Annonce
Erhverv

Efter 10 års undersøgelser: Erhvervslivet er mere tilfreds med kommunerne

Antallet af virksomheder, der er utilfredse med servicen i deres kommune, er næsten halveret på 10 år. Midt- og vestjyske kommuner er de langt mest populære i erhvervslivet.

Erhvervsklima: Landets kommuner får mere ros end nogensinde af det erhvervsliv, der er afhængigt af et højt serviceniveau, hurtig sagsbehandling, gode veje og alt det andet, der gør det nemmere at drive virksomhed.

Det viser Dansk Industris nye undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne. Undersøgelsen foretages for tiende gang, og i de seneste 10 år er antallet af utilfredse eller meget utilfredse kommuner næsten halveret fra 20 pct. til under 12 pct.

I den samme periode er antallet af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder vokset fra 50 pct. til næsten 60 pct.

Hos Dansk Industri forstår den nytiltrådte topchef Lars Sandahl Sørensen udmærket, hvis kommunerne i højere grad gør sig umage med at pleje de lokale virksomheder.

- Jeg kan ikke lade være med at hæve mig op i helikopteren og se det i et større perspektiv. Hvis du ser det ud fra et globalt, geopolitisk perspektiv, så er Danmark et af de dyreste områder i verden at drive virksomhed i. Det skyldes vores samfundsmodel, hvor der er høje skatter, og det er dyrt at have medarbejdere. Det er et svært sted at drive virksomhed, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han peger på, at en af vores konkurrencefordele i Danmark skal være, at der er et samspil mellem regering, staten, kommuner og virksomheder. Hvis det lykkes, kan man rykke hurtigere end de lande, vi ellers konkurrerer med.

- Så kan vi kompensere for, at vi er et dyrt land, fordi vi skaber de rigtige platforme sammen, de rigtige innovative miljøer, de rigtige arbejdspladser, den rigtige infrastruktur. Så er det godt at drive og udvikle virksomhed, og så har vi en chance for at konkurrere i den meget brutale verden, der er lige uden for vores grænser, siger Lars Sandahl Sørensen.

Annonce

Lokalt Erhvervsklima 2019

  • DI's undersøgelse er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, DI laver undersøgelsen.
  • 7332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer to tredjedele af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Jylland-Fyn topper

For niende gang topper Ikast-Brande Kommune som den mest erhvervsvenlige kommune efterfulgt af de to nærliggende kommuner Herning og Ringkøbing-Skjern. Årets undersøgelse viser desuden, at alle kommuner på topti-listen er beliggende i Jylland og på Fyn. Ingen af landets største byer er på topti-listen.

- Kan vi få det til at fungere i Danmark på samme måde, som det gør i Ikast-Brande, giver det bare os meget international konkurrencekraft. Det giver velstand til samfundet, og det giver virksomhederne lyst og mulighed for at investere langsigtet og risikovilligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Hele det midt- og vestjyske område springer i øjnene med mange nabokommuner, der ligger helt i top på erhvervsvenlighed mange år i træk.

- Det er superimponerende, og man spørger sig selv, hvorfor de er så gode til det. Svaret er, at virksomhederne og kommunerne er enige om, at det er et område, der er vigtigt for dem, siger Lars Sandahl Sørensen.

Skal ikke være bøvlede

Topscoreren Ikast-Brande ligger i den øverste ende, uanset hvad man måler på, og kommunen er helt i front i kategorien ”Information og dialog” og på det overordnede erhvervsklima.

Borgmester Ib Lauritsen (V) fra Ikast-Brande Kommune understreger, at kommunen ikke bruger mange penge på at opnå ros fra erhvervslivet.

- Nej, det er et spørgsmål om tænkning. Vi bruger ikke en masse midler på det. Vi er løsningssøgende frem for at være passive. Vi behøver ikke at være bøvlede og give afslag, hvis vi kan søge en løsning. Hvis man render i noget, så er der ikke langt til mit telefonnummer, siger Ib Lauritsen.

Han kan ikke pege på særlige initiativer, der kan have bragt hans kommune helt i front. Han hæfter sig dog ved, at nabokommunerne også ligger højt på listen.

- Der er noget, der tyder på, at der er et midtjysk gen, der slår igennem. Samtidig tror jeg, at det har noget at gøre med virksomhederne. Der er nok en god afstemning mellem, hvad virksomhederne forventer af kommunen og det, at vi leverer. Når de to ting går op i en højere enhed, så bliver der en tilfredshed, siger Ib Lauritsen.

Top 93: Her er landets populære (og upopulære) erhvervskommuner

7332 virksomheder har besvaret en lang række spørgsmål om erhvervsklimaet i deres kommune. Det fører til denne rangliste over landets kommuner.

Tallet i parentes angiver sidste års placering.

1. Ikast-Brande (1)

2. Herning (2)

3. Ringkøbing-Skjern (5)

4. Middelfart (6)

5. Hedensted (3)

6. Thisted (50)

7. Skive (19)

8. Silkeborg (34)

9. Lemvig (13)

10. Nyborg (7)

11. Skanderborg (9)

12. Nordfyn (4)

13. Vejen (14)

14. Fredericia (17)

15. Vallensbæk (26)

16. Vejle (35)

17. Favrskov (10)

18. Odder (16)

19. Høje-Taastrup (11)

20. Esbjerg (25)

21. Sorø (20)

22. Holstebro (12)

23. Assens (15)

24. Ballerup (43)

25. Horsens (47)

26. Billund (8)

27. Brønderslev (45)

28. Sønderborg (42)

29. Vesthimmerland (46)

30. Morsø (24)

31. Viborg (28)

32. Rebild (32)

33. Køge (33)

34. Haderslev (53)

35. Solrød (41)

36. Ishøj (40)

37. Jammerbugt (23)

38. Furesø (22)

39. Kolding (29)

40. Frederikshavn (30)

41. Næstved (80)

42. Syddjurs (87)

43. Allerød (65)

44. Guldborgsund (31)

45. Aalborg (51)

46. Varde (21)

47. Kalundborg (60)

48. Aabenraa (18)

49. Frederiksberg (48)

50. Herlev (37)

51. Greve (38)

52. Brøndby (58)

53. Glostrup (56)

54. Gentofte (49)

55. Bornholm (64)

56. Gladsaxe (67)

57. Lolland (52)

58. Mariagerfjord (55)

59. Stevns (70)

60. Frederikssund (39)

61. Hjørring (27)

62. Struer (36)

63. Lyngby-Taarbæk (44)

64. Tønder (54)

65. Randers (59)

66. Ringsted (57)

67. Holbæk (81)

68. Rødovre (76)

69. Aarhus (77)

70. Rudersdal (83)

71. Vordingborg (86)

72. Odense (72)

73. Hvidovre (69)

74. Albertslund (78)

75. Kerteminde (66)

76. Faaborg-Midtfyn (62)

77. Hørsholm (61)

78. Svendborg (71)

79. Tårnby (89)

80. Slagelse (85)

81. Hillerød (73)

82. Fredensborg (75)

83. Roskilde (82)

84. Odsherred (91)

85. Helsingør (79)

86. Lejre (84)

87. Norddjurs (68)

88. Dragør (74)

89. København (90)

90. Faxe (63)

91. Gribskov (93)

92. Egedal (92)

93. Halsnæs (88)

De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Kilde: Dansk Industri

Kravler op ad listen

Thisted er for første gang i topti og har løbende forbedret sig, siden kommunen i 2015 blot lå nr. 92. Ifølge Dansk Industri har Thisted gjort en stor indsats for at forbedre vilkårene for erhvervslivet blandt andet ved at styrke dialogen med virksomhederne på fire årlige business breakfast-møder, opkvalificere ledige medarbejdere til virksomhederne og tiltrække borgere og virksomheder med effektiv markedsføring.

Silkeborg, Skive og Lemvig Kommuner er også nye i topti, og de har ligesom Thisted gjort en stor indsats for at styrke det lokale erhvervsklima. I Lemvig har kommunen arbejdet målrettet med kontakten til virksomhederne, og borgmesteren besøger en-to virksomheder hver måned. Virksomhederne har også fået en fast kontaktperson på f.eks. byggesager og på jobcentret. Desuden arbejdes på en mere serviceorienteret kultur på rådhuset.

I den anden ende af skalaen møder man især de store byer, og København vækker opsigt som nummer 89 på listen over de 93 kommuner, der medvirker i undersøgelsen. Både Aarhus og Aalborg er rykket flere pladser frem i år sammenlignet med sidste år og kommer nu ind som henholdsvis nummer 69 og 45. Danmarks tredjestørste by, Odense, holder fast i sin placering som nummer 72.

En anden observation er, at de sjællandske kommuner generelt ligger i den lidt tungere ende af ranglisten. Men når det drejer sig om det vigtigste tema for virksomheder, nemlig kategorien ”Infrastruktur og transport”, ligger vestegnskommunerne uden for København højt. Her er Høje-Taastrup vinderen efterfulgt af kommunerne Ishøj, Vallensbæk og Brøndby.

- Der er nok en god afstemning mellem, hvad virksomhederne forventer af kommunen, og det, vi leverer. Når de to ting går op i en højere enhed, så bliver der en tilfredshed, siger Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce