Annonce
Skjern

Efter to sure smileyer: Mundvigene hos Hotel Skjern vender igen opad

Hotelejerne Kristina Bundsen og Christian Rasmussen kan glæde sig over en glad smiley efter to sure. Arkivfoto: Tommy Kofoed
To sure smileyer er nu blevet fulgt af op af den bedste smiley til Hotel Skjern. Det glæder hotelejeren, som afventer en retssag, fordi han ikke er enig i konklusionerne fra årets to første besøg af Fødevarestyrelsen.

SKJERN: Hotel Skjern har brudt en uheldig stime. For da hotellet for tredje gang i år fik besøg af fødevarestyrelsens kontrollanter, kunne hotellet i september glæde sig over den første helt glade smiley i år. Det giver en form for ro i maven hos hotelejer Christian Rasmussen.

- Det er sådan, det helst skal være. Men en glad smiley er ikke noget, der trækker ekstra kunder ind, og en sur smiley er som udgangspunkt heller ikke noget, der har skræmt kunderne væk, siger hotelejeren.

Han har oplevet, at de lokale kunder og forretningsforbindelser har været positive over for hotellet, efter man i maj og juli fik to sure smileyer og to bøder, som ejeren bestemt ikke er enig i.

- I den periode med sure smileys har det ikke fået betydning for vores drift. Vi har fået utroligt stor opbakning, siger Christian Rasmussen.

Annonce
Christian Rasmussen var bestemt ikke tilfreds med, at hotellet for anden gang i træk fik en sur smiley. Nu er det op til retten at vurdere, om han har ret i kritikken af fødevarekontrollantens konklusion. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Vil bare gerne have retssag afsluttet

Den første helt sure smiley faldt efter et besøg 29. maj. Her fik hotellet en bøde, fordi et kølerum var gået i stykker, og maden i kølerummet var blevet for varm. Hotel Skjern var klar til at kassere maden, og en køletekniker arbejdede på kølerummet under besøget. Det kunne ikke forhindre, at mundvigene pegede nedad i kontrolrapporten.

Næste besøg to måneder senere kostede også en bøde og en sur smiley. På en varm julidag fandt kontrollanten lidt for høje temperaturer i pålæg og varmebehandlet fisk lige inden for døren til et af kølerummene, som sugede varm køkkenluft ind, når personalet gik ind og ud af køleren for at hente varer. Maden skulle ikke smides ud, men placeres et køligere sted i kølerummet. Det kostede også en bøde og en sur smiley.

Begge bøder og sure smileys har Hotel Skjern været så utilfredse med, at de har nægtet at betale, inden retten eventuelt tager stilling i sagen. Hotel Skjern har endnu ikke hørt noget fra Fødevarestyrelsen om en eventuel retssag. Derfor tripper Christian Rasmussen efterhånden lidt for at få sagen afgjort.

- Vi så da bare gerne, at det blev afsluttet, men vi bruger selvfølgelig tiden på at være så godt forberedt som muligt, for vi går efter at få en blank frifindelse, siger Christian Rasmussen.

Lavere temperatur koster mere energi

Selvom de i alt syv køleanlæg i hotellet var godkendt i forvejen, har hotellet brugt i omegnen af 50.000 kroner på at sænke standardtemperaturen og at lave det kølerum, som var i stykker under første besøg. Nu er standardtemperaturen to grader, hvor den må være maksimalt fem.

- Vi bruger markant mere energi, end vi skal, men det er åbenbart nødvendigt, siger Christian Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce