Indland

Efter lynbehandling for blodprop: - Før I tiden døde man af sådan noget

60-årige Lars Falk er sygemeldt efter sin blodprop 1. maj. Han bruger en del af sin tid på at gå ture ved Fuglsang Sø tæt på, hvor han bor i Herning. Foto: Morten Stricker
Mandag aften fik Lars Falk en blodprop i hjertet. Den blev konstateret i ambulancen, og inden det var blevet frokost dagen efter, havde han fået en ballonudvidelse og var ude af sygehuset i Skejby igen.

Lars Falk er 60 år og smed og svejser på keddelfabrikken Danstoker i Herning. 1. april fik han trykken for brystet om aftenen. Næste morgen fik han en ballonudvidelse, og dagen efter var han hjemme igen. Her fortæller han, hvad der skete:

Da det begyndte at trække ud armhulen og venstre arm, lagde jeg to og to sammen

Lars Falk, blodproppatient

Utilpas i brystet

"Jeg havde været på besøg hos nogle venner efter arbejde, hvor vi snakkede ferie og fik en øl og smøg. Da jeg så kommer hjem ved sekstiden, følte jeg mig utilpas og havde lidt trykken for brystet. Jeg tænkte, at jeg måske havde forstrukket noget igen - det sker med det arbejde, jeg har, hvor jeg kravler rundt i små rum i kedlerne - så jeg tog et par panodiler, inden jeg snuppede et par spejlæg, lidt skinke og noget rugbrød til aftensmad. Efter en halv time konstaterede jeg, at panodilerne ikke havde virket. Jeg begyndte at fryse, fik kvalme og lagde mig.

Da det begyndte at trække ud armhulen og venstre arm, lagde jeg to og to sammen. Begge mine to døtre er sygeplejestuderende, og da jeg fik fat den yngste, sagde hun, at jeg skulle ringe til vagtlægen med det samme. Det vidste jeg egentlig godt, men vil lige ringe til familien først. Det er rarest, når man bor alene. Og så gik der ikke mere end fem minutter, før der var en ambulance.

Jeg låste huset af, gik ud i ambulancen, blev lagt ned, pakket ind og de gik straks i gang med at tage blodprøve, sætte elektroder på mig og tage blodtryk.

Ud gennem villakvarteret var der blink på ambulance, men så bliver der sat udrykning på.

Vi nåede blot at holde parkeret foran sygehuset i Herning, så blev der taget beslutning om at køre til Skejby. Jeg fik at vide, at tallene fra blodprøven viste, at der var tegn på en blodprop.

Jeg syntes egentlig ikke, at jeg var bange, men tankerne gik på, hvad der nu skulle ske, samtidig med at jeg talte om vind og vejr, og hvad jeg laver til daglig og den slags med redderne. Jeg følte mig i trygge hænder, de havde styr på det, kunne jeg mærke.

På hjerteafdelingen

I Skejby blev jeg rullet op på hjerteafdelingen og fik lavet hjertediagram bl.a.

Ved et-tiden var jeg faldet i søvn - jeg står op klokken fem om morgen- men blev vækket og fik lavet ultralydscanning af hjertet. Jeg faldt hurtigt i søvn igen. Jeg har et godt sovehjerte.

Næste formiddag skulle jeg undersøges i kranspulsårene. Jeg blev bare lokalbedøvet, mens lægen går ind med sine instrumenter ved håndledet. Det kildede oppe i armhulen, da han kommer forbi der, men det var ikke ubehageligt. Jeg hyggesnakkede med sygeplejerskerne, mens jeg fulgte med på skærmen.

De lavede en ballonudvidelse og lagde en stent ind, og så kom jeg tilbage på stuen igen.

Det føltes allerede der, som om jeg havde fået mere energi.

Efter at de havde observeret mig en tid, blev jeg kørt til Herning, hvor jeg også bare skulle observeres. Jeg havde det fint.

Næste dag ved middagstid hentede min ældste datter mig i sin bil, og om aftenen samledes vi alle hjemme ved mig. Vi bestilte mad og snakkede om det hele.

Der var en følelse af, at det var overstået på en god måde.

- Jeg var egentlig ikke bange, da jeg lå i ambulancen, men jeg tænkte på, hvad der mon nu skulle ske, siger Lars Falk. Foto: Morten Stricker

Heldig

Nu er jeg sygemeldt. Der er noget med rekreation fra otte til 12 uger, men hvor længe det bliver, ved jeg ikke. Havde jeg et stillesiddende arbejde, kunne jeg godt gå i gang igen med det samme, men jeg skal løfte tunge ting, så det er ikke så godt. Jeg føler, at jeg først og fremmest skal tænke på mig selv lige nu. Det er mit arbejde også indforstået med.

Men jeg føler mig faktisk mere frisk. Som om jeg har fået mere energi. Det kan være årstiden, men jeg tror, det er, fordi blodet løber lettere i mine årer nu. Der er må være noget i kroppen, som får mere ilt.

Det er heldigt, at jeg bor i Region Midtjylland, hvor de kan opdage blodpropper allerede i ambulancen.

Før i tiden faldt man jo om og døde af sådan noget her."

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce