Annonce
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Forsvarets redningshelikopter fandt den forsvundne tyske sejler på grund af lys fra hans mobiltelefon. Foto: Mads Dalegaard
Den forsvundne sejler, der mandag aften blev reddet på Ringkøbing Fjord, kan sende en stor tak til sin mobiltelefon. Uden lyset fra den er det ikke sikkert, Forsvarets helikopter havde fundet ham - hans kropstemperatur var nemlig så lav, at han ikke kunne ses på de termiske kameraer i helikopteren.

Ringkøbing Fjord: Den eneste grund til, at den 20-årige tyske sejler blev fundet, er lyset på hans mobiltelefon.

Så klar er konklusionen fra LEN, fartøjschef og pilot på en af Forsvarets redningshelikoptere, efter mandagens vellykkede redningsoperation, hvor de omkring en halv time før midnat reddede en forkommen tysk sejler op af Ringkøbing Fjord. Det skriver Forsvarskommandoen.

- På mange måder er det en rigtig solstrålehistorie. Men det kunne jo være gået virkeligt galt, siger LEN, som Forsvarets kalder fartøjschefen på redningshelikopteren, til Forsvarskommandoen. LEN's konklusion og det råd, der følger med den, er klart: Godt udstyr og ikke mindst sejlerens vandtætte mobiltelefon gjorde den afgørende forskel.

Annonce

Reddet af lysende mobiltelefon

Skrydstrup fik opkaldet klokken 21:09, og ni minutter senere var helikopteren i luften. På det tidspunkt havde den unge tyske sejler allerede ligget i vandet i knap fire timer, men det vidste mandskabet på helikopteren ikke noget om, da de fløj over fjorden i det svindende dagslys. Et signal fra en sendemast klokken 19:03 placerede den 20-årige i den nordlige ende af fjorden, og eftersøgningen begyndte derfor der. Forsvaret har døgnet rundt hele året tre redningshelikoptere stående på standby af hensyn til netop situationer som den, der skete mandag. Og indsatsen er nødvendig, fordi cirka 500 nødstedte sejlere hvert år får brug for hjælp.

Fjordens besværlige forhold

- Normalt når vi eftersøger, så er det god latin at lede efter båden, efter devisen ’find båden og du finder manden’, fordi sejlerne ofte forsøger at hage sig fast til den, siger LEN til Forsvarskommandoen. Men forholdene i fjorden gjorde redningsarbejdet vanskeligt. Med vind på op til 12 sekundmeter var der hvide toppe på bølgerne i Ringkøbing Fjord, og den hvide båd med det blå-hvide sejl forblev uset, efterhånden som mørket lagde sig. - Vi flyver i bestemte søgemønstre, og på vej østover får vi ved 23:20-tiden øje på sejleren, der ligger i vandet og blinker med lyset på sin mobil. På det tidspunkt er han så kold – på trods af hans tørdragt, som i øvrigt er fuld af vand – at hans kropsignatur ikke dukker op på vores termiske kameraer. Den eneste grund til, at vi finder ham, er, at han ligger og lyser med telefonen, siger LEN til Forsvarskommandoen.

Lys, udstyr og Sejlsikkert-app'en

Fartøjschefen LEN lægger vægt på den sidste sætning og opfordrer folk til at tage budskabet seriøst:

- Sørg for at have dit udstyr i orden. Det er helt bogstaveligt talt afgørende for, om vi kan finde dig. Sørg for at have redningsvest, tøj på i synlige farver og have en mulighed for at kunne alarmere – mobiltelefon, nødraket, elektronisk nødmelder eller lignende, så du erkendes i nød, siger LEN til Forsvarskommandoen. LEN mener, at Sejlsikkert app’en er et godt sted at starte.

- Det er let og enkelt at sende et alarmsignal, og vores mulighed for at starte eftersøgningen det rigtige sted øges markant. Tid er den afgørende faktor i redningsoperationer som den her. Husk lys på vesten – så finder vi dig, også når det bliver mørkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce