Annonce
Ringkøbing-Skjern

Efterårs-syndflod rammer landbruget: Afgrøder drukner og næringsstoffer skylles væk

Oversvømmede marker over alt! Rekordstore regnmænder rammer vestjysk landbrug hårdt. Arkivfoto Tommy Kofoed.
Nogle steder er der faldet tæt på 500 millimeter regn hen over efteråret i Ringkøbing-Skjern; konsekvenserne for landmændene er alvorlige, idet vinterafgrøderne drukner, og gødning bliver udvasket.

RINGKØBING-SKJERN: Pjaskvåde marker, oversvømmede grøfter, forpjuskede vinterafgrøder, smat, mudder og sjap. Det regnvåde efterår har sat sit præg på det vestjyske landbrugslandskab.

Det er der en god grund til. Plantekonsulenterne hos Vestjysk har aldrig oplevet noget lignende som de regnmængder, der næsten uden ophold er strømmet ned over landsdelen i månedsvis.

- Når måneden er omme, nærmer vi os nok 340 millimeter nedbør for de tre efterårsmåneder på landsplan. Men vi har områder her i Vestjylland, hvor vi nærmer os de 500 millimeter; det har vi aldrig set før, siger plantekonsulent Karsten Jensen.

Den voldsomme nedbør har allerede fået konsekvenser for de vestjyske landmænd, siger hans kollega, plantekonsulent Karsten Simonsen, Vestjysk.

- Mange landmænd nåede ikke at få sået så store arealer med vinterafgrøder i september, som de havde håbet på. Og hvad angår de afgrøder, de nåede at få sået, har mange fået så store skader, at de skal sås om til foråret. Ud over de ekstra omkostninger, det medfører, må landmændene også regne med lavere udbytte, siger han.

Annonce

Udvaskede næringsstoffer

Kvægfolket har også mærket til de syndflodsagtige nedbørsmængder. Flere nåede ikke at få bjærget græsafgrøderne i efteråret, så ud over, at de mangler foderet, står græsset stadig tilbage på marker med den risiko, det giver for, at markerne skades.

- Det er ikke sikkert, der sker alvorlige skader, men det er ikke godt, at græsset stadig står der, siger Karsten Simonsen.

Majshøsten var mildest talt også udfordret af det våde efterår.

- Udbyttet var egentlig godt nok, men det var svært at få bjærget høsten, og nogle steder er der kommet kørespor i markerne, der skal rettes op på til foråret, siger Karsten Simonsen.

Oven i de direkte skader på afgrøderne, betyder de enorme regnmængder også, at næringsstofferne i landbrugsjorden udvaskes i ekstraordinært omfang. Det er skidt af to grunde, fastslår plantekonsulenten:

- Det påfører landmændene ekstra omkostninger, fordi der skal tilføres ny gødning. Det belaster også vandmiljøet; ganske vist betyder de store regnmængder, at næringsstofferne bliver meget fortyndet, men det er stadig ikke godt, siger Karsten Simonsen.

Han forudser, at den rekordstore nedbør nu får landmændene til at kigge drænene i marken grundigt efter.

- Mange overvejer nok også, om de skal lave ekstra drænforanstaltninger til næste år, siger han.

Årsrekord på vej?

Mens den hidtidige nedbørsrekord for efterårsmånederne er slået godt og grundigt, tør Karsten Jensen ikke spå om, hvorvidt årsrekorden også bliver det.

- Man skal lige tænke på, at vi faktisk havde et forholdsvist tørt forår; det var egentlig først hen i juli, det for alvor begyndte at regne, siger han.

Men siden er det jo så nærmest ikke ophørt med at det!

- Det har nærmest regnet uafbrudt, kun afbrudt af nogle tørvejrs-"vinduer", hvor landmændene kunne komme i marken og få høstet, siger han.

Karsten Jensen håber selvfølgelig på, at det nu bliver tørvejr.

- Det ville også være fint, hvis vi fik en periode med let frost, men vi skal helst undgå hårdt vintervejr; det ville skade afgrøderne yderligere siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce