Danmark

Ekspert: - Roadpricing er den rigtige løsning på bilafgifter

I flere år har roadpricing været debatteret blandt politikerne på Christiansborg. Arkivfoto: Michael Bager
Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har under rød bloks regeringsforhandlinger lagt pres på Socialdemokratiet for at indføre roadpricing for privatbilister. Trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, forklarer, hvordan perspektivet ser ud for betaling af kørselsforbrug i stedet for de nuværende bilafgifter.

Harry Lahrmann, hvilke fordele har roadpricing i forhold til de nuværende afgifter?

- Det, som vi har i dag, er nogle afgifter på at købe og eje en bil samt brændstofsafgift. I et system med roadpricing kan man afskaffe de nævnte afgifter og i stedet for lave en takststruktur. Det indebærer dels, at den repræsenterer det CO2-udslip, som bilen har kørt per kilometer. Dernæst skal man have en trængselstakst til prisen, som kommer an på, hvor og hvornår man kører på døgnet.

- Hvis man eksempelvis kører i en storby i myldretid, så koster det mest, mens det bliver billigere på landet. Derudover er der også mulighed for en ”koldstartsafgift” på de korte bilture, som blandt andet kan få flere til at tage cyklen i stedet for.

Forhandlinger om roadpricing

Under rød bloks regeringsforhandlinger har Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale meldt sig positive om indførelse af roadpricing i Danmark. Mest konkrete i sine udmeldinger er Enhedslisten, som til Politiken foreslår, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje. Socialdemokratiet er mere skeptisk til roadpricing.

Roadpricing er et vejsystem, hvor bilisten betaler for den kørsel, som bilen har kørt. Systemet kendes blandt andet inden for den tyske lastbilsektor, og flere gange i de seneste 20 år har der været politisk diskussion om indførelse i Danmark.

Ifølge tal fra Skatteministeriet tjente statskassen omkring 52 milliarder i 2017 på bilafgifter, hvilket er en stigning på syv milliarder kroner sammenlignet med i 2012.

Roadpricing har i årevis været debatteret på Christiansborg. Hvorfor bliver diskussionen ved med at dukke op som en løsningsmulighed for trafikken?

- Ud fra et fagligt synspunkt er det den rigtige måde at beskatte på. Du kan nok ikke finde en fagperson, som ikke synes, at det er bedre at beskatte brugen i stedet for at beskatte ejerskabet af en bil. Hvis bilen holder hjemme i garagen, så gør den ingen skade, men det er først, når den kommer ud på vejene, at vi har et problem med både trængsel og CO2-udslip.

Hvilke faktorer har gjort, at roadpricing ikke blevet politisk vedtaget i Danmark?

- Når man laver skatter om, så siger alle dem, der får det bedre ikke noget, og fra dem, der får det værre, kommer der protester. Politikerne er bange for deres vælgere. Grunden til, at venstrefløjen gerne vil have debatten op nu, er, at deres vælgere har købt klimadagsordenen i så stor en grad, at de også kan tilslutte sig roadpricing.

Teknologien er til stede til indførelse af roadpricing, men politikerne nøler ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann. Arkivfoto

Er den teknologiske udvikling til stede til at indføre roadpricing?

- Ja, den har været der i mange år. I Tyskland har man haft GPS-styring på lastbiler siden midten af 2000’erne, og hvor man prissætter efter, hvor GPS’en befinder sig. Når man skal lave et stort it-system til privatbilisme, så skal man gøre det klogt.

Hvordan skal opkrævning af kørsel fungere?

- Jeg har tidligere foreslået politikerne at farvelægge alle vejene i Danmark, alt efter hvad det skal koste at køre. Private firmaer vil kunne hjælpe folk med løsninger til at kunne betale, hvor man har kørt. Så er det klart at man skal finde ud af, om folk snyder med betaling. På vejnettet skanner man nummerpladerne og kan slå op, om der er betalt, og hvis der ikke er det, får man en bøde. Så har man et incitament til at betale.

Hvordan skal myndighederne tage sig af bilisternes persondataerne, uden at folk vil opfatte deres kørsel som overvågning?

- Dataerne skal ligge hos firmaerne og ikke hos det offentlige, så man får en tredjepart imellem. Det er ikke anderledes end i dag, hvor vi eksempelvis har logning på vores telefoner, og hvor man kan se, hvor en telefon befinder sig, hvis myndighederne beder om det. Så der vil være en rimelig databeskyttelse.

Med debatten om roadpricing vil det så være slut med betalingsringe i trafikken, som tidligere har været foreslået, eller kan det genopstå senere hen?

- Det vil være en skam, hvis man vælger betalingsringe, for den har en række ulemper. Den kan muligvis kradse flere afgifter ind, men den vil ikke løse de trængsels- og miljøproblemer, som vi har. Derfor er det også vigtigt, at det er Transportministeriet og ikke Skatteministeriet, som står i spidsen for roadpricing.

Kan Danmark blive et foregangsland for roadpricing efter din vurdering?

- Ja, det kan vi. Det er også forsøgt mange steder i verden, men det er ikke strandet på grund af teknologi, men på grund af den manglende politiske vilje i de forskellige lande.

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce