Annonce
Ringkøbing

Drab i Tim: Kvinde nægter at have stukket sin samlever ihjel

Politiets teknikere kom til Tim søndag 27. januar 2019 for at sikre spor i sagen om den knivdræbte mand. Foto: Jørgen Kirk
Trods en 112-optagelse, hvor kvinden tilstår at have stukket sin samlever, forklarer hun i retten, at han selv må have gjort det.

HERNING/TIM: Opkaldet til 112 fra den 55-årige kvinde, der er tiltalt for drabet på sin samlever i Tim i januar i år, var det første bevis, der blev præsenteret, da drabssagen i dag begyndte ved retten i Herning.

Efter at have hørt den var det svært ikke at tro, at kvinden havde stukket manden ihjel med knive.

- Han er utæt, der kommer noget ud af ham, fortalte kvinden, der virker tydeligt beruset, i telefonen.

Hun siger også, at hun indimellem kan snakke med ham, og at han trækker vejret normalt.

- Vi har været oppe at slås hele dagen, og hans trøje er fuld af blod. Jeg har stukket ham med en kniv. Jeg har stukket ham to gange, og jeg har lagt knivene væk. Det er ikke noget, jeg normalt gør, men jeg bliver provokeret hele tiden, og jeg havde advaret ham, sagde den 55-årige også i samtalen alarmcentralen.

Da kvinden fra alarmcentralen spørger, hvordan han ser ud, får hun følgende svar:

- Han er lige så grim og dum, som han plejer at se ud. Han ligger på siden ude på toilettet, og han reagerer, når jeg rusker i ham. Jeg tror bare, det er skaberi. Men gider I skynde jer komme? Det er en halv time - måske en time siden - jeg stak ham.

Politiet ankom på adressen et kvarter efter opkaldet. Klokken 16.07 søndag 27. januar 2019 blev den 55-årige mand erklæret død.

Annonce

Parret skændtes

Når retssagen alligevel er planlagt til at tage tre dage foran et nævningeting, skyldes det, at kvinden nægter sig skyldig.

Da hun blev afhørt i retten, forklarede hun, at hun højst sandsynligt var fuld på tidspunktet. Og derfor mente hun, at det, hun i januar havde sagt til alarmcentralen, ikke passede.

Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

Kvinden var om søndagen kommet hjem og skulle i gang med at lave mad, da hun fandt ud af, at manden, som hun tidligere havde været kæreste med, men som hun nu kun boede sammen med, ikke havde taget en tom kasse øl med til købmanden for at få fat i en ny.

Dagen forinden havde han desuden lånt hendes scooter uden at aflevere den tilbage. Ifølge kvinden, ville han kun sige, at den stod et sted i Tim.

- Han går rundt og griner og siger, at jeg er en sindssyg kælling. Jeg er i gang med at lave mad, så jeg har en filetkniv i hånden. Jeg truer ham med kniven, stikker ud efter ham og siger, at han ikke skal grine af mig. Det var kun en lille kniv, og jeg er sikker på, at jeg ikke ramte ham, siger den tiltalte, der på dagen for drabet ringede til politiet flere gange.

De må tage fejl

Ifølge hende lykkedes det for manden at slå den lille kniv ud af hendes hånd. Han samler den op og barrikaderer sig på badeværelset. Politiets teknikere fastslog senere, at den lille kniv var årsag til et snit i mandens brystkasse.

Ifølge den tiltalte går hun tilbage i køkkenet for at lave mad. Til det formål tager hun en stor køkkenkniv i brug. Og det er den kniv, som politiets teknikere har identificeret som gerningsvåbnet til det dødelige stik, som manden fik i bugen.

- De må tage fejl, for det er det ikke. Jeg siger ærligt: Jeg har ikke stukket ham. Det er jeg 100 procent sikker på. Han må have stukket sig selv, siger den 55-årige kvinde og fortsætter:

- Jeg var dødfuld, og derfor siger jeg i opkaldet, at jeg har stukket ham, men det var ikke rigtigt. Jeg havde ikke ramt ham. Der er ikke noget af det, jeg siger til alarmcentralen, der passer.

- Jeg undrer mig bare over, at du kan sige noget, der ikke passer til alarmcentralen, fordi du er fuld, men samtidig er du 100 procent sikker på, at du ikke ramte ham, siger anklageren.

- Det var ikke meningen, at han skulle dø, men jeg havde ikke noget med det at gøre, siger den tiltalte.

Kniv kun til mad

Hun forklarede også, at manden aldrig var i besiddelse af den kniv, som politiet har bekræftet som gerningsvåbnet, der blev brugt til det dødelige stik. Kvinden brugte nemlig kniven til at lave mad med.

Kort efter, at afdøde har barrikaderet sig på badeværelset, går det op for den tiltalte, at hun kan komme ind. Ifølge kvinden ser hun lidt blod, sætter en fod på ham for at se, om han er live og ringer så til alarmcentralen.

Retssagen fortsætter i dag, hvorefter der er afsat endnu to dage i den kommende uge. Der forventes at falde dom onsdag 9. oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce