Danmark

Doktor Funding forklarer: Tre begreber du skal have styr på for at forstå valgkampen

Thomas Funding, avisen Danmarks politiske redaktør har en kur, hvis du har svært ved at forstå valgkampens svære begreber. I dag tager han begreberne råderum, negativ parlamentarisme og demografisk træk under behandling i sin klinik. Fotocollage: Leif Nørmark
Hvad mener politikerne egentlig, når de siger, at det økonomiske råderum kan finansiere dit og dat, at demografien går amok, eller at vi jo skal huske på, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark? Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, er trukket i doktorkitlen og forklarer, hvad du skal vide for at forstå det, der er indforstået i valgkampen.

Brødtekst

1 Det økonomiske råderum

Politikerne taler hele tiden om det. Det økonomiske råderum. Der er stort set ikke grænser for, hvad det skal finansiere. Man ser uudtømmelig guldgrube for sig. Men det er det ikke.

Det økonomiske råderum eksisterer faktisk ikke engang endnu. Det er - skåret ind til benet - en beregning af, hvad Finansministeriet forventer, der vil være af ekstra penge i statskassen frem til 2025.

På sin vis svarer det til, at du satte dig ned og vurderede, hvad din husstands indtægter og udgifter vil være de næste seks år. Finansministeriets beregning er blot langt mere kompleks.

I 2025 viser de ministerielle regnedrenges Excel-ark, at Danmark får et plus på bundlinjen. Faktisk på hele 21,5 milliarder kroner.

Årsagen til det positive regnskab er primært, at skiftende flertal på Christiansborg tilbage i tiden har truffet beslutninger, der sender flere hænder ud på arbejdsmarkedet. Det er for eksempel besluttet at hæve pensionsalderen, forringe efterlønnen og forkorte dagpengeperioden.

Alt sammen giver ifølge Finansministeriet mere tilgængelig arbejdskraft, og det gør, at virksomhederne har de nødvendige medarbejdere til at vokse og dermed skabe vækst, hvilket i sidste ende øger skatteindtægterne i statskassen.

Det siger sig selv, at det er et regnestykke, man skal tage med et gran salt. Bag beregningen ligger en masse skøn, og bundlinjen kan derfor ændre sig mange gange, inden vi når frem til 2025. Ramler aktiemarkedet for eksempel pludselig og udløser en global økonomisk krise, vil tallene hurtigt begynde at se anderledes dystre ud.

Men det er altså disse 21,5 milliarder kroner politikerne snakker om, når de refererer til det økonomiske råderum. Der er ikke sat noget mærkat på pengene, så de ligger egentlig bare og venter på, at politikerne i de kommende år beslutter, hvad de skal bruges på. Og det er så det, man er godt i gang med i denne valgkamp. Og pengene kan altså bruges på alt fra pædagoger til skattelettelser.

2 Det demografiske træk

Det lyder lidt som en muskelskade, men når politikerne taler om det demografiske træk, er det ikke, fordi de har ondt i nakken, eller fordi baglåret er ømt. Demografi er en betegnelse for, hvordan vores befolkning er sammensat. Bliver vi færre? Eller flere? Hvor gamle er vi? Hvordan er kønsfordelingen? Og så videre.

Modsat det økonomiske råderum har man en ret præcis fornemmelse af, hvordan den danske befolkning udvikler sig over de kommende år. Groft sagt kommer der flere ældre og flere børn.

Over de næste 10 år regner man med 70.000 flere børn under fem år, og 213.000 flere ældre over 75 år i forhold til i dag. Begge befolkningsgrupper koster samfundet ganske mange penge til pasning, pleje og behandling, og begge gruppers indkomster - og dermed bidrag i form af skat til fælleskassen - er enten ikke-eksisterende eller relativt lave.

Det korte af det lange er, at det danske samfund kan se frem til, at udgifterne til børn og ældre stiger markant. Og det er det, man kalder det demografiske træk. Altså udgifterne forbundet med, at befolkningssammensætningen ændrer sig.

Helt konkret betyder den demografiske udvikling, at der i 2025 skal være tilført 20,5 milliarder kroner ekstra til de klassiske velfærdsområder, hvis man fortsat vil bruge det samme beløb per barn eller ældre, som vi gør i dag. Det er vigtigt her at forstå, at det som udgangspunkt ikke vil gøre serviceniveauet bedre - vi taler alene om at kunne fastholde status quo. Det føromtalte økonomiske råderum på 21,5 milliarder kroner kan med andre ord hurtigt få ben at gå på.

Den politiske diskussion går i denne sammenhæng på, om man skal give den offentlige sektor pengene til at kunne følge med demografien, eller om kommuner, regioner og stat selv skal finde pengene i egne budgetter. Det siger de nærmest samstemmende ikke kan lade sig gøre uden betydelige serviceforringelser.

20,5 milliarder kroner lyder da også af meget, men man skal huske, at det samlede offentlige budget er på omkring 1100 milliarder kroner.

3 Negativ parlamentarisme

Heller ikke her har vi med et medicinsk fænomen at gøre. Der er ikke tale om en lægelig test for parlamentarisme, der er kommet tilbage negativ. I stedet er det betegnelsen for den styreform, vi har i Danmark.

Det er lidt teknisk, så man skal holde tungen lige i munden, men det er super relevant, for den negative parlamentarisme kan potentielt føre til, at vi på trods af en rød valgsejr kan få en blå statsminister.

Ovenstående lyder måske lidt underligt, men det er en udbredt misforståelse, at man skal have et flertal bag sig i Folketinget for at kunne blive statsminister. Altså minimum 90 mandater. Det behøver man faktisk ikke. Der må bare ikke være et flertal imod en statsminister.

Det er selvfølgelig klart en fordel, at man er støttet af et flertal, da det vil gøre det noget nemmere at komme igennem med ens politik, men det er ikke et krav.

Det er derfor, det er afgørende, om et støtteparti siger, at det ikke vil støtte en statsministerkandidat, hvis han eller hun ikke giver partiet de nødvendige indrømmelser, eller om partiet siger, at det vil vælte statsministerkandidaten.

Det er vigtigt at vide, fordi vi efter et valg kan ende i et scenarie, hvor S-formand Mette Frederiksen hverken kan mønstre et flertal bag sig selv eller imod Venstres Lars Løkke Rasmussen, fordi Alternativet trækker sine mandater ud af ligningen og altså ikke vil hverken støtte eller vælte nogen statsministerkandidat.

I det scenarie kan Lars Løkke Rasmussen konkludere, at der ikke er et flertal for at vælte ham, og derfor kan regeringen som udgangspunkt fortsætte.

Dette scenarie er ikke blevet mindre interessant af, at Stram Kurs er blevet opstillet til Folketinget, og at partiet i meningsmålingerne ligger til at blive valgt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at partileder Rasmus Paludan ikke vil få den mindste indflydelse, hvis Løkke bliver statsminister. Spørgsmålet er, om det kan få Paludan til at stemme for et mistillidsvotum mod Lars Løkke Rasmussen og på den måde potentielt give Mette Frederiksen de afgørende mandater til at sikre, at Lars Løkke Rasmussen har et flertal imod sig - hvilket vil betyde, at hans regering ikke kan fortsætte.

Det er dog i denne sammenhæng mindst lige så interessant at få at vide, om Mette Frederiksen overhovedet vil benytte sig af Stram Kurs' mandater, eller om de i hendes øjne er for belastede på grund af partiets politik.

Der er mange ubesvarede spørgsmål og mange hvis'er. Men skal man forstå det spil, der starter, når stemmerne er talt op, skal man forstå reglerne. Og de hedder altså negativ parlamentarisme.

0/0
Danmark

18-årig spurgte om ældrepolitik: Løkke havde ryggen til mig, Mette kiggede mig i øjnene

Danmark

I Estland klapper man ad EU

Danmark

Kim Christiansen står bag ny valgsang for DF: Hør den her

Danmark

Peter Kofod er spidskandidat til EU: Har 100 procents fravær i Europaudvalget

Danmark For abonnenter

S vil sikre velfærd med skatter og afgifter

Danmark For abonnenter

Paludans chikane-sag får politikere til at varsle skrappere regler: Det minder om en uhyggelig B-film

Danmark

Krovært smed Rasmus Paludan på porten: - Mine stamkunder var på vej væk, derfor måtte jeg gøre noget

Danmark

Folketingskandidat har droppet EU-stof under valgkamp: Der er ikke stemmer i det