Annonce
Indland

Ekspert: Royal Run er nær perfekt branding for kongehuset

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Over 82.000 var tilmeldt mandagens motionsløb, hvor kongefamilien løb med. Det styrker kongehusets brand.

Motionsløbet Royal Run, som anden pinsedag har fået tusindvis af danskere til at trække i løbetøjet, er nær det perfekte branding-event for kongehuset.

Det mener kommunikationsekspert Henrik Byager om løbeeventet, der mandag afholdes i København, Aarhus, Aalborg og på Bornholm.

- Det er noget nær det perfekte branding-event for kongehuset. Det spiller på alle de parametre, man kan ønske sig. For det første er det et event, som finder sted over hele landet - og ikke bare i København.

- For det andet er det noget, som folk kan deltage i. Det er ikke noget, hvor man bare kigger på, at nogen kongelige gør noget. En tredje ting er, at den kongelige familie selv er på gaden. Det giver en enorm tilgængelighed, jordnærhed og fællesskabsfølelse, siger han.

Henrik Byager mener, at det har sin styrke, at begivenheden skiller sig ud fra de sædvanlige kongelige begivenheder.

- Det her en type event, som vi ikke har set før. Der en tendens til, at meget af det omkring de kongelige er meget stift og ceremonielt. Det har også sin styrke, fordi det minder os om, hvilken historie de repræsenterer.

- Men det her er helt anderledes tilgængeligt og åbent for os alle sammen, siger kommunikationseksperten.

82.028 havde tilmeldt sig mandagens løb, og det var flere end sidste år, hvor det blev afholdt for første gang. Her blev det arrangeret i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Og mandag har kronprinsen afsløret, at der arbejdes på, at løbet også afholdes igen i 2020.

Til Royal Run kan man enten løbe ti eller fem kilometer eller one mile (cirka 1,6 kilometer).

Det var meningen, at kronprinsen - ligesom sidste år - skulle deltage på ti kilometerdistancen. Men det har en mindre diskusprolaps sat en stopper for.

Kronprinsen har dog stadig deltaget i løbet. Eksempelvis gik han one mile-ruten i Aarhus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce