Annonce
Udland

Efterforsker: FN må lære af Khashoggi-drab

Denis Balibouse/Reuters
FN må oprette specialteams, som kan være med til at forhindre drab på systemkritikere, siger Agnes Callamard.

FN må oprette specialteams, som kan være med til at forhindre drab på systemkritikere, og som kan bidrage til efterforskninger, hvis systemkritikere bliver slået ihjel, siger FN's menneskerettighedsekspert, Agnes Callamard.

Hun har efterforsket drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi.

På et møde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève onsdag, lagde hun op til, at FN bør oprette egne teams, som kan rykke ud med kort varsel for at bistå nationale efterforskninger af drab.

Hun foreslog også, at disse teams skal beskytte folk, som er mål for deres egne landes myndigheder eller ikkestatslige aktører i et andet land.

- Et sådant team bør være underlagt FN's Menneskerettighedsråd.

Forslagene kommer i forbindelse med, at hun har offentliggjort sin rapport om drabet på Khashoggi.

- Det var et overlagt og planlagt drab, konkluderer Callamard i rapporten, hvor hun giver Saudi-Arabien ansvaret for drabet.

Som særlig efterforsker og ordfører for henrettelser uden lov og dom taler Callamard ikke på vegne af FN, men rapporterer til verdensorganisationen.

Hun siger, at Saudi-Arabiens egen efterforskning af Khashoggi-drabet ikke har ført til nogen opklaring af, hvem der gav ordre til drabet.

Men hun fastslår, at der er behov for at se nærmere på kronprins Mohammed bin Salman og andre højtstående embedsmænds roller i sagen.

Callamard opfordrer FN's generalsekretær, António Guterres, til at tage initiativ til en opfølgende efterforskning af drabet på Khashoggi med henblik på at opbygge stærk dokumentation i sagen mod de påståede gerningsmænd.

Hun siger også, at G20-topmødet bør presse Saudi-Arabien til at tage skylden for drabet, som hun kalder et "statsligt drab".

I USA har demokrater i Kongressen tidligere krævet, at sagen skulle få konsekvenser for den amerikanske politik over for Saudi-Arabien.

Den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi blev i oktober 2018 dræbt under et besøg på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Det skabte meget røre internationalt.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce