Indland

DR og TV2 afviser KD-udskiftning til partilederdebatter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristian Andersen får ikke lov til at repræsentere Kristendemokraterne ved tv-debatter, meddeler DR og TV2.

Hvis Kristendemokraterne vil deltage i partilederdebatter på DR og TV2 forud for valget til Folketinget, så skal partiet stille med landsformand Stig Grenov og ingen anden.

Det meddeler DR og TV2, efter at Kristendemokraterne tidligere mandag fortalte, at folketingskandidaten Kristian Andersen fra Vestjyllands Storkreds skulle deltage i tv-debatterne i stedet for Stig Grenov.

Det skulle ske for at sikre partiet et kredsmandat, eftersom partiet i meningsmålingerne ligger et godt stykke fra spærregrænsen på to procent.

Men sådan kommer det altså ikke til at gå.

- Det er DR, der bestemmer, hvem vi inviterer til vores programmer.

- Vi har til en række valgformater inviteret partiets leder. Det er et princip, vi håndhæver over for alle partier, skriver nyhedschef for DR Nyheder, Thomas Falbe, i en sms til dr.dk.

Samme melding kommer fra Ulla Pors Nielsen, chefredaktør for TV2 Event.

- Når TV2 sender partilederrunder, er det partilederen, som er inviteret til at deltage i debatten, siger hun til dr.dk.

Kristendemokraterne kaldte det "en strategisk beslutning" at erstatte Stig Grenov med Kristian Andersen.

Sidstnævnte fik flest stemmer af alle politikere i Ringkøbing-Skjern Kommune ved kommunalvalget i 2017.

Men DR's Thomas Falbe giver klar besked om, at det strategiske skifte ikke kommer til at ske.

- Partierne kan ikke på egen hånd ud fra taktiske eller politiske vurderinger beslutte, at de hellere vil stille med en anden repræsentant.

- Det ligger inden for vores normale redigeringsret. Vi ønsker ikke at være en brik i det spil, siger han.

Kristian Andersen undrer sig over afslaget.

- I de enkelte partier gør man jo sit for at lægge en strategi over, hvordan mulighederne for at komme i Folketinget er bedst.

- Og det undrer mig da, hvis DR og TV 2 underkender partiernes muligheder for at tilrettelægge deres valgkamp på den måde, de vil, siger han.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce