidt over en million kroner til 585.000 kroner.

Den slags retskrav kommer vi til at se flere af. Det forudser seniorprojektleder Søren Gram, der i Teknologirådet arbejder med klima- og samfundsudfordringer.

- På længere sigt er der ingen tvivl om, at flere kystboliger vil blive voldsomt mere truet, end de er i dag. Det er både dem, der er truet med oversvømmelser og grænseskridning, siger han til Ritzau.

Han forventer, at interessen for kystnære boliger vil falme. For lige så populært det er at bo i vandkanten, lige så skræmmende er det, når havudsigten ender i kælderen.

- Nogle kommuner er for dårlige til at melde risikoen ved kystboliger ud. Det er politisk ømtåleligt, fordi huspriserne vil falde i værdi, og det bliver man voldsomt upopulær på, siger Søren Gram.

På grund af systemomlægning er der ikke kommet nye offentlige vurderinger af ejendomme i Danmark siden 2012.

Derfor lægges der i disse år blot et beløb oveni hvert år – med mindre der er behov for en fundamental omvurdering.

Derfor kan huse udsat for klimaforandringer være vurderet alt for højt.

Den nye lovgivning, som skulle være klar i efteråret 2020, tager bedre højde for vurderinger i risikoområder.

Jacob Høst-Madsen, der er direktør for den internationale vandrådgivningsorganisation DHI, peger også på risikoen ved at bo ved kyster og vandløb.

Han tilføjer, at det kan være svært for almindelige mennesker at finde oplysninger om klimabaserede forhold.

- Såfremt myndighederne valgte at publicere den reelle oversvømmelsesrisiko for alle ejendomme i Danmark, ville det have store konsekvenser for huspriser og ejendomsvurderinger, siger han.

Direktøren for Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup, bemærker, at langt flere huskøbere end tidligere spørger ind til klimasikring og fremtidsudsigter for det område, de overvejer at købe ejendom i.

- Folk vil naturligvis gerne beskytte deres investering, og hvis stedet oversvømmes, ændrer det jo grundlaget for prisen og vurderingen, siger han til Ritzau.

- Som huskøbere skal man huske at spørge til risikoen, og der er det mest logisk at tjekke lokalplanerne, og om der er planer om at lave kystsikring. Det er i virkeligheden nøglen til at sørge for unødige bekymringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce