Annonce
Ringkøbing-Skjern

Dobbelt ministerbesøg på vej: Asfalt-lobbyister er klar til at tale varmt for 2+1-vej

Både transportminsiter Benny Engelbrecht (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) deltager til oktober i et møde om mere vestjysk asfalt. Arkivfotos: Mads Claus Rasmussen og Liselotte Sabroe
Ringkøbing-Skjern har brug for en 2+1-vej, mener både lokale politikere og erhvervsliv. Nu får de mulighed for at argumentere for mere asfalt overfor både transport- og erhvervsministeren.

Ringkøbing-Skjern: Det har givet bonus, at viceborgmester Søren Elbæk (S) sendte en åben invitation til sine to partifæller transportminister Benny Engelbrecht og erhvervsminister Simon Kollerup.

Begge ministre har netop takket ja til et møde i Ringkøbing om behovet for en opgradering af landevejen mellem Ringkøbing og Herning. Det vil finde sted 7. oktober, hvor borgmester Hans Østergaard (V), viceborgmesteren, Tommy Rahbæk Nielsen fra Vestas, Ole Boye Madsen fra Arla og kommunaldirektøren vil deltage.

Dermed bliver store dele af den vestjyske asfalt-lobby samlet på borgmesterens kontor, hvor de sammen skal overbevise de to ministre om, hvor afgørende en 2+1-vej er for erhvervsudviklingen i området.

- Jeg er utrolig glad for, at vi får mulighed for at tale med to ministre på én gang. Jeg tror ikke, det er så almindeligt. Det er ingen hemmelighed, at vejstrækningen ikke bare handler om trafikafvikling, men også er afgørende for udviklingen af vores store virksomheder. Derfor har vi repræsentanter fra Vestas og Arla med til mødet, siger Søren Elbæk.

Transportminister Benny Engelbrecht har tidligere overfor Dagbladet været forbeholden overfor netop 2+1-vejen, som den forrige regering og Dansk Folkeparti var klar til at levere i 2021. I et skriftligt svar til Dagbladet skrev ministeren blandt andet, at det er "regeringens klare ønske, at klima- og miljøhensyn bliver vægtet højt, og at vi prioriterer investeringer i den kollektive trafik og i cyklisme" og at "det betyder dog ikke, at asfalt er lig med sort. Der skal også være noget asfalt, som elbilerne kan køre på".

Om ministeren bliver mere konkret til oktober, vil tiden vise. Sikkert er det, at de lokale politikere og erhvervsfolk vil bombardere ministrene med gode argumenter for at få vejen på regeringens prioriteringsliste.

- Jeg kan sådan set godt forstå, at regeringen lægger op til et langt bredere forlig på transportområdet, end det der lå. Det er helt naturligt, siger Søren Elbæk, der dog ikke lægger skjul på, at han mener, der bør være plads til mere vestjysk asfalt.

- Jeg er også glad for kollektiv trafik, men i vores del af landet er der brug for gode vejforhold, så vores erhvervsliv kan blive ved med at udvikle sig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce