Annonce
Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Det var en ulv, som i forrige uge dræbte en kvie på en mark nær Råsted Lilleå. Det viser svarene på DNA-test. Privatfoto: Bo Christensen
Efter svar på DNA-test er det nu bekræftet, at det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå i forrige uge.

RÅSTED: Det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå den 4. juli.

Det fik ejerne af kvien mandag bekræftet telefonisk fra Miljøstyrelsen, efter der er kommet svar på en DNA-prøve.

- Det kommer ikke bag på os, for svaret var det, som vi havde forventet, siger Bo Christensen, som bor på Gl. Råstedvej

Det er hans 16-årige søn Jacob Christensen, som ejer de først otte - og nu syv kvier - som græsser i et naturområde ned mod Råsted Lilleå.

- Jeg er da rigtig træt af, at den er blevet spist og dræbt af en ulv. Det er jo ikke meningen, at mine kalve skal bruges til det. Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre, siger Jacob Christensen, der lige nu har de syv kvier gående i en mere sikker indhegning ved gården.

Der var elhegn på tre sider af marken ved Råsted Lilleå, men både på grund af de lokale forhold og efter ønske fra Holstebro Kommune var der ikke hegn på den side, som vender ud mod åen.

Annonce
Det var en ulv, der i forrige uge dræbte Jacob Christensens kviekalv fra denne flok, som lige nu går hjemme ved gården, mens han overvejer næste skridt. Foto: Johan Gadegaard

Første ulveangreb på kvie

Der har tidligere været enkelte ulveangreb på småkalve op til 50 kilo, men kvien vejede op mod 300 kilo, og der har ikke før blevet dræbt stå store kreaturer af ulve i Danmark.

Ulveangrebet på den store kvie får ikke Miljøstyrelsen til at ændre noget i forhold til ulve og beskyttelse af husdyr.

- Det gør det ikke. Det er første gang, at vi har set et ulveangreb på så stort et dyr. Vi betragter det som lidt et særtilfælde, fordi kvien sad fast i et vandhul på marken, så den ikke kunne forsvare sig eller undslippe, siger Lasse Jensen, der er miljøplanlægger i Miljøstyrelsen.

- Men vi holder selvfølgelig øje med udviklingen, og hvis det skulle blive mere almindeligt, må vi genoverveje situationen, siger Lasse Jensen.

I den nuværende forvaltningsplan er der kun mulighed for tilskud til ulvesikre hegn omkring mindre husdyr som får og geder i den "ulvezone" omkring Stråsø Plantage, hvor et ulvepar har etableret sig og har hvalpe. Der gives ikke tilskud til ulvesikre hegn omkring kvæg.

- Vildtforvaltningsrådet og den tilhørende ulvegruppe skal i gang med at arbejde på en revision af forvaltningsplanen for ulve. Og her vil sådanne overvejelser kunne indgå, siger Lasse Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce