Annonce
Sport

Dommerformand vil have kvinder hurtigt op i rækkerne

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kvindelige fodbolddommere skal op i rækkerne hurtigst muligt, mener formanden for DBU's dommerudvalg.

I flere lande har kvindelige fodbolddommere fundet vej til de bedste nationale ligaer hos herrerne, og i år blev den europæiske Super Cup for første gang styret af en kvinde.

Men i den danske Superliga har der endnu ikke været kvindeligt islæt på dommerfronten. Det kan der snart blive lavet om på, fortæller Michael Johansen, som er formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU).

- Der arbejdes på, at de kvindelige dommere skal opad i rækkerne hurtigst muligt, så jeg vil på ingen måde være overrasket, hvis vi inden for de kommende fem år ser en kvindelig dommer lede en superligakamp, siger han til DR.

- Vores målsætning er, at vi har både kvinder og mænd med på den rejse, som det er at være fodbolddommer. Men det kræver naturligvis også, at præstationerne og niveauet er til stede hos begge køn.

Formanden for DBU's kvindedommergruppe, Gitte Holm, har også ambitioner om, at kvinderne rykker opad i rækkerne inden for en overskuelig fremtid.

- Min egen drøm er, at vi inden for de næste fire eller fem år har en kvindelig dommer i Superligaen, siger hun til DR.

13 dommere har dømt i Superligaen i denne sæson.

/ritzau/

Annonce
DR''s artikel om kvindelige dommere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce