Annonce
Erhverv

Ekspert: Banker vil tjene færre penge

Indtægterne falder, og overskuddet i Danske Bank holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danske Banks hvidvasksag, der handler om manglende kontrol med milliarder af kroner, der er strømmet igennem bankens filial i Estland, er alvorlig og stjæler fortsat opmærksomheden, selvom der snart er gået tre år siden de første afsløringer i Berlingske.

Men selvom sagen allerede har kostet dyrt og med stor sandsynlighed vil føre til bøder i milliardklassen, er der endnu større bekymringer i horisonten.

Banker kan generelt ikke forvente at tjene penge på samme niveau, som de har gjort igennem mange år. De lave renter har smadret den forretningsmodel, som har hevet svimlende milliardbeløb hjem i overskud til bankerne igennem det seneste århundrede.

Det oplevede man også onsdag, da Danske Bank præsenterede sit regnskab for 2019. Indtægterne falder, og overskuddet holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020.

- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang. Bankerne er blevet mere kedelige forstået på den måde, at de er så gennemreguleret, så de vil levere færre overraskelser i fremtiden, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Annonce
- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang, siger seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vigtige IT-systemer

Han lægger dog vægt på, at Danske Bank - hvis man prøver at se bort fra de dårlige sager - står stærkt i konkurrencen herhjemme. For nylig viste en måling blandt de helt tunge erhvervskunder, at Danske Bank har en klar førsteplads i denne gruppe, der er vigtig for både indtjeningen og omdømmet.

Erhvervskunderne bedømmer blandt andet Danske Bank ud fra de IT-løsninger, banken opererer med, og som binder kunderne tæt sammen med deres bankforbindelse.

I 2019 fortalte Danske Banks dengang nytiltrådte topchef Chris Vogelzang, at banken havde underinvesteret i IT. Det giver Lars Krull ham kun delvist ret i.

- Jeg tror, at han har ret i, at Danske Bank har underinvesteret i forhold til det omkostningsniveau, som han gerne vil være på. Men han står meget bedre end dem, han konkurrerer med, siger Lars Krull.

Han sammenligner med rivalen Nordea, der siden 2015 har puklet med en kompliceret udskiftning af de centrale IT-systemer. Det nye system, der ventes i drift i løbet af i år, skal erstatte de gamle programmer, der stammer fra før 1999, hvor fire nordiske banker fusionerede og skabte Nordea.

- Den slags har Danske Bank haft på plads siden før finanskrisen, så Vogelzang er kommet til en virksomhed, hvor han ikke skal kæmpe med den slags problemer, siger Lars Krull.

Velfungerende IT-systemer er blandt andet en genvej til at tjene flere penge, men i 2019 gik det den forkerte vej. Danske Bank øgede sine driftsomkostninger med 10 procent på et enkelt år - til 28 milliarder kroner - hvilket langt hen ad vejen skyldes bekæmpelse af hvidvask og omkostninger til hvidvasksagen i Estland.

I fremtiden skal IT dog automatisere mange af de opgaver, som medarbejderne tager sig af i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce