Annonce
Skjern

Drømmer du om at blive møller? Skjern Vindmølle søger frivillige

Skjern Vindmølle er nyrenoveret og kan køre igen. Der mangler bare frivillige til at drive den. Foto: Christian Baadsgaard

SKJERN: Nu kan Skjern Vindmølle efter mange års stilstand køre igen, men der mangler nogle til at køre med den. Ringkøbing-Skjern Museum er på jagt efter frivillige, som vil passe vindmøllen, når der er åbent. Der mangler lige de sidste instruktioner fra en møllebygger, men ellers står der en mølle, som er klar til at tage imod besøgende.

- Vi vil virkelig gerne have en håndfuld frivillige med det ansvar, som det indebærer. Det skal være nogle, der godt kan lide kaffe og mekanik. De skal sætte møllen i gang, og når de kan se, at det blæser op, så skal de kunne cykle ned for at sætte møllen i stå, siger museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen.

Det kræver lidt håndelag at køre med Skjern Vindmølle. I en moderne mølle er der fyldt med styringsbokse og sensorer, men i den gamle mølle er det råt mekanik. Således kræver en nedbremsning, at vinden først skal tages af vingerne, inden den kan bremses helt.

Skjern Vindmølle skal udelukkende drives med frivillige, da behovet for besøg i møllen ikke er så stort som på andre af museets mange lokationer, og derfor vil det koste forholdsvist mere at holde åbent med bemanding fra museet, end det vil på andre af de mere besøgte steder.

Mette Bjerrum Jensen håber, at der kan skabes et aktivt miljø omkring Skjern Vindmølle, så det også bliver et kultursted, hvor lokalerne kan udlejes, og hvor der kan blive basis for at drive et lokalhistorisk arkiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce