Annonce
Erhverv

Efter 10 års undersøgelser: Erhvervslivet er mere tilfreds med kommunerne

Antallet af virksomheder, der er utilfredse med servicen i deres kommune, er næsten halveret på 10 år. Midt- og vestjyske kommuner er de langt mest populære i erhvervslivet.

Erhvervsklima: Landets kommuner får mere ros end nogensinde af det erhvervsliv, der er afhængigt af et højt serviceniveau, hurtig sagsbehandling, gode veje og alt det andet, der gør det nemmere at drive virksomhed.

Det viser Dansk Industris nye undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne. Undersøgelsen foretages for tiende gang, og i de seneste 10 år er antallet af utilfredse eller meget utilfredse kommuner næsten halveret fra 20 pct. til under 12 pct.

I den samme periode er antallet af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder vokset fra 50 pct. til næsten 60 pct.

Hos Dansk Industri forstår den nytiltrådte topchef Lars Sandahl Sørensen udmærket, hvis kommunerne i højere grad gør sig umage med at pleje de lokale virksomheder.

- Jeg kan ikke lade være med at hæve mig op i helikopteren og se det i et større perspektiv. Hvis du ser det ud fra et globalt, geopolitisk perspektiv, så er Danmark et af de dyreste områder i verden at drive virksomhed i. Det skyldes vores samfundsmodel, hvor der er høje skatter, og det er dyrt at have medarbejdere. Det er et svært sted at drive virksomhed, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han peger på, at en af vores konkurrencefordele i Danmark skal være, at der er et samspil mellem regering, staten, kommuner og virksomheder. Hvis det lykkes, kan man rykke hurtigere end de lande, vi ellers konkurrerer med.

- Så kan vi kompensere for, at vi er et dyrt land, fordi vi skaber de rigtige platforme sammen, de rigtige innovative miljøer, de rigtige arbejdspladser, den rigtige infrastruktur. Så er det godt at drive og udvikle virksomhed, og så har vi en chance for at konkurrere i den meget brutale verden, der er lige uden for vores grænser, siger Lars Sandahl Sørensen.

Lokalt Erhvervsklima 2019

  • DI's undersøgelse er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, DI laver undersøgelsen.
  • 7332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer to tredjedele af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Jylland-Fyn topper

For niende gang topper Ikast-Brande Kommune som den mest erhvervsvenlige kommune efterfulgt af de to nærliggende kommuner Herning og Ringkøbing-Skjern. Årets undersøgelse viser desuden, at alle kommuner på topti-listen er beliggende i Jylland og på Fyn. Ingen af landets største byer er på topti-listen.

- Kan vi få det til at fungere i Danmark på samme måde, som det gør i Ikast-Brande, giver det bare os meget international konkurrencekraft. Det giver velstand til samfundet, og det giver virksomhederne lyst og mulighed for at investere langsigtet og risikovilligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Hele det midt- og vestjyske område springer i øjnene med mange nabokommuner, der ligger helt i top på erhvervsvenlighed mange år i træk.

- Det er superimponerende, og man spørger sig selv, hvorfor de er så gode til det. Svaret er, at virksomhederne og kommunerne er enige om, at det er et område, der er vigtigt for dem, siger Lars Sandahl Sørensen.

Skal ikke være bøvlede

Topscoreren Ikast-Brande ligger i den øverste ende, uanset hvad man måler på, og kommunen er helt i front i kategorien ”Information og dialog” og på det overordnede erhvervsklima.

Borgmester Ib Lauritsen (V) fra Ikast-Brande Kommune understreger, at kommunen ikke bruger mange penge på at opnå ros fra erhvervslivet.

- Nej, det er et spørgsmål om tænkning. Vi bruger ikke en masse midler på det. Vi er løsningssøgende frem for at være passive. Vi behøver ikke at være bøvlede og give afslag, hvis vi kan søge en løsning. Hvis man render i noget, så er der ikke langt til mit telefonnummer, siger Ib Lauritsen.

Han kan ikke pege på særlige initiativer, der kan have bragt hans kommune helt i front. Han hæfter sig dog ved, at nabokommunerne også ligger højt på listen.

- Der er noget, der tyder på, at der er et midtjysk gen, der slår igennem. Samtidig tror jeg, at det har noget at gøre med virksomhederne. Der er nok en god afstemning mellem, hvad virksomhederne forventer af kommunen og det, at vi leverer. Når de to ting går op i en højere enhed, så bliver der en tilfredshed, siger Ib Lauritsen.

Top 93: Her er landets populære (og upopulære) erhvervskommuner

7332 virksomheder har besvaret en lang række spørgsmål om erhvervsklimaet i deres kommune. Det fører til denne rangliste over landets kommuner.

Tallet i parentes angiver sidste års placering.

1. Ikast-Brande (1)

2. Herning (2)

3. Ringkøbing-Skjern (5)

4. Middelfart (6)

5. Hedensted (3)

6. Thisted (50)

7. Skive (19)

8. Silkeborg (34)

9. Lemvig (13)

10. Nyborg (7)

11. Skanderborg (9)

12. Nordfyn (4)

13. Vejen (14)

14. Fredericia (17)

15. Vallensbæk (26)

16. Vejle (35)

17. Favrskov (10)

18. Odder (16)

19. Høje-Taastrup (11)

20. Esbjerg (25)

21. Sorø (20)

22. Holstebro (12)

23. Assens (15)

24. Ballerup (43)

25. Horsens (47)

26. Billund (8)

27. Brønderslev (45)

28. Sønderborg (42)

29. Vesthimmerland (46)

30. Morsø (24)

31. Viborg (28)

32. Rebild (32)

33. Køge (33)

34. Haderslev (53)

35. Solrød (41)

36. Ishøj (40)

37. Jammerbugt (23)

38. Furesø (22)

39. Kolding (29)

40. Frederikshavn (30)

41. Næstved (80)

42. Syddjurs (87)

43. Allerød (65)

44. Guldborgsund (31)

45. Aalborg (51)

46. Varde (21)

47. Kalundborg (60)

48. Aabenraa (18)

49. Frederiksberg (48)

50. Herlev (37)

51. Greve (38)

52. Brøndby (58)

53. Glostrup (56)

54. Gentofte (49)

55. Bornholm (64)

56. Gladsaxe (67)

57. Lolland (52)

58. Mariagerfjord (55)

59. Stevns (70)

60. Frederikssund (39)

61. Hjørring (27)

62. Struer (36)

63. Lyngby-Taarbæk (44)

64. Tønder (54)

65. Randers (59)

66. Ringsted (57)

67. Holbæk (81)

68. Rødovre (76)

69. Aarhus (77)

70. Rudersdal (83)

71. Vordingborg (86)

72. Odense (72)

73. Hvidovre (69)

74. Albertslund (78)

75. Kerteminde (66)

76. Faaborg-Midtfyn (62)

77. Hørsholm (61)

78. Svendborg (71)

79. Tårnby (89)

80. Slagelse (85)

81. Hillerød (73)

82. Fredensborg (75)

83. Roskilde (82)

84. Odsherred (91)

85. Helsingør (79)

86. Lejre (84)

87. Norddjurs (68)

88. Dragør (74)

89. København (90)

90. Faxe (63)

91. Gribskov (93)

92. Egedal (92)

93. Halsnæs (88)

De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Kilde: Dansk Industri

Kravler op ad listen

Thisted er for første gang i topti og har løbende forbedret sig, siden kommunen i 2015 blot lå nr. 92. Ifølge Dansk Industri har Thisted gjort en stor indsats for at forbedre vilkårene for erhvervslivet blandt andet ved at styrke dialogen med virksomhederne på fire årlige business breakfast-møder, opkvalificere ledige medarbejdere til virksomhederne og tiltrække borgere og virksomheder med effektiv markedsføring.

Silkeborg, Skive og Lemvig Kommuner er også nye i topti, og de har ligesom Thisted gjort en stor indsats for at styrke det lokale erhvervsklima. I Lemvig har kommunen arbejdet målrettet med kontakten til virksomhederne, og borgmesteren besøger en-to virksomheder hver måned. Virksomhederne har også fået en fast kontaktperson på f.eks. byggesager og på jobcentret. Desuden arbejdes på en mere serviceorienteret kultur på rådhuset.

I den anden ende af skalaen møder man især de store byer, og København vækker opsigt som nummer 89 på listen over de 93 kommuner, der medvirker i undersøgelsen. Både Aarhus og Aalborg er rykket flere pladser frem i år sammenlignet med sidste år og kommer nu ind som henholdsvis nummer 69 og 45. Danmarks tredjestørste by, Odense, holder fast i sin placering som nummer 72.

En anden observation er, at de sjællandske kommuner generelt ligger i den lidt tungere ende af ranglisten. Men når det drejer sig om det vigtigste tema for virksomheder, nemlig kategorien ”Infrastruktur og transport”, ligger vestegnskommunerne uden for København højt. Her er Høje-Taastrup vinderen efterfulgt af kommunerne Ishøj, Vallensbæk og Brøndby.

- Der er nok en god afstemning mellem, hvad virksomhederne forventer af kommunen, og det, vi leverer. Når de to ting går op i en højere enhed, så bliver der en tilfredshed, siger Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce