Annonce
Ringkøbing-Skjern

Efter uge med fyringer: - Vi har alt for mange virksomheder, der tjener for lidt

Er Vestas-fyringerne et varsel om en økonomisk afmatning? Fagforeningsfolk og erhvervsrådsformand bekymret for fremtiden. Arkivfoto.
Det går stadig godt for erhvervslivet her i Ringkøbing-Skjern Kommune; fagbevægelse og erhvervsråd ser dog faretegn forude.

RINGKØBING-SKJERN: Den forløbne uge var trist for beskæftigelsen her i kommunen.

Først satte Vestas navn på 48, der fik en fyreseddel på fabrikken på havnen i Ringkøbing; baggrunden for afskedigelserne er et dyk i efterspørgsel på vindmøller på det europæiske marked samt ønsket om at fastholde koncernens konkurrencedygtighed.

Så varslede Dovista afskedigelser af 16-20 personer på fabrikken på Vesterled i Ringkøbing; begrundelsen er en afmatning på flere vigtige markeder for virksomhedens produkter, facadevinduer- og døre. Det gælder i Danmark, hvor aktiviteterne i storbyerne er bremset ret pludseligt op, og det gælder det store og vigtige marked i England, hvor aktiviteten også er dalende og i øvrigt kraftigt påvirket af den uklare og kaotiske situation omkring Brexit og den tilhørende valutauro.

Endelig sluttede ugen af med, at Vestas-underleverandøren Soltra i Ringkøbing fyrede fem medarbejdere - en direkte følge af Vestas' nedskæringer - og i øvrigt forudsagt af LO-formand Helge Albertsen, der frygtede, at Vestas' underleverandører her i området ville blive ramt.

Annonce

Afmatning på vej?

Hvad sker der her i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor vi hidtil har redet højt på en bølge, der har banket arbejdsløsheden ned på rekordslave niveauer? Er bølgen ved at vende? Er en afmatning på vej? Eller er der blot tale om tilfældige udsving af den slags, der opstår, selv når økonomien har det allerbedst?

I alt fald rumler det i horisonten: Handelskrig, lavvækst på mange af vore store markeder, ikke mindst det tyske …

- Nu vil jeg ikke male fanden på væggen. Men vi kan godt mærke, at der sker en opbremsning lige nu. Andre virksomheder end Vestas, Dovista og Soltra har også reguleret medarbejderstaben eller sendt folk på arbejdsfordeling. Omvendt er der andre, der har mere end nok at se til, og som har fuld fart på, siger Helge Albertsen.

- På den anden side er arbejdsløsheden fortsat meget lav. Men jeg kan da godt være bekymret for især de ufaglærte. Det er nu, de skal overveje eventuelt at tage en voksenlærlinge-uddannelse; skal man klare sig fremover, er man nødt til hele tiden at holde sig opdateret - det gælder også faglærte.

Bekymrede rynker

Også hans 3F-kollega Henning Boye Hvid Christensen har bekymrede rynker i panden.

- Ja, afskedigelserne bekymrer os, og det er noget, vi følger tæt. Vi oplever også, at vi ikke har det pres på jobformidlingen, som vi havde før sommerferien; der ser ud til at ske en opbremsning i den økonomiske aktivitet, siger han.

Henning Boye Hvid Christensen understreger, at der ikke er tale om et lokalt fænomen; det ses også andre steder i Danmark og i udlandet, ikke mindst i Tyskland.

- Det tyske marked synes at være gået i stå, siger han.

Det er alvorligt, mener både han og Helge Albertsen. Tyskland er meget vigtigt marked for danske underleverandører; det er ikke mindst skidt for dem, at den tyske bilindustri er hårdt ramt af nedtur.

Men også Henning Boye Hvid Christensen fastslår, at der stadigvæk er lav ledighed; hos 3F ligger den nede på to procent.

Når medlemmer bliver ledige, satser man på at få dem videreuddannet så godt som muligt, så de står bedre rustet på fremtidens arbejdsmarked.

Tjener for lidt

Fagbevægelsen er ikke ene om at bekymre sig om, hvorvidt de gode tider er ved at slutte.

Også Kim Rune Brarup, formand for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, lægger ikke skjul på sine betænkeligheder ved, hvad fremtiden bringer vort område.

- Der er virksomheder der klarer sig godt; det er dem, der forstår at skabe værditilvækst. Men vi har alt for mange virksomheder, der tjener for lidt; alt for mange underleverandørvirksomheder, hvis indtjening presses fra oven af de koncerner, de leverer til og fra neden af stigende omkostninger.

Kim Rune Brarup ser ikke mindst den svigtende efterspørgsel på penge som et sygdomstegn.

- Vi skal være mere effektive, vi skal have mere værditilvækst, siger han.

- Men vi skal være glade for, at vi har store virksomheder som Vestas i vort nærområde; de holder meget flydende, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce