Annonce
Erhverv

DMI får kritik for at gøre nej tak til datadeling svært

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det kræver for mange klik at afslå behandling af personoplysninger på DMI's hjemmeside, lyder ny afgørelse.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager kritik i en principiel afgørelse fra Datatilsynet og Datarådet for at behandle personoplysninger i strid med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Annonce

Det skriver Politiken.

Ifølge afgørelsen kræver det for mange klik på hjemmesiden at sige nej tak til behandling af personoplysninger.

- Datatilsynet har lagt vægt på, at det ikke er muligt for en besøgende på hjemmesiden at afslå behandling af personoplysninger ved det indledende besøg på dmi.dk.

- Det kræver, at den besøgende vælger "Vis detaljer" for derefter at vælge "Opdater samtykke". En sådan "et-klik-væk-fremgangsmåde" er efter Datatilsynets opfattelse ikke gennemsigtig, lyder det i afgørelsen ifølge Politiken.

DMI benytter Googles annonceplatform. I den forbindelse har instituttet videregivet de besøgendes ip-adresser og aktiviteter.

Ifølge GDPR-forordningen kræver det et frivilligt samtykke. Det skal også være oplyst, hvad brugeren giver samtykke til.

Det har ikke været tilfældet på DMI's hjemmeside, og derfor er de indhentede samtykker ugyldige, skriver Politiken.

I afgørelsen pointeres det ifølge Politiken også, at det er ulovligt at "den registrerede indirekte skubbes i retning af at give samtykke til behandling af personoplysninger".

Afgørelsen får stor betydning for alle offentlige og private hjemmesider, som indhenter brugerens samtykke til databehandling, siger Heidi Højmark Helveg.

Hun er advokat med ekspertise i persondata- og markedsføringsret.

- Hele det her økosystem for adtech (annoncetechnologi, red.) er en kæmpe industri, som lever af alle de oplysninger, der opsnappes ved hjælp af de her cookies.

- Hele den industri kommer nok til at skulle gentænke, hvordan de får opsamlet alle de samtykker, siger hun til Ritzau.

Heidi Højmark Helveg fremhæver, at selv om afgørelsen gælder for en offentlig myndighed, så er det oplagt, at den får indflydelse på private virksomheder også.

Løsningen kan også findes på hjemmesider for eksempelvis Politiken, BT, Berlingske, Rejseplanen og Den Blå Avis.

DMI accepterer afgørelsen og beklager, at myndigheden har haft en praksis, som giver anledning til kritik fra Datatilsynet.

Direktør Marianne Thyrring skriver i en kommentar til Politiken, at man nu vil se på de steder, hvor Datatilsynet ikke mener, at samtykkeløsningen er god nok.

/ritzau/

Politikens historie om DMI
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce