Annonce
Erhverv

Ekspert: Svært at få 200.000 til at betale for podcast

Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Podimo har store ambitioner, som ifølge en ekspert bliver lettere at indfri ved også at satse på udlandet.

Selv om mange i Danmark lytter til podcast, så er den danske andedam ikke meget større, end at det kan være svært at få 200.000 til at betale for at lytte til de digitale lydudsendelser.

Sådan lyder vurderingen fra marketing- og podcastekspert Eric Ziengs, efter at den danske podcast-platform Podimo tirsdag er blevet lanceret.

Det er sket med en ambition om at få mere end 100.000 betalende abonnenter, som på sigt gerne må udvikle sig til det dobbelte.

- Podimo har et godt stykke arbejde foran sig for at nå 200.000 betalende abonnenter på podcasts, som jo ellers normalvis er gratis.

- Jeg tror godt, at de kan gøre det, men de skal virkelig arbejde hårdt - især hvis de kun er i Danmark, siger Eric Ziengs.

Hos Podimo fortæller medstifter Morten Strunge, at selskabet ud over en masse dansksproget indhold også satser på engelsksproget indhold.

Det skyldes ifølge ham, at selskabet ikke kun vil være et dansk medie.

- Jeg håber, at det her bliver startskuddet på en tjeneste, hvor vi forhåbentlig kommer et godt stykke over 100.000 abonnenter - og også gerne over 200.000 på sigt, siger Morten Strunge.

- Vi er lanceret i dag, og vi har allerede fået lige godt 2000 brugere om bord. Så det tegner allerede rigtig godt, tilføjer han.

Podimo findes i to versioner. Mens den ene er gratis, så koster den anden 39 kroner om måneden. Til gengæld får brugerne adgang til ekstra indhold.

I den betalende version vil der være podcasts fra flere danske kendisser som eksempelvis Casper Christensen og Hella Joof.

Ved at inddrage letgenkendelige danskere mener podcastekspert Eric Ziengs, der gennem sit eget selskab Nochmal rådgiver om podcast og markedsføring, at Podimo lettere kan få hr. og fru Danmark til at lytte til podcast.

Mange danskere har allerede taget podcastene til sig. En undersøgelse fra DR Medieforskning viser, at cirka hver femte dansker sidste år lyttede til podcast ugentligt.

Den store interesse kan ifølge Eric Ziengs forklares med, at man kan lytte til podcast, når man har lyst, og at man kan lave andre ting, mens man lytter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce