x
Annonce
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis.

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter.

Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne.

Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse.

For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år.

De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi.

En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet.

Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner.

Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog.

Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen.

Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til.

Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne.

De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil.

Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce