Skjern

Dyre fisk forsvundet fra privat dam

- Det kan da ikke være rigtigt. De må da være her, tænkte Wivi Enoch, da hun spejdede efter de forsvundne karper i dammens mørke vand. Foto: Jørgen Kirk

67-årige Wivi Enoch og 70-årige Hans Jerne fra Stauning kunne onsdag formiddag konstatere, at deres private dam var blevet omkring 30 japanske koi-karper færre.

Stauning: Det var en larmende stilhed, der mødte 67-årige Wivi Enoch fra Stauning, da hun en formiddag i den forgangne uge ville fodre sine og ægtefællen Hans Jernes japanske koi-karper i deres dam.

De farvemættede koi-karper plejer nemlig at præsentere sig i det mørke vand, når fiskefoderet bryder vandoverfladen. Men dammen forblev mørk onsdag formiddag.

- Jeg tænkte, at det kan da ikke være rigtigt. De må da være her, siger Wivi Enoch.

Anderledes rolig var tilgangen fra ægtemanden.

- De skal nok komme op. Det er, fordi det er så varmt. De er nede på bunden, lød meldingen til Wivi Enoch.

Efter at have rodet rundt i dammens bund måtte parret ærgerligt konstatere, at de store koi-karper var forsvundet.

Egentlig havde Wivi Enoch lagt mærke til, at parrets store koi-karper ikke havde gjort sin entre ved spisetid de sidste par dage, men fiskene kunne da ikke være væk, tænkte hun.

- Det kan da ikke lade sig gøre, at folk stjæler fisk. Det troede jeg simpelthen ikke, men det kunne det, for de bliver jo ikke væk af sig selv, siger Wivi Enoch.

Desværre blev mistanken til virkelighed. Væk var omkring 30 karper, heriblandt to 35 centimeter store, beige-sorte koi-karper. Som nævnt er koi-karper normalt hvide og orange, men i parrets dam boede der altså to sjældne beige-sorte karper.

Hans Jerne vurderer, at de to sjældne varianter alene beløber sig i til en samlet værdi af 10-12.000 kroner, hvilket er lige under halvdelen af det samlede beløb på 25.000 kroner, tyvene menes at have stjålet fisk for.

- Jeg blev fandenme gal. Alle de timer, min kone og jeg har brugt på det her og den nydelse, vi nu må undvære; vi nyder dem jo hver dag. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan have vores fisk i fred, siger han.

Tilbage i dammen i Stauning er kun de 10 centimeter lange koi-karper, Wivi Enoch og Hans Jernes karper selv har fremavlet. Foto: Jørgen Kirk

Mistænker særligt udstyr

Det er en ting at miste fisk for 25.000 kroner. Noget andet er, at kriminelle typer har lusket rundt i haven, men noget tredje er, at det hele formentlig er foregået, mens ægteparret har opholdt sig på adressen.

Parret har nemlig - ifølge Hans Jerne - været hjemme hele sommeren. Tankerne har kørt i hovedet hos Hans Jernes, som har haft sine spekulationer over, hvordan tyveriet har udspillet sig.

Selv har han ikke meget fidus til teorier om sultne fiskehejrer, eller at fiskene er fanget med en net eller ruse. Sammen med sin kone og datter skulle han på et tidspunkt selv fange nogle af karperne, men karperne smuttede fra dem, så de drænede søen for halvdelen vandet for at holde styr på koi-karperne.

Det kan ikke være nogle af de måder, fiskene har forladt dammen på, skønner han.

- For mig er der kun en måde, det her kan gøres på. Det er nøjagtig det samme, som når de fanger laks nede ved Skjern Å. Det må være sådan, man har gjort her. De må være elektrofisket, for så hurtigt kan man sgu ikke fjerne dem, for vi er næsten altid hjemme, siger han.

Dammen i Stauning er dog ikke tømt helt. Tilbage svømmer den yngel, parret har fremavlet, men med koi-karper på blot 10 centimeter er det ikke længere en glæde at spejde ud i dammen efter de farvestrålende fisk. - Jeg har stadig koi-karper gående ude i søen, men jeg kigger mindst muligt på dem, for hver gang jeg kigger derud, bliver jeg gal i hovedet, siger Hans Jerne.

Ægteparret kommer ikke til at få en økonomisk godtgørelse for deres forsvundne fiskebestand. Det var nemlig ikke muligt at tegne en forsikring på koi-karper, forklarer Hans Jerne.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce