Indland

Ekspert: Uden flere penge til kommunerne får børn og ældre dårligere service

Kurt Houlberg, kommunalforsker hos VIVE. Pressefoto: VIVE
Kommunalforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kurt Houlberg betegner det som en del af den klassiske magtkamp mellem kommunerne og staten, når 22 røde og blå borgmestre går sammen om et opråb for at få det stigende antal små børn og ældre på dagsordenen i valgkampen. Men i dette tilfælde har kommunerne en pointe, vurderer professoren, der har særlig ekspertise i kommunernes økonomiske grundvilkår.

22 borgmestre opfordrer i en kronik i avisen Danmark politikerne på Christiansborg til at sætte det stigende antal børn og ældre øverst på dagsordenen i valgkampen. Hvis kommunerne ikke tilføres flere midler, vil børn og ældre ikke få den omsorg og pleje, de får i dag, lyder argumentet. Har borgmestrene ret i, at udfordringen med flere børn og ældre er så massiv?

- Kommunerne har ret i, at de nu og i de kommende år står foran et dobbelt demografisk udgiftspres. Langt de fleste kommuner får flere ældre, mens mange kommuner også får flere 0-5-årige børn. I forhold til den service, kommunerne er ansvarlige for at varetage, fylder børn og ældre meget. Når der kommer flere borgere i de aldersgrupper, betyder det et større pres på den kommunale økonomi. Kommunerne skal bruge flere ressourcer på omsorg og pleje, men de skal også medfinansiere de stigende sundhedsudgifter, der kommer i regionen.

Kan kommunerne opretholde det serviceniveau, de har i dag, hvis de ikke får flere penge?

- Det er næppe realistisk. Hvis flere får behov for den kommunale service, og de samlede midler, der er til rådighed ikke bliver flere, bliver der færre penge per barn og per ældre. Kommunerne kan så vælge at spare på udgifter som eksempelvis veje og kultur. Men de ting fylder en meget mindre del af budgettet, og selv hvis man forestiller sig, en kommune kunne sløjfe dem helt, ville besparelserne formodentlig ikke kunne dække de øgede udgifter på de store velfærdsområder alligevel. Kommunerne vil også være tvunget til at prøve at effektivisere ved at organisere dagtilbud på en anden måde og give rehabilitering af ældre mere fokus. Men i praksis vil det ikke være nok.

Kommunerne bruger også et argument om, at de i dag bruger 10 milliarder kroner mindre end i 2009, og at de derfor allerede har leveret et enormt bidrag til dansk økonomi. Har de ret i, at det er et enormt bidrag?

- Det er korrekt, at kommunerne bruger 10 milliarder kroner mindre end i 2009. Det er en reduktion af de samlede udgifter på knap fire procent. Med historiske briller på er det en større reduktion, end vi har set tidligere i den kommunale historie. Men det skal tilføjes, at vi i 2009 havde et ekstraordinært højt forbrug.

0/0

Tophistorier

Annonce
Indland For abonnenter

Hjertesvigt i generne: Undersøgelse gav 21-årige Emmy svar på, om hun ville arve sin fars alvorlig hjertesygdom

Annonce
Annonce
Ringkøbing

- Hvis man står stille og roligt nede i bageriet, kan du høre, at de skriger inde over køl og frost

Danmark

Se billederne: Master Fatman bisættes med farver, samba og rustvognscykel

Indland

OUH-forskning: Undersøgelse af gener kan forudsige risiko for hjertesvigt

Tophistorier

Danmark

Carl Holst udgiver ny bog: Føler sig svigtet af Lars Løkke Rasmussen

Indland For abonnenter

VUC Syd fortsætter salg af kunst og designmøbler: Daybed til 83.000 solgt med kæmpe tab

Indland

Lægernes formand: - Flere kommer til at stå uden en fast praktiserende læge

Indland

Efter lynbehandling for blodprop: - Før I tiden døde man af sådan noget

Indland

Lars fik lynbehandling for blodprop: Nu skal alle danskere kunne få det samme

Indland

Speciallæger vil gerne arbejde mere for at nedbringe lange ventetider