Annonce
Indland

DSB flytter togstop fra Høje Taastrup til Køge Nord

Martin Sylvest/Arkivfoto/Ritzau Scanpix
Ringstedbanen lægger togskinner til DSB's Intercitylyntog mellem blandt andet København og Aalborg.

Når togpassagerer i fremtiden skal rejse med Intercitylyntogene, så vil de stoppe i Køge Nord i stedet for Høje Taastrup.

DSB flytter således Intercitylyntogene, så de i fremtiden skal køre over den nyanlagte Ringstedbane og dermed uden om Høje Taastrup Station.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Intercitylyntogene kører en gang i timen mellem København H og Aalborg og hver anden time mellem København og henholdsvis Struer og Sønderborg.

Køreplansskiftet træder i kraft den 8. juli 2019.

Ifølge DSB's informationschef, Tony Bispeskov, er det derfor fordelagtigt, at Intercitylyntogene skal køre via Ringstedbanen, der blev indviet den 31. maj.

- Det vil for nogle mennesker være en gene, men når vi ser på det generelt set, så vil det klart gavne endnu flere. Også fordi vi i fremtiden vil være i stand til at kunne køre endnu hurtigere.

Han påpeger samtidig, at køreplansskiftet vil sikre en mere stabil drift med færre forsinkelser, fordi togene bliver fordelt ud på begge strækninger.

Høje Taastrup Station har i mange år udgjort et centralt knudepunkt i togforbindelserne mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Men med den nye køreplan vil færre tog stoppe på stationen.

- Vi har stadig et trafikalt knudepunkt i Høje Taastrup og for den sags skyld Roskilde, men det er begge stationer, som eksisterer på en gammel banestrækning, siger Tony Bispeskov.

- Da der politisk blev taget en beslutning om at etablere en ny banestrækning mellem Ringsted, Køge Nord og København, så var det netop for at aflaste den gamle banestrækning, fordi der er tæthed mellem togene.

Fra den 15. december 2019 vil Intercitytogene mellem København H og Aalborg ligeledes flyttes til Ringstedbanen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce