Annonce
Danmark

Ekspert: - Vi har en overoptagethed som samfund om, at overvægt ikke er acceptabelt

I Danmark kæmper mange hver dag med overvægt. Og den individuelle kamp kan være svær for nogle, men ifølge Elizabeth Heindorff stikker problemet dybere end som så. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Januar måned er synonym med slankekur. Ikke alle formår at hænge i, mens idéen om vægttabet langsomt smuldrer mellem hænderne. Hos nogle udvikler det sig til en helbredsmæssig problemstilling. Avisen Danmark giver dig her en selvhjælpsguide til at leve sundere - og så har vi talt med en ekspert i spiseforstyrrelser og overspisning.

Tvangsoverspisning: For mange danskere er januar lig med slankekur, hvor det pludselig ikke kan gå hurtigt nok med at trække et abonnement i fitnessautomaten.

Men hvordan tager man egentlig bedst skridtet mod en mere almindelig livstil og skaber rammerne for et vedvarende vægttab, hvis man er overvægtig - uden at det for eksempel fører til en spiseforstyrrelse eller andre helbredsmæssige sygdomme?

Og hvordan forholder samfundet sig til sundhedsidealet i en tid, hvor overoptagetheden fylder mere og mere. Det har Elizabeth Heindorff, der er underviser hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) og som har 15 års psykoterapeutisk erfaring fra Region Hovedstadens Psykiatri, nogle af svarene på.

Annonce

10 små skridt mod vægttabet

1 Slå autopiloten fra og bliv mere opmærksom på dine spisevaner.

2 Skab medvind. Sørg for at få nok søvn, brug dit netværk og vær realistisk med, hvad du reelt kan overkomme.

3 Drik færre kalorier end du plejer - cola og andre læskedrikke mætter ikke.

4 Bevæg dig mere. Tag cyklen til arbejde, løb en tur om ugen eller lav nogle hjemmeøvelser hver aften.

5 Spis mere frugt og grønt til daglig.

6 Spis mindre sukker. Skru ned på indtaget af slik og spis nogle nødder eller rosiner i stedet for.

7 Vælg fuldkornsvarianten. Hvad enten det er pastaskruer, gryn eller brød, så vælg det sunde alternativ.

8 Spis mindre fedt og hold øje med ernæringsmarkøren, nøglehullet, når du handler.

9 Spis mindre mængder og gør din sultfornemmelse bedre.

10 Spis med mere nærvær - sluk tv'et, mens du spiser, snak om maden og fokuser på dit indtag i stedet for.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hver anden er overvægtig

I Danmark kæmper mange hver dag med overvægt. Og den individuelle kamp kan være svær for nogle, men ifølge Elizabeth Heindorff stikker problemet dybere end som så. Det er et samfundsproblem, der er præget af perfekthedskulturen og præstationssamfundet:

- Vi har en overoptagethed som samfund om, at overvægt ikke er acceptabelt. Jeg tror, vi bliver nødt til på en eller anden måde, at passe på, hvad vi gør ved mennesker. Ikke mindst fordi halvdelen af den danske befolkning er overvægtig.

- Når vi ser overvægtige mennesker, bliver vi bange for, at det smitter. Vi ser, at vi ikke er perfekte. Jeg kender flere, der helt undgår, at færdes offentlige steder på grund af frygten, siger hun og uddyber:

- Selv om mange lider af overvægt, er det vigtigt, at optagetheden af det ydre ikke må kamme over. Ikke alle er slanke, sunde og perfekte, nogle er bare almindelige, og det skal vi kunne respektere. Vi skal væk fra idéen om forkerthed og vægttab.

Inden for gruppen af overvægtige, er det derfor alfa omega at få et almindeligt forhold til sit madindtag og til sin krop. Det ikke nok at blive fitnessentusiast og tro, at det løser alle problemerne, hvis det står til Elizabeth Heindorff.

- Overvægt er relationelt

Omkring 40.000 danskere anslås at lide af Binge Eating Disorder, bedre kendt som tvangsoverspisning, der ifølge Elizabeth Heindorff er en kompleks lidelse, fordi det er svært, at udpege, hvem de 40.000 er.

- Det er jo absolut ikke alle overvægtige, som har den her sygdom, der er kendetegnet ved, at man har meget store overspisninger. Det kan være store indtag af mad, der bliver spist på kort tid, som resulterer i en voldsom følelse bagefter. Både psykisk og fysisk ubehag. I nogle tilfælde mister personerne kontrollen undervejs, hvor man end ikke kan tage et telefonopkald eller åbne sin dør, hvis nogen ringer på. Men det stopper ikke her:

- Mange patienter har beskrevet, at de føler sig skamfulde. De nærmest væmmes ved sig selv bagefter og føler sig så flove, at de må skjule emballagen fra det, de har spist, siger hun.

Nogle vil opleve sig meget forkert i forhold til det sundhedsideal, der er i samfundet. Det er et grundlæggende problem ifølge Elizabeth Heindorff, der mener, at vi skal ses som hele mennesker og ikke bare som en krop med tøj på:

- Vi har været så begejstrede for at kunne tæmme kroppen til perfektion, men på et tidspunkt krakelerer glansbilledet. Vi er afhængige af at blive set.

Er man blandt de cirka 40.000, der er ramt af BED-lidelsen, kan det ingenlunde klares ved hjælp af en slankekur, hvis det står til Elizabeth Heindorff:

- Det svarer til at hælde ild på et bål. Det kræver længere tids psykoterapeutisk arbejde, hvor vi arbejder med accepten af vægten, opnår en fællesskabsfølelse og prøver at få snakket det værdifulde frem.

- Overvægt er relationelt. Det handler om andres øjne og derfor er samtalen og fællesskabet vigtige skridt på vejen mod en mere almindelige hver dag uden tvangsoverspisning, siger hun.

Gør brug af dit netværk

Hos nogle, og i de mere ekstreme tilfælde, kan vægttabet ende med at føre til en spiseforstyrrelse. Det har blandt andre Kate Hansen oplevet og fortalt om til Podcasten Danmark.

Men hvordan kan vi egentlig hjælpe folk, som er ramt af spiseforstyrrelser, i hverdagen? Elizabeth Heindorff har et bud:

- Vi skal være mere generøse i vores fællesskaber. Udvide vores venlighed over for hinanden i forhold til forskelligheden, og når der er et ønske om forandring, som der var hos Kate Hansen, der blev interviewet til Podcasten Danmark.

- Så vi skal hjælpe hinanden og gerne spørge ind til, hvordan det går. Det her med, at man selv skal klare det, det er noget vi på en eller anden led skal have en særlig opmærksomhed på. Vi er sammen om at være mennesker, siger hun.

- Ud fra et mere sundhedsfagligt synspunkt, hvad virker så i forhold til at komme ud af en spiseforstyrrelse?

- Det gør gruppeterapien. Det at have en dialog med nogle veluddannede terapeuter sammen med andre, som er eksperter i overoptagethed af vægt og figur, afslutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Mand stjal tv i feriecenter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce