x
Annonce
Læserbrev

Jannis hund blev syg, og det blev dyrt: - Hvem holder øje med dyrlægen?

Læserbrev: Jeg har en historie, som jeg gerne vil dele med andre hunde-ejere og i særlig grad med dyrlæger.

Kort fortalt blev min dejlige hund for nylig syg af noget, der lignede forstoppelse. Og så går man jo til dyrlæge. Han tog en plastikhandske på højre hånd – mærkede efter i endepartiet og konstaterede – betændte analkirtler. Vi fik 20 penicillin-piller med hjem og 10 smertestillende. Vi var der ikke over 10 minutter – pris: 933 kroner. Tre dage efter kom vi igen - hundens tilstand var ikke i nærheden af at være bedre. En hånd omkring bugen – tja – kræft måske? Svært at sige. Men tag til Varde Dyrehospital – de kan noget. Prisen er sådan cirka 60.000 med operation og kemokur, sagde manden. Pris for otte minutter uden handske – små 600 kroner. Fejldiagnosticering kom slet ikke på tale.

Men står fuldkommen paf og tager hjem og håber det bedste. Men det skete ikke. Smerterne blev værre og om aftenen den 14. januar ringede jeg til vagthavende på klinikken, som desværre viste sig at være vores ”ven”. Der var ikke tale om at tilbyde at komme for at lindre hunden med en sprøjte. Han ville gerne åbne klinikken for os til den tredobbelte pris. Men, sagde jeg, jeg kan ikke få hunden ud i bilen. – Tjae – så har du et problem, lød svaret. Og sekunder senere: Hvad ringer du i grunden for?

Min hund døde næste formiddag, efter at søde mennesker på vejen og deres dyrlæge havde forsøgt at lindre smerterne.

Jeg har selvfølgelig talt med Den danske Dyrlægeforening, fordi jeg vil høre, om der ikke er faste takster for fagfolk, der kalder sig dyrlæger. En beskæmmet dame svarede: Det er der ikke.

I dag hvor der svindles med alt, bare det går lige ind på kontoen – må man spørge: Hvem holder øje med dyrlægerne? De tager nogle priser, så man tager sig til hovedet – og deres faglige organisation snorker tilsyneladende himmelhøjt. Da jeg dagen efter skulle til tandlæge, fortalte jeg min historie, og så kom det tankevækkende svar: Før hen var det os, der blev skældt ud for tårnhøje priser – men i dag er det dyrlægerne – og med rette.

Så husk hundeejere – spørg hvad det koster – og koster det kassen – så skift dyrlægen ud eller klag til ministeren. Det er på høje tid, vi får fat i nakkeskindet.

Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce