Debat

Dyrevelfærd ligger os alle på sinde

Dyr: Regeringen har fremsat et forslag til Danmarks første dyrevelfærdslov. Vi i Danske Svineproducenter synes, det er visionært og progressivt tænkt af regeringen, og det er et forslag, vi bakker op om.

Som et af de lande i verden, der allerede scorer rigtigt højt på dyrevelfærd, er dyrevelfærd er noget, der ligger mange danskere på sinde, og ikke mindst os landmænd, som har dyr i vores varetægt. Derfor er det godt set at skrotte den gamle dyrebeskyttelseslov til fordel for en mere tidssvarende dyreværnslov.

Vi er dog kede af, at man i Dyrenes Beskyttelse (DB), har givet udtryk for en utilfredshed med, at den nye lov lægger op til en høring af landbrugets organisationer forud for eventuelle nye krav. Jeg tror, direktøren fuldstændig overser, at hun og jeg i mange tilfælde har en fælles sag at kæmpe - dog naturligvis forudsat, at direktørens agenda er dyrevelfærd og ikke fundraising. Vi håber, at vi har den holdning til fælles med DB, at de dyr, vi producerer i Danmark, er produceret under forhold, hvor vi med god samvittighed kan se hinanden og vores dyr i øjnene.

Jeg ser mine dyr i øjnene hver dag, og det ville jeg ikke kunne gøre, hvis jeg ikke mente, at jeg tilbød dem et anstændigt liv.

Jeg ved godt, at DB’s direktør Britta Riis også skal kunne se foreningens donatorer i øjnene, og det kan hun ikke uden at holde liv i en konflikt i forhold til ”den store stygge ulv”, som foreningen belejligt – og klogt set fra den stol – har udnævnt dansk landbrug og især dansk svineproduktion til.

Ved at spørge landbruget forud for indførsel af nye krav, sikrer politikerne sig, at de får løsninger, som også fungerer i praksis, og så det kommer til at medføre den positive forandring for dyrene, som politikerne af et godt hjerte ønsker, men måske har begrænset viden omkring.

Det er formentlig de færreste danskere, der ved, hvilken pengemaskine, Dyrenes Beskyttelse er, men tallene taler for sig selv:

Ifølge foreningens årsrapport var der i 2017 indtægter for 107,3 mio., hvoraf hovedparten var arv, kontingenter og bidrag, og Dyrenes Beskyttelse kom ud med et overskud på ikke mindre end 13 mio. kroner.

Af årsrapporten fremgår det desuden, at for hver krone hr. og fru Danmark indbetaler til foreningen, går mere end 20 øre til aktiviteter, som ikke direkte kommer dyrene til gavn - primært administration og såkaldte indkomstskabende aktiviteter. Ikke mindre end 50 medarbejdere lønnes af Dyrenes Beskyttelses pengemaskine. Og det giver sig selv, at næsten halvdelen af foreningens medarbejdere er beskæftiget inden for et område, der holder pengemaskinen i gang, nemlig kommunikation, fundraising, telemarketing, fonde og fødevareområdet - som foreningen har reduceret omtalen af vores landbrugsdyr til. I kontrast hertil er der kun én person – jeg gentager - én person – der varetager kæledyrsområdet.

Jeg håber at Britta Riis med lige så god samvittighed kan se de danske kæledyr i øjnene, som jeg kan se mine grise i øjnene.

På det grundlag kunne jeg tænke mig at opfordre DB til i højere grad at arbejde for krav om et lige så højt uddannelsesniveau for ejere af kæledyr, som ejere af produktionsdyr har i ernæring, pasning og dyrenes adfærd og velfærd. Mange kæledyr er i dag fejlernærede – fede som følge af ejernes misforståede kærlighed – og mange kæledyrsejere er ofte uvidende om det dyr, de har taget i deres varetægt.

Ydermere lever mange kæledyr i dag en ensom tilværelse, mens deres ejere er på arbejde, uden mulighed for at udfolde deres naturlige sociale adfærd i kontakt med artsfæller. Det er et område, hvor landbrugsdyr generelt er noget mere heldigt stillede.

Kim Heiselberg
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce