Erhverv

Dynamisk duo vil udvikle "Vores Ikast"

Ikasts svar på "Par nummer 7" - chef for Vores Ikast Jan Briks Knudsen og den nyansatte udviklingschef Julia Thaarup Johansen - har lagt sig i selen for at puste nyt liv i byen. Foto: Thomas Maxe
Handelsstand, cityforening, erhvervsliv og foreninger under én paraply vil arbejde sammen om ikke kun at bevare, men også udvikle Ikast by.

IKAST: Det er svært at være uenig i, at man når længst ved at stå sammen i en by. Men hvordan får man lige foreningsliv, handelsliv, erhverv og kommune til at arbejde sammen i praksis?

Det er ikke altid så enkelt, som det lyder. Men Ikast har gjort det så fint, at den har lagt navn til "Ikast-modellen", som er blevet præsenteret i en række andre byer i Danmark.

- Handelsstandsforeningen var tæt på at nedlægge sig selv, fordi man var træt af det hele. Men så gik vi til borgmesteren og i samarbejde med COWI fik vi gennemført en brainstorm, der blev til ti konkrete ideer til udvikling af byen. Det blev starten på Ikast-modellen, fortæller Jan Birk Knudsen, chef for paraplyorganisationen Vores Ikast.

I dag arbejder byen sammen om at udvikle sig inden for tre hovedområder: At skabe grundlag for bosætning, at skabe flere arbejdspladser og at puste mere liv i handelslivet og de lokale foreninger.

- Foreningslivet hjælper til og er med, når vi for eksempel afvikler Open by night. Og vi har fået udarbejdet en fælles kalender, så folk kan se, hvad der sker i Ikast, siger Jan Birk Knudsen.

Bred opbakning

Han har selv en baggrund i den lokale detailhandel, og traditionelt kunne han måske have været formand for handelsstandsforeningen eller "bychef" på deltid, men en vigtig del af Ikast-modellen er, at man tager samarbejdet og netværket alvorligt.

- Et af kravene var, at der blev mulighed for at ansætte en person på fuld tid, for ellers får det ikke fuld opmærksomhed. Kommunen gav et tilskud på 150.000 kroner det første år, og nu får vi et driftstilskud på 300.000 kroner om året, mens resten af indtægterne kommer fra kontingentbetaling, forklarer Jan Birk Knudsen.

Det skarpe fokus har sikret en bred opbakning sådan, at Vores Ikast på få år er vokset fra 73 til 250 medlemmer.

Mere lys i vinduerne

Desværre er træerne ikke vokset ind i himmelen, for en række uheldige omstændigheder uden sammenhæng har betydet, at der i den senere tid er blevet lukket flere butikker i byen. Det kunne måske tage modet fra nogle, men i Ikast har man i stedet skruet op for indsatsen.

De 39 forskellige ejere af midtbyens 49 ejendomme er gået sammen om at stifte et nyt byudviklingsselskab, Ikast Bymidte ApS, hvor Julia Thaarup Johansen, er blevet ansat som udviklingschef.

- Målet er at få mere lys i vinduerne og skabe byliv med masser af aktiviteter. Det går faktisk godt i Ikast, selv om der er meget fokus på detailhandelen. Men der sker mere end det, man ser i midtbyen. Her bygges meget, og der kommer løbende nye borgere til. Vi skal bare blive bedre til at handle egen by - eller i hvert fald prøve her først, inden vi kører til en anden by, lyder det fra Julia Thaarup Johansen.

Hendes nye job er en direkte følge af visionplanen for "Ikast C", som blev udarbejdet i efteråret 2017. Der er blevet arbejdet videre med planen i form af en række workshops, hvor også byrådet har deltaget.

Ikast-Brande Kommune har støttet processen, men på den lange bane skal de private aktører på banen for at udvikle byen.

Følg arbejdet og se aktiviteterne i byen på www.voresikast.dk.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce