Debat

Dyrevelfærd ligger os alle på sinde

Dyr: Regeringen har fremsat et forslag til Danmarks første dyrevelfærdslov. Vi i Danske Svineproducenter synes, det er visionært og progressivt tænkt af regeringen, og det er et forslag, vi bakker op om.

Som et af de lande i verden, der allerede scorer rigtigt højt på dyrevelfærd, er dyrevelfærd er noget, der ligger mange danskere på sinde, og ikke mindst os landmænd, som har dyr i vores varetægt. Derfor er det godt set at skrotte den gamle dyrebeskyttelseslov til fordel for en mere tidssvarende dyreværnslov.

Vi er dog kede af, at man i Dyrenes Beskyttelse (DB), har givet udtryk for en utilfredshed med, at den nye lov lægger op til en høring af landbrugets organisationer forud for eventuelle nye krav. Jeg tror, direktøren fuldstændig overser, at hun og jeg i mange tilfælde har en fælles sag at kæmpe - dog naturligvis forudsat, at direktørens agenda er dyrevelfærd og ikke fundraising. Vi håber, at vi har den holdning til fælles med DB, at de dyr, vi producerer i Danmark, er produceret under forhold, hvor vi med god samvittighed kan se hinanden og vores dyr i øjnene.

Jeg ser mine dyr i øjnene hver dag, og det ville jeg ikke kunne gøre, hvis jeg ikke mente, at jeg tilbød dem et anstændigt liv.

Jeg ved godt, at DB’s direktør Britta Riis også skal kunne se foreningens donatorer i øjnene, og det kan hun ikke uden at holde liv i en konflikt i forhold til ”den store stygge ulv”, som foreningen belejligt – og klogt set fra den stol – har udnævnt dansk landbrug og især dansk svineproduktion til.

Ved at spørge landbruget forud for indførsel af nye krav, sikrer politikerne sig, at de får løsninger, som også fungerer i praksis, og så det kommer til at medføre den positive forandring for dyrene, som politikerne af et godt hjerte ønsker, men måske har begrænset viden omkring.

Det er formentlig de færreste danskere, der ved, hvilken pengemaskine, Dyrenes Beskyttelse er, men tallene taler for sig selv:

Ifølge foreningens årsrapport var der i 2017 indtægter for 107,3 mio., hvoraf hovedparten var arv, kontingenter og bidrag, og Dyrenes Beskyttelse kom ud med et overskud på ikke mindre end 13 mio. kroner.

Af årsrapporten fremgår det desuden, at for hver krone hr. og fru Danmark indbetaler til foreningen, går mere end 20 øre til aktiviteter, som ikke direkte kommer dyrene til gavn - primært administration og såkaldte indkomstskabende aktiviteter. Ikke mindre end 50 medarbejdere lønnes af Dyrenes Beskyttelses pengemaskine. Og det giver sig selv, at næsten halvdelen af foreningens medarbejdere er beskæftiget inden for et område, der holder pengemaskinen i gang, nemlig kommunikation, fundraising, telemarketing, fonde og fødevareområdet - som foreningen har reduceret omtalen af vores landbrugsdyr til. I kontrast hertil er der kun én person – jeg gentager - én person – der varetager kæledyrsområdet.

Jeg håber at Britta Riis med lige så god samvittighed kan se de danske kæledyr i øjnene, som jeg kan se mine grise i øjnene.

På det grundlag kunne jeg tænke mig at opfordre DB til i højere grad at arbejde for krav om et lige så højt uddannelsesniveau for ejere af kæledyr, som ejere af produktionsdyr har i ernæring, pasning og dyrenes adfærd og velfærd. Mange kæledyr er i dag fejlernærede – fede som følge af ejernes misforståede kærlighed – og mange kæledyrsejere er ofte uvidende om det dyr, de har taget i deres varetægt.

Ydermere lever mange kæledyr i dag en ensom tilværelse, mens deres ejere er på arbejde, uden mulighed for at udfolde deres naturlige sociale adfærd i kontakt med artsfæller. Det er et område, hvor landbrugsdyr generelt er noget mere heldigt stillede.

Kim Heiselberg
0/0
Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Der skal fuldt blus på nyt mekka for de unge

Hvis man skulle lave en top 10-liste over faste samtaleemner blandt områdets unge, er der ingen tvivl om, at et af emnerne ville være, at der er alt for langt mellem steder, hvor unge kan mødes, hygge sig, lytte til musik, gå i byen og så videre. I flere år har det været et omkvæd, at: "Vi har kun McDonalds at hænge ud på" og "Der sker ikke en skid her i området". Måske ikke helt i takt med sandheden, men de unge har måske alligevel noget at have snakken i. Derfor er det også en god og spændende idé, som folkene bag Ringkøbing Invest - Boy Boysen, Jan Jessen og Bjarke Hansen - har sendt i luften her i påskeferien. De tre herrer har købt Ringkøbings gamle posthus, og deres ultimative drøm er at finde nogen, der har mod på og lyst til at drive et diskotek i den historiske bygning. "Det, synes vi, at Ringkøbing mangler" lyder meldingen, og de har fuldstændig ret. Om det så bliver døbt Diskotek Posthuset, må tiden vise, men det er på alle måder vigtigere end navnet, at tanken om et diskotek i Ringkøbing ikke kommer til at samle støv i en eller anden skrivebordsskuffe. Samtidig er det vigtigt, at ideen ikke bliver skudt i sænk med påstande om, at et diskotek da ikke kan løbe rundt i Ringkøbing. Det kan godt være, at der gennem årene er lukket forskellige diskoteker og andre steder af samme type i byen, men lige nøjagtig når det gælder det gamle posthus er der god grund til at tænke større. Hvorfor er der så det? Jo, det handler om bygningens placering. For det første ligger den tæt på både rutebilstation og banegård, og det vil gøre det forholdsvis nemt for gæsterne at nå både frem og hjem. For det andet ligger et af kommunens spillesteder, Generator, rundt regnet 10-11 spytklatter fra posthuset. Og for det tredje bliver der med Ringkøbing Udviklingsforum i spidsen arbejdet på højtryk for at gøre DSB's gamle stationsbygning til et hus for - ja, netop for de unge. Med tre så tætliggende steder, der på hver sin måde appellerer til de unge, er det lige før, det er i orden at sige, at 1+1+1 bliver til 4. Hvis - eller rettere sagt: Når der kommer mere konkrete planer for både et diskotek og et ungdomshus omkring Nørredige i Ringkøbing, vil de forskellige aktører forhåbentlig sætte sig sammen og udarbejde en fælles plan for et tæt samarbejde på tværs. På den måde kan et fælles fodslag være med til at sparke gang i noget, som mange ikke en gang har forestillet sig kunne blive virkelighed. Det kan godt være, det lyder lidt overdrevet, men en gang imellem skal man også turde lyde lidt overdrevet. Her fra skal overdrevet lyde sådan har: Der skal fuldt blus på et nyt mekka for de unge.

Klumme

Svar på de helt store spørgsmål