Annonce
Skjern

Efter to sure smileyer: Mundvigene hos Hotel Skjern vender igen opad

Hotelejerne Kristina Bundsen og Christian Rasmussen kan glæde sig over en glad smiley efter to sure. Arkivfoto: Tommy Kofoed
To sure smileyer er nu blevet fulgt af op af den bedste smiley til Hotel Skjern. Det glæder hotelejeren, som afventer en retssag, fordi han ikke er enig i konklusionerne fra årets to første besøg af Fødevarestyrelsen.

SKJERN: Hotel Skjern har brudt en uheldig stime. For da hotellet for tredje gang i år fik besøg af fødevarestyrelsens kontrollanter, kunne hotellet i september glæde sig over den første helt glade smiley i år. Det giver en form for ro i maven hos hotelejer Christian Rasmussen.

- Det er sådan, det helst skal være. Men en glad smiley er ikke noget, der trækker ekstra kunder ind, og en sur smiley er som udgangspunkt heller ikke noget, der har skræmt kunderne væk, siger hotelejeren.

Han har oplevet, at de lokale kunder og forretningsforbindelser har været positive over for hotellet, efter man i maj og juli fik to sure smileyer og to bøder, som ejeren bestemt ikke er enig i.

- I den periode med sure smileys har det ikke fået betydning for vores drift. Vi har fået utroligt stor opbakning, siger Christian Rasmussen.

Annonce
Christian Rasmussen var bestemt ikke tilfreds med, at hotellet for anden gang i træk fik en sur smiley. Nu er det op til retten at vurdere, om han har ret i kritikken af fødevarekontrollantens konklusion. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Vil bare gerne have retssag afsluttet

Den første helt sure smiley faldt efter et besøg 29. maj. Her fik hotellet en bøde, fordi et kølerum var gået i stykker, og maden i kølerummet var blevet for varm. Hotel Skjern var klar til at kassere maden, og en køletekniker arbejdede på kølerummet under besøget. Det kunne ikke forhindre, at mundvigene pegede nedad i kontrolrapporten.

Næste besøg to måneder senere kostede også en bøde og en sur smiley. På en varm julidag fandt kontrollanten lidt for høje temperaturer i pålæg og varmebehandlet fisk lige inden for døren til et af kølerummene, som sugede varm køkkenluft ind, når personalet gik ind og ud af køleren for at hente varer. Maden skulle ikke smides ud, men placeres et køligere sted i kølerummet. Det kostede også en bøde og en sur smiley.

Begge bøder og sure smileys har Hotel Skjern været så utilfredse med, at de har nægtet at betale, inden retten eventuelt tager stilling i sagen. Hotel Skjern har endnu ikke hørt noget fra Fødevarestyrelsen om en eventuel retssag. Derfor tripper Christian Rasmussen efterhånden lidt for at få sagen afgjort.

- Vi så da bare gerne, at det blev afsluttet, men vi bruger selvfølgelig tiden på at være så godt forberedt som muligt, for vi går efter at få en blank frifindelse, siger Christian Rasmussen.

Lavere temperatur koster mere energi

Selvom de i alt syv køleanlæg i hotellet var godkendt i forvejen, har hotellet brugt i omegnen af 50.000 kroner på at sænke standardtemperaturen og at lave det kølerum, som var i stykker under første besøg. Nu er standardtemperaturen to grader, hvor den må være maksimalt fem.

- Vi bruger markant mere energi, end vi skal, men det er åbenbart nødvendigt, siger Christian Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce