Indland

Ekspert: Uden flere penge til kommunerne får børn og ældre dårligere service

Kurt Houlberg, kommunalforsker hos VIVE. Pressefoto: VIVE
Kommunalforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kurt Houlberg betegner det som en del af den klassiske magtkamp mellem kommunerne og staten, når 22 røde og blå borgmestre går sammen om et opråb for at få det stigende antal små børn og ældre på dagsordenen i valgkampen. Men i dette tilfælde har kommunerne en pointe, vurderer professoren, der har særlig ekspertise i kommunernes økonomiske grundvilkår.

22 borgmestre opfordrer i en kronik i avisen Danmark politikerne på Christiansborg til at sætte det stigende antal børn og ældre øverst på dagsordenen i valgkampen. Hvis kommunerne ikke tilføres flere midler, vil børn og ældre ikke få den omsorg og pleje, de får i dag, lyder argumentet. Har borgmestrene ret i, at udfordringen med flere børn og ældre er så massiv?

- Kommunerne har ret i, at de nu og i de kommende år står foran et dobbelt demografisk udgiftspres. Langt de fleste kommuner får flere ældre, mens mange kommuner også får flere 0-5-årige børn. I forhold til den service, kommunerne er ansvarlige for at varetage, fylder børn og ældre meget. Når der kommer flere borgere i de aldersgrupper, betyder det et større pres på den kommunale økonomi. Kommunerne skal bruge flere ressourcer på omsorg og pleje, men de skal også medfinansiere de stigende sundhedsudgifter, der kommer i regionen.

Kan kommunerne opretholde det serviceniveau, de har i dag, hvis de ikke får flere penge?

- Det er næppe realistisk. Hvis flere får behov for den kommunale service, og de samlede midler, der er til rådighed ikke bliver flere, bliver der færre penge per barn og per ældre. Kommunerne kan så vælge at spare på udgifter som eksempelvis veje og kultur. Men de ting fylder en meget mindre del af budgettet, og selv hvis man forestiller sig, en kommune kunne sløjfe dem helt, ville besparelserne formodentlig ikke kunne dække de øgede udgifter på de store velfærdsområder alligevel. Kommunerne vil også være tvunget til at prøve at effektivisere ved at organisere dagtilbud på en anden måde og give rehabilitering af ældre mere fokus. Men i praksis vil det ikke være nok.

Kommunerne bruger også et argument om, at de i dag bruger 10 milliarder kroner mindre end i 2009, og at de derfor allerede har leveret et enormt bidrag til dansk økonomi. Har de ret i, at det er et enormt bidrag?

- Det er korrekt, at kommunerne bruger 10 milliarder kroner mindre end i 2009. Det er en reduktion af de samlede udgifter på knap fire procent. Med historiske briller på er det en større reduktion, end vi har set tidligere i den kommunale historie. Men det skal tilføjes, at vi i 2009 havde et ekstraordinært højt forbrug.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce