Annonce
Erhverv

Ekspert: Banker vil tjene færre penge

Indtægterne falder, og overskuddet i Danske Bank holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danske Banks hvidvasksag, der handler om manglende kontrol med milliarder af kroner, der er strømmet igennem bankens filial i Estland, er alvorlig og stjæler fortsat opmærksomheden, selvom der snart er gået tre år siden de første afsløringer i Berlingske.

Men selvom sagen allerede har kostet dyrt og med stor sandsynlighed vil føre til bøder i milliardklassen, er der endnu større bekymringer i horisonten.

Banker kan generelt ikke forvente at tjene penge på samme niveau, som de har gjort igennem mange år. De lave renter har smadret den forretningsmodel, som har hevet svimlende milliardbeløb hjem i overskud til bankerne igennem det seneste århundrede.

Det oplevede man også onsdag, da Danske Bank præsenterede sit regnskab for 2019. Indtægterne falder, og overskuddet holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020.

- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang. Bankerne er blevet mere kedelige forstået på den måde, at de er så gennemreguleret, så de vil levere færre overraskelser i fremtiden, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Annonce
- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang, siger seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vigtige IT-systemer

Han lægger dog vægt på, at Danske Bank - hvis man prøver at se bort fra de dårlige sager - står stærkt i konkurrencen herhjemme. For nylig viste en måling blandt de helt tunge erhvervskunder, at Danske Bank har en klar førsteplads i denne gruppe, der er vigtig for både indtjeningen og omdømmet.

Erhvervskunderne bedømmer blandt andet Danske Bank ud fra de IT-løsninger, banken opererer med, og som binder kunderne tæt sammen med deres bankforbindelse.

I 2019 fortalte Danske Banks dengang nytiltrådte topchef Chris Vogelzang, at banken havde underinvesteret i IT. Det giver Lars Krull ham kun delvist ret i.

- Jeg tror, at han har ret i, at Danske Bank har underinvesteret i forhold til det omkostningsniveau, som han gerne vil være på. Men han står meget bedre end dem, han konkurrerer med, siger Lars Krull.

Han sammenligner med rivalen Nordea, der siden 2015 har puklet med en kompliceret udskiftning af de centrale IT-systemer. Det nye system, der ventes i drift i løbet af i år, skal erstatte de gamle programmer, der stammer fra før 1999, hvor fire nordiske banker fusionerede og skabte Nordea.

- Den slags har Danske Bank haft på plads siden før finanskrisen, så Vogelzang er kommet til en virksomhed, hvor han ikke skal kæmpe med den slags problemer, siger Lars Krull.

Velfungerende IT-systemer er blandt andet en genvej til at tjene flere penge, men i 2019 gik det den forkerte vej. Danske Bank øgede sine driftsomkostninger med 10 procent på et enkelt år - til 28 milliarder kroner - hvilket langt hen ad vejen skyldes bekæmpelse af hvidvask og omkostninger til hvidvasksagen i Estland.

I fremtiden skal IT dog automatisere mange af de opgaver, som medarbejderne tager sig af i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce