Annonce
Livsstil

Du må godt sige nej

Illustration: Pernille Helmig

De fleste kender følelsen af igen at være kommet til at sige ja til noget, de egentlig ikke har lyst til. Du observerer et nikkende smilende hoved, der høfligt siger ja, mens hele dit indre skriger nej.

Er du typen, der igen og igen påtager dig for meget, har du svært ved at sige nej, og føler du tit, at du kommer til at give for meget af dig selv og ender drænet og udkørt? Er du hende, der, så længe du kan huske, har sagt ja til alle andre end dig selv?

Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, er det på tide at lære at sige nej og dermed ja til dig selv.

I min kommende bog “Kvinder der tør” skriver jeg om det, jeg kalder superwoman-syndromet. Kort beskrevet er det kvinden, der klarer alt, ser alt, sørger for alt og er alt. Den bedste kollega, veninde, mor, kone, nabo og så videre. Det er hende, der altid har overskud til både karriere, yoga og efteruddannelse. Hende der altid står til rådighed, når andre har brug for hende, og som på magisk vis også lige når at bage boller og laver sin eget mysli.

Du kender hende også for altid at melde sig til at købe værtindegaven på vej hjem fra arbejde, pakke gaven ind i silkepapir og med æstetiske sløjfer. Hun lægger også lige hus til en af familiens runde fødselsdage i haven, laver selv islagkagen med mandelmarengsbund, kreerer matchende blomster og bordkort i bedste stylist-stil.

Men hun er dårlig til at bede om hjælp og har svært ved at sige nej til både andre og sine egne høje forventninger.

Annonce

Seks nej'er

  • "Jeg har en tætpakket kalender og må desværre takke nej (læs: jeg har en vigtig aftale med mig selv). Men tak, fordi I tænkte på mig og tog jer tiden til at skrive. Er sikker på, det bliver en fantastisk fest." Drop lange søforklaringer om hvorfor du ikke kan.

  • "Tusind tak for tilbuddet. Jeg skal lige tjekke min kalender, lad mig vende tilbage til dig." På den måde kommer du ikke til at svare automatisk ja af gammel vane. Du har nu mulighed for at reflektere over, om det er rigtigt for dig, eller om du skal noget andet vigtigt.

  • "Er taknemmelig for invitationen, det lyder superhyggeligt. Kan mærke, at jeg efter en travl tid mest har behov for lidt ro og ikke for mange aftaler. Håber og ved, du forstår. Men hey, lad os finde en dag inden længe, hvor vi kan ses."

  • "Jeg vil gerne hjælpe dig. Er lidt travl denne uge, men hvordan ser næste uge ud?"

  • "Jeg ved, jeg plejer at tage mig af dette, men er det muligt, at du kan hjælpe mig? Jeg stoler på dig og ved, du vil gøre det godt."

  • "Tusind tak for din mail, er desværre forhindret i at deltage. Men lad os koordinere et muligt møde i den nærmeste fremtid. Jeg kontakter dig i næste uge og ser frem til at mødes."

Når du praktiserer dit nej, vil du tit observere at blive mødt med forståelse og omsorg. Det er dog også her, du kan skille fårene fra bukkene og finde ud af, hvem der ønsker dig det bedste. Tænk, at de, der holder af dig, godt kan rumme dit nej, også selvom de måske skal vænne sig til det. De har de bedste intentioner og ønsker kun, at du også er glad. Husk, at tiden, du prioriterer til dig, tit er selvpleje og en investering i dig selv og din fremtid.

Vi værdsætter og beundrer alle, hvordan hun mon gør alt dette uden at drukne. Hvor det i virkeligheden er lige præcis det, vores kære superwoman er tæt på - nemlig at drukne. Drukne i egne forventninger om at være alt og nå alt.

Hun har påtaget sig rollen som hjælperen, der giver hende en følelse af værdi og mening. Ubevidst føler hun dybt inde, at hun kun har værdi, så længe hun er i gang og kan være noget for alle andre. Denne kvinde ønsker at være et godt menneske og føler en pligt for at tage hensyn til alle, men drømmer inderst inde om anerkendelse for sin styrke og håber hemmeligt, at andre vil være det samme for hende. Hun kan være bange for at skuffe andre, hvis hun prioriterer sig selv. Vi kender alle en af disse superwomen eller genkender måske dele af hende i os selv.

Denne livsstil resulterer desværre tit i, at vores kære kvinde på et eller andet tidspunkt brænder ud og bliver ked af det indeni, fordi omsorgen til hende selv er blevet negligeret for længe. Hun er i stor fare for at gå ned med stress. Det kan vise sig både mentalt eller i form af en fysisk skade, når kroppen og sindet råber på ro og opmærksomhed.

Det usunde ved at drysse om sig med ja'er til alle er, at man let kan komme til at tilsidesætte egne følelser, behov og mål. Når alle får et ja, bliver man igen og igen nødt til at sige nej til sig selv for at få regnestykket til at gå op. Der opstår en ubalance, der kan dræne din indre kerne og langsomt slukke dit eget lys.

Jeg vil lige pointere, at jeg på ingen måde promoverer egoisme eller fraråder næstekærlighed. Jeg elsker, at du viser empati, og at hjælpe andre er utroligt givende. Det er ikke, fordi du pludselig skal sige nej til alle. Min pointe er at få dig til at reflektere over, hvem, hvad og i hvor høj grad du siger ja til andre i forhold til dig selv. For at leve et liv der er dit, skal du have mulighed for at lade op og fylde dig selv med den kærlighed, du konstant giver alle andre.

Det hele ligger som så meget andet i balancen.

Ubevidst for denne type kan det at sige nej indebære en frygt for ikke at slå til, ikke være god nok, stærk nok eller ordentlig nok. En grundlæggende frygt for ikke at være det “gode menneske”, der har værdi, og derfor har fortjent at blive elsket. Så vores kvinde knokler, til hun segner, uden at få stoppet op.

Man går på kompromis med sig selv for at bibeholde freden i familien, roen på arbejdspladsen eller føler ansvar for den fælles harmoni. Man har måske lært “don’t rock the boat”, fyld ikke for meget og sørg gerne for, at alle omkring dig har det godt. Mellem linjerne har man opfanget, at man helst må gå på kompromis med sig selv, sin tid og sine planer. Dette kan blive til en fastgroet overbevisning, der kan være utrolig hård at leve op til.

Refleksioner

  • Husk, at det ikke er selvisk at prioritere tid til dig selv. Tværtimod. Når du nærer din egen kilde først, får du nemlig helt automatisk mere overskud og energi - også til dem, du holder af.

  • Tænk over, om andre er blevet afhængige af dit ja? Føler du i for høj grad, at du er gået på kompromis med dig selv? Er der en ny balance at finde i dine relationer? Har det at sige ja til alle og nej til dig selv haft konsekvens for dig og dem, du har nær?

  • Er der noget, du allerede nu kan gøre for at blive bedre til at sige ja til dig selv og praktisere mere selvkærlighed?

  • Hvad lærer du andre, dine børn og børnebørn, ved at sige ja, når du mener nej. Hvad sker der, når du endelig siger nej på en god måde, der føles rigtig og sand for dig? Hvordan føles det?

  • Hvad er det værste, der kan ske, når du siger nej tak? Tænk over, hvorfor du siger ja, så dit svar ikke bliver automatisk, men er noget, du lige tager et minut til at reflektere over.

  • De mennesker, der vil dig det bedste, vil altid støtte dig i det, der er sundt og kærligt for dig. Observer, hvem der støtter dig, også når du siger pænt nej til noget, I eventuelt “plejer”.

Når man siger ja til sig selv og begynder at være mere selektiv omkring, hvem der får vores ja, og hvem der får vores nej, åbner det for potentialet for mere glæde, fordi vi på ny kan vælge og prioritere os selv. Et nej er tit et ja til dig.

Du er selv ansvarlig for at praktisere dit nej og sætte grænser. Grænser er en slags usynligt hegn, der definerer hertil og ikke længere, og hvordan du ønsker at blive behandlet og ønsker at leve. Vi skal huske på, at vi ikke er ansvarlige for, hvad andre folk tænker og konkluderer, når vi siger vores nej. Vi skal stole på vores intuition om, hvad der føles rigtigt og forkert. Vi må droppe skyldfølelsen og den evige rejse væk fra os selv, der sker, når vi konstant går på kompromis med os selv.

Du behøver ikke at være en kælling for at sige nej, sige fra og sætte grænser. Nogle gange glemmer vi, at jo mere vi afstemmer og har rene linjer for andre (børn, familie, kærester, kolleger), jo nemmere er det for dem at navigere rundt om os med respekt og omsorg. At vide, hvor de har os, giver også dem noget ro og giver dig plads til at være dig. Du kan sagtens være rar og tage hensyn til de mennesker omkring dig og stadig sige nej. Det kan lyde groft, men vi skal nogle gange huske på, at vi ikke skylder andre vores ja. Det er noget, vi vælger at give dem. Der er stor forskel.

Der findes to slags “afhængigheder” i dette scenarie:

Den, du selv har fået skabt som “giver, hjælper og ja-kvinde”. Det kan give dårlig samvittighed at ophæve denne rolle. Alle er nu blevet vant til, at du er den, der siger ja.

Den anden afhængighed er den, du mærker, når andre anerkender dig. Det kan være blevet en slags fix for giveren og den, der altid siger ja, når andre roser dig for din uselviske måde at være til i verden.

Husk du har fortjent dit eget ja.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce