Udland

Dommer blokerer for Trumps byggeplaner ved grænsen til Mexico

Kevin Lamarque/Reuters
Trump-administrationen ville omfordele midler fra militære formål til at dele af grænsemuren til Mexico.

En dommer i Californien har blokeret for præsident Donald Trumps planer om at bygge dele af grænsemuren med midler skaffet via den nationale nødretstilstand.

Det afgjorde den føderale distriktsdommer i staten Haywood Gilliam Jr. fredag, skriver nyhedsbureauet AP.

Dommeren blokerer dermed øjeblikkeligt for Trump-administrationens planer om at omfordele en milliard dollar, der var afsat til militære formål, men som man i stedet ville bruge til at bygge to sektioner af grænsemuren til Mexico, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Midlerne skulle have været brugt til to projekter, der tilføjer 82 kilometer grænsehegn til to områder ved grænsen.

I februar erklærede Donald Trump national nødretstilstand i USA. Det gjorde han for at kunne frigøre penge til at bygge den mur mod Mexico, som han har lovet vælgerne, men som Kongressen ikke har villet finansiere.

Blokeringen bliver ved distriktsdomstolen begrundet med, at Kongressen ikke har godkendt allokeringen af pengene.

Det Hvide Hus har endnu ikke reageret på kendelsen, skriver det amerikanske medie The Wall Street Journal.

Trump-administrationen har tidligere udtalt, at man vil bruge 6,7 milliarder dollar, svarende til 44,6 milliarder kroner, til grænsemuren, skriver Reuters.

Muren skal hjælpe på de mange kriminelle illegale indvandrer og det ulovlige narkotika, der kommer ind over grænsen, siger Trump.

Efter måneders tovtrækkeri blev demokraterne og republikanerne i Kongressen 12. februar enige om rammerne for en grænseaftale i USA.

I aftalen var knap 1,4 milliarder dollar øremærket et grænsehegn på 88 kilometer.

Beløbet var langtfra det, Trump havde ønsket, og derfor erklærede han nødretstilstand 15. februar. Det gav præsidenten beføjelser til at omfordele midler til muren.

Det fik dog Repræsentanternes Hus, flere delstater samt rettighedsgrupper til at indgive sagen for domstolene for at få blokeret allokeringen af penge til muren.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Tophistorier

Seneste nyt

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce