Vestjylland

Svar på DNA-test: Ulve stod bag drab på 37 påskelam

Fårehyrde Berit Kiilerich på Lystbækgaard mistede i påsken 37 lam og ét får ved fire rovdyrangreb. Nu viser DNA-test, at det var ulve, som stod bag. Arkivfoto: Morten Melhede
DNA-analyse fra Miljøstyrelsen viser, at det var ulve, som dræbte ét får og 37 lam ved Lystbækgaard i påsken.

ULFBORG/Torsted: Der var fire rovdyrangreb på lam og får ved Lystbækgård i løbet af påsken. Og nu viser resultatet af DNA-test, som avisen har fået fra Miljøstyrelsen, at det var ulve, der stod bag alle fire angreb.

Ved det første angreb natten til den 18. april blev der dræbt ét får og ti lam. Fire dage efter blev der dræbt 16 lam på én mark - og tre andre lam ved et angreb i en anden mark.

Dagen efter var det galt igen: Natten til den 23. april blev der fundet otte døde lam, som havde været udsat for rovdyrangreb på marken mellem Ulfborg og Torsted.

Umiddelbart lignede det ikke de sædvanlige ulveangreb på får, fordi der denne gang var dræbt så mange relativt små lam, som var i alderen fra nyfødte til to-tre måneder - og kun et enkelt får.

Lammene var dræbt med et enkelt bid - enten i hovedet eller ned over brystet, fortalte Naturstyrelsens vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, efter angrebet.

Dagbladet har været i kontakt med Lystbækgaard, som har modtaget svaret på DNA-testen og dermed bekræftelse på, at ulve var på spil. Det har dog ikke været muligt at træffe fårehyrden.

Fårene og de små lam gik dels på Lystbækgaards egen mark - dels på en nabomark.

Marken var dog ikke ulvesikret, da hegnene kun var 90 centimeter høje - og ikke de mindst 1,10 meter høje og med fem tråde, som reglerne foreskriver.

Lystbækgaards får bruges til naturpleje - og det er typisk andre steder - som er uden for ulvezonen omkring Ulfborg, hvor gården ligger.

Nyt ulvepar

Forskerne har konstateret, at et nyt ulvepar i år har etableret sig i området ved Stråsø Plantage, efter det par, som ynglede for to år siden, er forsvundet.

I øvrigt fremgår det af svaret fra Miljøstyrelsen, at det første dokumenterede ulveangreb på husdyr i landet i år var på en kalv fundet 28. marts. Næste angreb var ved Storålam den 3. april, hvor 26 får blev dræbt eller måtte aflives. Dermed er alle dokumenterede angreb foregået i april måned og stort set alle i ulvezonen ved Ulfborg.

Fåreavlernes erfaring er, at indtil jagtsæsonen slutter i februar, lever ulvene fortrinsvis af rester fra vildt, der er brækket eller anskudte dyr.

Her i maj er både rådyr og krondyr begyndt at kælve - og med de nyfødte er der et nyt nemt bytte for ulvene - og færre angreb på får.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce