Annonce
Danmark

Efter kritik: Kristian Jensen dropper mulig fremtid i Danmarks Idrætsforbund

Kristian Jensen (V) har valgt ikke at stille op til Danmarks Idræts Forbund. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den tidligere minister og V-næstformand Kristian Jensen ser ikke længere sig selv i kandidatfeltet til det kommende valg om formandskabet i Danmarks Idrætsforbund. Det har han meddelt dem, der opfordrede ham.

Kandidatur: Kristian Jensen er ikke længere i spil som kandidat til formandsposten i Danmarks Idrætsforbund.

Det fortæller den tidligere minister og Venstre-næstformand selv til avisen Danmark.

- Jeg fik en opfordring til at stille op til DIFs bestyrelse og derefter til formandsposten. Men tanken om både at sidde i Folketinget og i DIFs bestyrelse har mødt kritik for at sende et uheldigt signal. Det accepterer jeg fuldt ud, så den mulighed har jeg nu slået helt ud af hovedet, siger Kristian Jensen.

Hans mulige kandidatur, der kom frem i Politiken for godt en måned siden, er foranlediget af, at DIFs nuværende formand, Niels Nygaard, har besluttet at gå af i forbindelse med DIFs årsmøde i næste år.

Ifølge Kristian Jensen var det ikke ham selv, der fik ideen om at blive DIF-formand, det var noget, han blev opfordret til på organisationsplan.

Han ønsker ikke at fortælle, hvilke organisationer eller personer, der står bag opfordringen.

- Jeg har nu meddelt de pågældende, at jeg ikke kandiderer. Hvis jeg kunne gøre gavn i DIF, kunne jeg godt se det som en fremtidig mulighed, men med 22 års erfaring med politiske kampe, er det ikke noget, jeg kan se mig selv i, hvis det skal indledes med en kritik for at sende et forkert signal, siger Kristian Jensen.

Kristian Jensen har været medlem af folketinget siden 1998 og har knap ti års ministererfaring - som skatteminister, udenrigsminister og finansminister. Desuden har han været næstformand i Venstre fra 2009 til 2019.

Der er endnu ikke andre offentliggjorte bud på en afløser for Niels Nygaard som DIF-formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce