Annonce
Debat

Dyrevelfærd ligger os alle på sinde

Dyr: Regeringen har fremsat et forslag til Danmarks første dyrevelfærdslov. Vi i Danske Svineproducenter synes, det er visionært og progressivt tænkt af regeringen, og det er et forslag, vi bakker op om.

Som et af de lande i verden, der allerede scorer rigtigt højt på dyrevelfærd, er dyrevelfærd er noget, der ligger mange danskere på sinde, og ikke mindst os landmænd, som har dyr i vores varetægt. Derfor er det godt set at skrotte den gamle dyrebeskyttelseslov til fordel for en mere tidssvarende dyreværnslov.

Vi er dog kede af, at man i Dyrenes Beskyttelse (DB), har givet udtryk for en utilfredshed med, at den nye lov lægger op til en høring af landbrugets organisationer forud for eventuelle nye krav. Jeg tror, direktøren fuldstændig overser, at hun og jeg i mange tilfælde har en fælles sag at kæmpe - dog naturligvis forudsat, at direktørens agenda er dyrevelfærd og ikke fundraising. Vi håber, at vi har den holdning til fælles med DB, at de dyr, vi producerer i Danmark, er produceret under forhold, hvor vi med god samvittighed kan se hinanden og vores dyr i øjnene.

Jeg ser mine dyr i øjnene hver dag, og det ville jeg ikke kunne gøre, hvis jeg ikke mente, at jeg tilbød dem et anstændigt liv.

Jeg ved godt, at DB’s direktør Britta Riis også skal kunne se foreningens donatorer i øjnene, og det kan hun ikke uden at holde liv i en konflikt i forhold til ”den store stygge ulv”, som foreningen belejligt – og klogt set fra den stol – har udnævnt dansk landbrug og især dansk svineproduktion til.

Ved at spørge landbruget forud for indførsel af nye krav, sikrer politikerne sig, at de får løsninger, som også fungerer i praksis, og så det kommer til at medføre den positive forandring for dyrene, som politikerne af et godt hjerte ønsker, men måske har begrænset viden omkring.

Det er formentlig de færreste danskere, der ved, hvilken pengemaskine, Dyrenes Beskyttelse er, men tallene taler for sig selv:

Ifølge foreningens årsrapport var der i 2017 indtægter for 107,3 mio., hvoraf hovedparten var arv, kontingenter og bidrag, og Dyrenes Beskyttelse kom ud med et overskud på ikke mindre end 13 mio. kroner.

Af årsrapporten fremgår det desuden, at for hver krone hr. og fru Danmark indbetaler til foreningen, går mere end 20 øre til aktiviteter, som ikke direkte kommer dyrene til gavn - primært administration og såkaldte indkomstskabende aktiviteter. Ikke mindre end 50 medarbejdere lønnes af Dyrenes Beskyttelses pengemaskine. Og det giver sig selv, at næsten halvdelen af foreningens medarbejdere er beskæftiget inden for et område, der holder pengemaskinen i gang, nemlig kommunikation, fundraising, telemarketing, fonde og fødevareområdet - som foreningen har reduceret omtalen af vores landbrugsdyr til. I kontrast hertil er der kun én person – jeg gentager - én person – der varetager kæledyrsområdet.

Jeg håber at Britta Riis med lige så god samvittighed kan se de danske kæledyr i øjnene, som jeg kan se mine grise i øjnene.

På det grundlag kunne jeg tænke mig at opfordre DB til i højere grad at arbejde for krav om et lige så højt uddannelsesniveau for ejere af kæledyr, som ejere af produktionsdyr har i ernæring, pasning og dyrenes adfærd og velfærd. Mange kæledyr er i dag fejlernærede – fede som følge af ejernes misforståede kærlighed – og mange kæledyrsejere er ofte uvidende om det dyr, de har taget i deres varetægt.

Ydermere lever mange kæledyr i dag en ensom tilværelse, mens deres ejere er på arbejde, uden mulighed for at udfolde deres naturlige sociale adfærd i kontakt med artsfæller. Det er et område, hvor landbrugsdyr generelt er noget mere heldigt stillede.

Annonce
Kim Heiselberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve havde både held og uheld

Læserbrev

Skoleledere om folketingspolitikere: Et klart løftebrud!

Læserbrev: Regeringen går mod egne løfter, når den vil spare på erhvervsskoler og gymnasier. 28,9 mio. på erhvervsskolerne og 18 mio. på gymnasier: så meget vil Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance spare om året fra 2021-2023. Dét vil ramme skolerne hårdt. Allerede nu er både erhvervsskoler og gymnasier hårdt ramt af det berygtede 2% omprioriteringsbidrag – en pæn indpakning af en årlig besparelse, der ikke kan undgås at tage en bid af kvaliteten af uddannelserne. Så glæden var stor, da vi kunne se, at denne besparelse var fjernet med finanslovsforslaget for 2020. Nuvel, selv den største optimist forventede nok ikke, at vi fik de penge tilbage, som allerede var forsvundet (og netop allerede taget direkte fra vores unge menneskers uddannelser), men vi var alligevel lettede over at besparelserne nu var fortid! Sådan gik det ikke. Besparelserne er en direkte konsekvens af en underfinansiering af den nye uddannelse: Forberedende Grunduddannelse (FGU). Et manglende budget på intet mindre end 60 millioner! Lad os, før alt andet, slå fast: vi bakker op om den nye FGU. Men vi er uforstående over for, at man ikke har fundet ”nye” penge til dette formål. Det er en svinestreg, intet mindre – at ungdomsuddannelserne igen skal ”bøde” med besparelser for at finansiere nye tiltag. I de kommende 10 år vil vi lokalt i Ringkøbing Skjern se et drastisk fald i størrelsen af ungdomsårgange. Det presser vores ungdomsuddannelser til max. Sammenholdes denne udvikling med de mange besparelser, kan dét at bevare et attraktivt uddannelsestilbud til de unge blive svært udfordret – hvilket vil gå ud over bosætningen. Det vil være en katastrofe for en kommune, der i forvejen har svært ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft.

Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce