Annonce
Alarm 112

Domstole undrer sig over tolkes lange rejser

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Nogle gange rejser tolke på tværs af landet for at udføre opgaver i en retssal. Firma finder det nødvendigt.

Nogle regninger for tolkning i retssystemet bliver dyre, fordi tolkene kommer kørende langvejs fra.

For eksempel måtte Retten i Aarhus betale 3600 kroner for en tolkning, der varede i 15 minutter. Årsagen er, at tolken kom rejsende fra København.

I et andet tilfælde kom der også en københavnsk tolk til en sag i Retten i Viborg. Udgiften blev 7327 kroner, hvor retten ellers havde forventet en regning på 2054 kroner.

Af og til rejser tolke dog den modsatte vej. Retten i Glostrup stod således til at punge ud med 5000 kroner for en svensk tolk, som skulle komme fra Nordjylland og arbejde i to timer.

Tilfældene er nævnt i en stribe indberetninger, som flere domstole har sendt til Domstolsstyrelsen. De handler om erfaringerne med firmaet EasyTranslate, som siden 1. april har overtaget opgaven med at levere tolke og oversættelser blandt andet ved domstolene.

Den tredoblede udgift for Retten i Viborg har skabt frustration, fremgår det. Ikke mindst fordi EasyTranslate godt tre uger forinden havde bekræftet, at en tolk i nærheden kunne klare opgaven til den lavere betaling - men pludselig ændredes det til en københavnsk tolk.

Retten "føler et ansvar for, at udgifterne til tolkning og transport ikke ryger unødigt i vejret", har Domstolsstyrelsen forklaret i en mail til Rigspolitiet.

Det er Rigspolitiet, som har givet EasyTranslate opgaven med at sikre tolkning blandt andet ved domstolene. Værdien af kontrakten er på 520 millioner kroner. Det er også Rigspolitiet, der skal føre tilsyn med firmaet, som gik i gang 1. april.

I EasyTranslate forklarer man, at der ligesom tidligere altid kan opstå situationer, hvor det af "kvalitets- og leverancemæssige hensyn" er nødvendigt at sende en tolk, der ikke bor i nærheden.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en økonomisk fordel for EasyTranslate at sende tolke langvejs fra, skriver direktør Frederik Riskær Pedersen i en mail til Ritzau.

Domstolenes indberetninger handler også om dårlig kvalitet og om aflysninger i sidste øjeblik, fremgår det af en aktindsigt. I en mail 10. maj opregner Retten i Glostrup således "ugens største problemer".

I Glostrup oplyser retspræsident Marie Louise Klenow til Ritzau, at antallet af frustrerende oplevelser er dalet. Hun håber, at der er tale om begyndervanskeligheder.

- Men jeg følger fortsat tolkningen her ved retten tæt, skriver hun.

I EasyTranslate understreger direktøren, at det er helt afgørende for firmaets mulighed for at følge op på problemer, at domstolene benytter sig af et særligt klagemodul.

Selv om der er gået nogle måneder, er der dog tilsyneladende fortsat knas. For eksempel i Retten i Herning. Her er der et stort tolkebehov på grund af Kærshovedgård, som huser blandt andre udlændinge på tålt ophold.

Således har Domstolsstyrelsen i slutningen af juli bedt Rigspolitiet om at sørge for en opstramning, så retsmøder i Herning ikke udsættes eller forsinkes.

Styrelsen har fundet det nødvendigt at minde Rigspolitiet om, at manglende tolke har konsekvenser for flere aktører. Det går ud over dommer, forsvarer, anklager, eventuelle domsmænd, vidner og i nogle tilfælde politiet eller Kriminalforsorgen. "Retsmøderne må have førsteprioritet," skriver styrelsen til politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Opdateret: Savnet mand fra Ringkøbing er fundet død

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vi har alle et ansvar for at holde unge fra narko

Det kunne være meget værre … Sådan lyder det samstemmende budskab fra politiet og de øvrige medvirkende i SSP-samarbejdet, skolerne og de sociale myndigheder, når talen falder på narkomisbrug blandt unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. "Vi oplever faktisk ikke, at flere unge bruger narko end tidligere, og forældrene har generelt ikke grund til at blive bekymret", siger viceungdomsskoleleder og SSP-formand Allan Østergaard til Dagbladet i dagens avis. "Vi har ikke en opfattelse af, at det flyder med narko", fortæller politikommissær Bjørn Nørgaard Bo, leder af lokalpolitiet i Ringkøbing. Det er selvfølgelig gode nyheder. At vi bor i en landlig kommune fjernt fra de store byer er nemlig ikke nogen garanti for, at stenbroens dårlige misbrugsvaner ikke også spreder sig hertil; der er desværre rigeligt med eksempler på, at små og "afsides" samfund hærges af en narkoepidemi. At det ikke kommer dertil hos os, kræver, at vi konstant er oppe på stikkerne. Og med "vi" menes os alle - især vi voksne; også os, der ikke har børn og unge i den mest sårbare alder. Vi har alle sammen et ansvar for at holde øje med, at vore unge trives. Det kræver, at vi kender hinanden, og har tillid til hinanden. Derfor er det prisværdigt, at SSP-samarbejdet arbejder målrettet i den retning. Ifølge Allan Østergaard er samarbejdet med forældrene i Ringkøbing-Skjern Kommune velfungerende. Der er et godt fremmøde og en god stemning, når forældrene bliver inviteret. "Noget af det, som SSP lægger vægt på, er netop et godt forældresamarbejde. Forældrene skal klædes på, så de står stærkere, hvis og når problemerne melder sig," siger han. Når de gør det - og det kan ikke undgås, at det sker ind imellem - skal ikke bare politiet, skolerne og de sociale myndigheder være klar til at gribe ind; det skal alle vi andre også. Ser vi en flok unge, der stimler sammen i det offentlige rum, skal vi ikke holde os tilbage fra som borger at gå hen til dem og snakke med dem om, hvad der foregår. På den måde viser man som voksen, at man respekterer de unge, interesserer sig for dem, og bekymrer sig om dem.

Ringkøbing For abonnenter

Fra stoffer og hjemløshed til bolig og firma: Nu bliver vi høje på livet

Annonce