Ringkøbing-Skjern

Efterlysning: Vi mangler iværksættere

Der er for få iværksættere her i kommunen som Landudviklerne, der er startet af Tanja Kaiser og Tove Urup, og som har til huse i Innovest. Arkivfoto.
Ringkøbing-Skjern Kommune i bund, når det drejer sig om opstart af egen virksomhed.

RINGKØBING-SKJERN: Myten om det særlige vestjyske iværksætter-gen er netop det - en myte.

Det viser den nyeste iværksætterundersøgelse, som firmaet Dinero, der står bag et regnskabsprogram, som bruges af mange iværksættere, har offentliggjort.

Faktisk er vi i Ringkøbing-Skjern tæt på bunden, når det drejer sig om opstart af nye virksomheder.

Sidste år blev der på landsplan registreret 47.123 nye virksomheder. Kun 275 af disse blev registreret i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det svarer til blot 8,6 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere mellem 18 og 64 år, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 13,4 pr. indbygger for samtlige 98 kommuner.

Kun i Vejen og Nyborg er borgerne ringere til at starte nye virksomheder, mens de kun er en anelse bedre i Billund og Holstebro, der ligger næsten lige så lavt som Ringkøbing-Skjern.

Bedst klarer de sig i Københavnsområdet, hvor Gentofte topper med 21,8 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere, mens Albertslund, København, Rudersdal og Dragør alle ligger på lige knap 20.

Den forkerte vej

Det er selvsagt ikke tal, der glæder erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen - især ikke, fordi det går den forkerte vej.

- I 2017 blev der startet 326 nye virksomheder i Ringkøbing-Skjern; det er altså faldet markant i 2018, hvor der burde være gået den anden vej, siger han.

- Det er klart, at det ikke er den vej, vi vil. Vi har stort fokus på at hjælpe nye virksomheder i gang - de er jo fremtiden.

Hans Jørn Mikkelsen kan ikke give en forklaring på, hvorfor iværksættertrangen er så lav her i kommunen.

- En forklaring kan være, at vi har en meget høj beskæftigelse, og at man ikke er så tilbøjelig til at tænke i de baner, når man er i arbejde. Men der er jo også andre kommuner, som har høj beskæftigelse, og hvor der er langt flere, der starter virksomhed, siger han.

- En anden forklaring er, at der er flere, der starter egen virksomhed i byer, der har mange uddannelsesinstitutioner.

Hans Jørn Mikkelsen peger også på, at der faktisk er et miljø for opstartsvirksomheder - eksempelvis Primo Husene i Ringkøbing, Innovest i Skjern og Skjern Enge Fødevarepark.

- Men hvorfor vi alligevel ligger i bunden, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Det er dog klart, at det ikke er den vej, vi vil, så vi må blot fortsætte og have øget fokus på iværksætteri, siger han.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce