Annonce
Sport

Dokumentar om Michael Jordan er ekstremt populær: Men får vi hele sandheden?

Michael Jordan (th) kan opleves i The Last Dance på Netflix. Arkivfoto: Vincent Laforet/AFP
Over den seneste måned har en del af verdens befolkning levet i halvfemserne igen sammen med Michael Jordan og hans altvindende Chicago Bulls. Dokumentarserien The Last Dance bliver rost for sin fremragende historiefortælling og unikke billeder. Men kritikere mener, at den hører til i kategorien underholdning og ikke journalistik, fordi hovedpersonen har en finger med i spillet.
Annonce

BASKETBALL: Michael Jordans sidste dans med Chicago Bulls har taget verden med storm.

Over ti episoder har amerikanerne fulgt med på ESPN og resten af verden på Netflix mens Jordan, Scottie Pippen og Dennis Rodman tæver konkurrenterne i ligaen imens de skaber overskrifter med deres handlinger uden for banen.

Serien handler om basketball - og så alligevel ikke. Fordi mest af alt handler den om de mennesker, der fik en hel verden til at interessere sig for Chicago Bulls i halvfemserne.

CNN skriver, at serien er den mest sete dokumentar nogensinde. Og i filmdatabasen IMDB er 'The Last Dance' listet som den mest populære dokumentar med en rating på voldsomt høje 9,4 ud af ti. I skrivende stund ligger den nummer to på Netflix Danmarks top 10-liste.

Serien er så populær, at forhandlere flere steder her i landet melder udsolgt af Chicago Bulls-trøjer og sågar basketbolde.

- Hvis du har indflydelse i tilblivelsen af selve dokumentaren, og der er nogle ting, du ikke ønsker, skal med, så kommer de ikke med i udsendelsen. Sådan er det bare. Og det er ikke sådan, man laver god journalistik. Denne dokumentar går i den modsatte retning end hvad vi har brug for.

Ken Burns, amerikansk dokumentarisk, om Michael Jordan-serien The Last Dance.

Annonce

Jordans eget hjem?

The Last Dance er blevet til efter at hidtil usete optagelser af Jordans sidste Bulls-sæson i 1997-98 blev frigivet.

Men det har også skabt kritik i hjemlandet.

Når du laver en dokumentar, så er der ofte nogle steder, hvor instruktøren rykker lidt ved virkeligheden for at få alle ender til at gå op. Men det skal helst være harmløse detaljer, der bliver ændret, for at produktionen kan overleve journalistisk.

For eksempel får seerne et indtryk af, at 2020-udgaven af Michael Jordan bliver interviewet i sit eget, enorme hjem. Men det bliver aldrig sagt, at vi er inden for i Jordans bopæl. Og det er vi heller ikke, viser det sig.

Basketballstjernen er et privat menneske, som ikke ønskede et TV-hold ind i sine stuer (ja, i flertal). Derfor fandt produktionsholdet huse i samme stil som Jordans i delstaten Florida, som interviewene blev foretaget i.

Gør det nogen forskel for historien? Nej, ikke rigtig.

Men der er andre ting, der er meget farligere at lege med som dokumentarist; din troværdighed og sandheden.

Michael Jordan er omdrejningspunktet i The Last Dance. Han fremstilles i stor stil som en enorm superstjerne, der kunne det hele. Men serien går også til ham. Viser hans mørke sider om det er en tenderende ludomani eller som Stiften tidligere har fortalt, at han har en så udpræget vindermentalitet, at meget tyder på, han ikke har været nogen sjov holdkammerat - altså udover, at Chicago Bulls for det meste vandt.

Annonce

En såkaldt dokumentar

Men selvom dokumentaren gør meget for ikke kun at vise Michael Jordan som en engel, så får serien alligevel kritik.

Fordi hovedpersonen er ikke uden indflydelse i skabelsen af produktet.

TV-optagelser fra Jordans sidste Bulls-sæson måtte kun vises med hans godkendelse - den aftale blev i sin tid indgået som en betingelse for at give filmholdet adgang til omklædningsrummet.

Jordans eget produktionshold, Jump 23, er også involveret i skabelsen af serien, selvom de på lidt mistænkelig vis er udeladt af rulleteksterne.

Desuden ejer NBA, den nordamerikanske basketballliga, mange af de TV-billeder, der bliver benyttet. Dermed har de også haft et ord at skulle have sagt omkring hvordan historien bliver fortalt.

Og det gør, at dokumentar skal ses mere som underholdning end sandheden, mener flere.

- Hvis du har indflydelse i tilblivelsen af selve dokumentaren, og der er nogle ting, du ikke ønsker, skal med, så kommer de ikke med i udsendelsen. Sådan er det bare. Og det er ikke sådan, man laver god journalistik. Denne dokumentar går i den modsatte retning end hvad vi har brug for, har den amerikanske dokumentarist Ken Burns udtalt til the Wall Street Journal.

Og han bakkes op af den tidligere basketballspiller Horace Grant, der vandt tre mesterskabsringe med Jordan men i dokumentaren bliver beskyldt af hovedpersonen for at sladre til journalister om omklædningsrummets hemmeligheder.

- Når den såkaldte dokumentar basalt set er omkring én person, og han har det sidste ord at skulle have sagt omkring det endelige produkt ... så er det ikke en dokumentar. Det er hans narrativ omkring hvad der skete. Men det er ikke en dokumentar, fordi en masse ting var redigeret ud, påstår Grant over for ESPN, som dog ikke bliver konkret omkring hvad, der ikke tålte dagens lys.

Annonce

Jordan havde ikke sidste ord

Kritikken bliver afvist af instruktøren af The Last Dance Jason Hehir, der er blevet interviewet af Howard Beck i dennes podcast The Full 48:

- Jeg kunne forstå, at folk ville hæve øjenbrynene, hvis vi ikke havde forholdt os til gambling-historierne, Jordans modvilje mod at være politisk aktiv eller konspirationshistorierne omkring hans første karrierestop for at spille baseball og hans fars død. Havde vi ikke berørt de historier, så forstår jeg godt, at der ville være en kritik. Men vi berører alle emnerne - endda grundigt.

- Du har altid nogen over dig, som du skal rapportere til. De har ret til at komme med input. Det betyder ikke, at de har det sidste ord. Men de kommer med deres tanker og kritik. Sådan er det at lave en dokumentar som denne, om det så er det netværk, du arbejder for, eller i dette tilfælde ligaen NBA, der ejer de fleste af billederne, og du derfor skal have deres godkendelse for at bruge dem.

- Men der er ingen eksempler på noget, vi har droppet fordi vi fik besked på det oppefra. Og jeg vil bede kritikerne om at vise mig, hvor de mener, jeg har undladt at berøre noget af historien og dermed sat mit eget ry som instruktør på spil. Men de kan ikke finde sådanne eksempler, fordi den historie, vi ville fortælle, har vi fortalt, siger Jason Hehir, der understreger, at Michael Jordan eller hans folk ikke har haft det sidste ord i forhold til tilblivelsen af dokumentaren.

Alle ti afsnit af The Last Dance kan ses på Netflix.

Radio4 har i fem afsnit taget en tur rundt i dokumentaren, Michael Jordan og Chicago Bulls sammen med NBA-eksperten Morten Stig Jensen. Lyt til første afsnit her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

World Cleanup Day i Troldhede

Ringkøbing-Skjern

Ansat smittet med corona: Skole og børnehave opfordrer forældre til at hente børnene

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ny ejer skulle bruge mindre end et år på at gøre konkursbo til en god forretning: IPL Group har udsigt til overskud

Annonce