Annonce
Mad og drikke

Dufter dejligt: En fortsat jagt på gudemåltidet

Dagens bud på en færdigret leveres af Løgismose, som også står bag vinen. Begge sælges i Netto og koster samlet 95 kroner.
Lasagne fås i et utal af variationer, og det kræver gode råvarer at ramme smagen i den klassiske udgave. Dagens bud på en færdigret er hentet i Nettos køledisk, og den gør det godt til en lav pris. Men den er stadig langt fra den bedste lasagne.

Lasagne er en populær dansk ret, især blandt unge og i børnefamilier.

Øh, dansk ret? Lasagne har da sin oprindelse syd for Alperne, men den er blevet en så integreret del af mange danskernes idékatalog, når der skal købes ind til aftensmad, at retten af en del opfattes som dansk mad. Det afslørede de svar, som et udvalg af danskere gav, da Madkulturen i 2015 bad dem om at fortælle, hvad de spiste til aftensmad.

63 procent betegnede lasagne som en italiensk ret - resten betragtede aftenens ret af bagte pastaplader med kødsovs, bechamel og smeltet ost som dansk mad.

Uanset hvordan danskerne opfatter retten, er de fleste glade for den. På en almindelig dag spiser knap tre procent af os lasagne til aftensmad, og hvis du bor på Fyn og i Jylland, er tallet højere. Ifølge Coop Analyse er nordjyderne dem, der oftest sætter en lasagne i ovnen.

Men selvom en pæn del af danskerne opfatter lasagne som en dansk ret, er der en tydelig forskel i, hvilke dele af befolkningen der spiser lasagne. De 18-34-årige er storforbrugere af lasagne, mens de, der har rundet 35 år, muligvis har fået nok af retten. Med mindre der er børn i husstanden, for så er lasagne stadig en forholdsvis jævnlig gæst på middagsbordet, viser tallene fra Coops Mad-O-Meter.

Annonce
Pastaen er mør efter 35 minutter i ovnen, og bolognese-sovsen er rigelig.

Så mange udgaver af samme ret

Ligesom frikadeller kommer i alle afskygninger fra de tarveligste, industrielt fremstillede kødklumper i frostpose til bedstemors gyldent skinnende stykker af gastronomisk lykkefølelse, har lasagne en vid spændvidde fra Knorrs pulver-hjulpne udgave til din egen, som du har udviklet og forfinet gennem årene.

Referencepunktet for denne skribent var i mange år den rygende varme lasagne, som blev serveret på en undselig restaurant i Sorrento under en Interrail-tur for snart 30 år siden. Men så, for halvandet år siden, fejede Mamma Miracoli benene væk under mig og resten af familien med en lasagne, som hun selv havde lavet og solgte i sin og mandens takeaway-butik i en mindre by ved Lago d’Iseo. Overraskende havde hun ikke brugt bechamel, og den var overhovedet ikke savnet. Kødsmagen var intens; der var muligvis tilsat ekstra fond for at gøre smagen kraftigere.

Lasagnen var ikke billig, men den var et gudemåltid.

Dejlig duft af lasagne

Er Løgismoses bud på en ”tag med hjem og varm i ovnen-lasagne” også det? Den er lavet med kød fra fritgående, dansk kødkvæg, som er brugt til en bolognese, der er lagt sammen med pastaplader og “cremet sauce” (måske er det her, fløden, som er nævnt blandt ingredienserne, kommer ind?) og toppet med mozzarella.

Duften, da lasagnen kommer ud af ovnen, vækker appetitten, og selvom smagen ikke når samme niveau, gør den det helt o.k., og der er rigeligt i pakken, som koster 35 kroner, til at mætte en sulten mand. Suppleret med brød og en salat går det måske også lige an til to knap så sultne.

Et gudemåltid er det ikke, men der er heller ingen ubehagelige overraskelser i sammensætningen, og jeg kan heldigvis stadig sige, at min egen lasagne smager bedre ...

Det skulle gerne være muligt at anbefale både en færdigret og en vin, som kan købes i samme butik, men her byder Nettos udvalg på benspænd. Forretningerne har indimellem interessante flasker på spotvare-hylderne, men der kan være stor forskel på, hvilke vine der er tilbage i de enkelte butikker, og da vi ikke ønsker at lokke læsere forgæves ind i en forretning, har vi holdt os væk fra spot-hylderne.

Det førte frem til Løgismoses rødvin fra Frankrig, som blot hedder Rødvin no. 01 og er en blanding af merlot og syrah. Inspirationen fra varme og frugttætte sydfranske rødvine er tydelig i både duft og smag, og selvom et stykke kød med krydderurter ville være et mere klassisk match, giver vinen, når den er kølig, med sin søde bærfrugt og veldoserede syre et godt modspil til den fyldige lasagne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce