Alarm 112

Domstole undrer sig over tolkes lange rejser

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Nogle gange rejser tolke på tværs af landet for at udføre opgaver i en retssal. Firma finder det nødvendigt.

Nogle regninger for tolkning i retssystemet bliver dyre, fordi tolkene kommer kørende langvejs fra.

For eksempel måtte Retten i Aarhus betale 3600 kroner for en tolkning, der varede i 15 minutter. Årsagen er, at tolken kom rejsende fra København.

I et andet tilfælde kom der også en københavnsk tolk til en sag i Retten i Viborg. Udgiften blev 7327 kroner, hvor retten ellers havde forventet en regning på 2054 kroner.

Af og til rejser tolke dog den modsatte vej. Retten i Glostrup stod således til at punge ud med 5000 kroner for en svensk tolk, som skulle komme fra Nordjylland og arbejde i to timer.

Tilfældene er nævnt i en stribe indberetninger, som flere domstole har sendt til Domstolsstyrelsen. De handler om erfaringerne med firmaet EasyTranslate, som siden 1. april har overtaget opgaven med at levere tolke og oversættelser blandt andet ved domstolene.

Den tredoblede udgift for Retten i Viborg har skabt frustration, fremgår det. Ikke mindst fordi EasyTranslate godt tre uger forinden havde bekræftet, at en tolk i nærheden kunne klare opgaven til den lavere betaling - men pludselig ændredes det til en københavnsk tolk.

Retten "føler et ansvar for, at udgifterne til tolkning og transport ikke ryger unødigt i vejret", har Domstolsstyrelsen forklaret i en mail til Rigspolitiet.

Det er Rigspolitiet, som har givet EasyTranslate opgaven med at sikre tolkning blandt andet ved domstolene. Værdien af kontrakten er på 520 millioner kroner. Det er også Rigspolitiet, der skal føre tilsyn med firmaet, som gik i gang 1. april.

I EasyTranslate forklarer man, at der ligesom tidligere altid kan opstå situationer, hvor det af "kvalitets- og leverancemæssige hensyn" er nødvendigt at sende en tolk, der ikke bor i nærheden.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en økonomisk fordel for EasyTranslate at sende tolke langvejs fra, skriver direktør Frederik Riskær Pedersen i en mail til Ritzau.

Domstolenes indberetninger handler også om dårlig kvalitet og om aflysninger i sidste øjeblik, fremgår det af en aktindsigt. I en mail 10. maj opregner Retten i Glostrup således "ugens største problemer".

I Glostrup oplyser retspræsident Marie Louise Klenow til Ritzau, at antallet af frustrerende oplevelser er dalet. Hun håber, at der er tale om begyndervanskeligheder.

- Men jeg følger fortsat tolkningen her ved retten tæt, skriver hun.

I EasyTranslate understreger direktøren, at det er helt afgørende for firmaets mulighed for at følge op på problemer, at domstolene benytter sig af et særligt klagemodul.

Selv om der er gået nogle måneder, er der dog tilsyneladende fortsat knas. For eksempel i Retten i Herning. Her er der et stort tolkebehov på grund af Kærshovedgård, som huser blandt andre udlændinge på tålt ophold.

Således har Domstolsstyrelsen i slutningen af juli bedt Rigspolitiet om at sørge for en opstramning, så retsmøder i Herning ikke udsættes eller forsinkes.

Styrelsen har fundet det nødvendigt at minde Rigspolitiet om, at manglende tolke har konsekvenser for flere aktører. Det går ud over dommer, forsvarer, anklager, eventuelle domsmænd, vidner og i nogle tilfælde politiet eller Kriminalforsorgen. "Retsmøderne må have førsteprioritet," skriver styrelsen til politiet.

/ritzau/

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce