Annonce
Udland

Draghi spotter friske tegn på problemer for økonomien i EU

François Lenoir/Reuters
Chefen for ECB blev rost for at have reddet euroen af EU-parlamentarikere og af andre beskyldt for ulighed.

Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) blev mødt af en byge af spørgsmål i Europa-Parlamentet, efter at banken i forrige uge genstartede et omstridt opkøbsprogram og - igen - sænkede renten til historisk lavt niveau.

Og Mario Draghi, som optrådte i parlamentets økonomiudvalg for sidste gang, inden hans mandat udløber 31. oktober, havde foruroligende nyheder med.

- De seneste data og fremadrettede indikatorer, eksempelvis eksportordrer i fremstillingssektoren, viser ingen overbevisende tegn på, at væksten vil komme sig i nær fremtid, siger Draghi.

Det tipper i den forkerte retning, forklarer bankchefen. Der er sket en markant opbremsning i væksten.

Og det er ifølge Draghi værre, end banken forudså, da han i foråret sad over for udvalget i Bruxelles.

Frygten er, at en længere afmatning i fremstillingssektoren vil smitte af på andre sektorer. Indtil videre kan servicesektoren, som udgør kernen i de europæiske økonomier, holde skansen, konstaterer Draghi.

Roserne var mange, og dem med torne få, da Draghi svarede på spørgsmål fra medlemmerne af økonomiudvalget. Over en periode på otte år har han ifølge udvalgsformanden besvaret over 600 spørgsmål.

Høringen havde derfor karakter af et farvel og tak til italieneren, som fik en gave - et sølvfad - fra medlemmerne, hvoraf flere ville have taget et foto med bankchefen.

- Tak. Du har reddet euroen, lød det fra socialisten Pedro Silva Pereira fra Portugal i et ekko af flere kolleger.

Men blandt de mange takketaler lynede det også momentvis fra kritikerne.

Mario Draghi har fodret uligheden med centralbankens pengepolitik, lød et af de kritiske temaer. Han har været alt for ivrig ved seddelpressen, mener Philippe Lamberts fra De Grønne.

- Ingen kan beskylde dig for ubeslutsomhed. Du har druknet krisen i en tsunami af likviditet. Du har druknet det finansielle system i likviditet, siger Lamberts.

Gunnar Beck, en tysk parlamentariker fra Alternative für Deutschland, mener, at Draghi har ført en politik, der skaber ulighed, og at han gemmer sig bag påstande om, at den globale økonomi og brexit har gjort disse nødvendige.

- Du har printet flere penge, end nogen har gjort før dig, siger Beck og tilføjer, at "væksten alligevel er langsommere i eurozonen" end andre steder.

- Du gør de rige rigere, og du gør de fattige mere fattige, siger tyskeren.

Kritikken om ulighed har forfulgt ECB i årevis. ECB har afvist den med henvisning til en undersøgelse, som centralbanken har foretaget. Det gjorde Draghi også på mandagens møde.

Han fremførte omvendt, at ECB's pengepolitik, som bankrapporten viser, har ført til mindre ulighed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce